Annonce

Annonce

Svar: Højstolens bøjle


15. januar 2018

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Ja - så er man ikke længere en baby, når man selv kan klatre op og sætte sig på sin høje stol uden bøjle... :)

Der er meget stor forskel på, hvornår børn er klar til at sidde uden bøjle. Nogle børn går tidligt og er rigtig gode til at klatre op og ned, holde balancen osv. og kan derfor sidde uden bøjle, når de blot er 13 måneder gamle, som din dreng. Andre børn får først bøjlen af, når de er 18 måneder gamle - her vil de fleste børn kunne klare sig fint uden bøjle og vil netop have stor glæde af, at man giver dem muligheden for selv at kravle op og ned...

Det har altså noget at sige, hvor motorisk aktiv og godt igang barnet er. Jo hurtigere barnet er til at gå omkring på egen hånd, jo hurtigere kan man ofte tage bøjlen af højstolen. Jo længere tid barnet er om at gå rundt, rejse sig frit på gulvet, kravle op og ned osv. på egen hånd og holde balance - jo længere tid vil der gå, før man kan tage bøjlen af. Det er altså en individuel vurdering.

Nogle børn er f.eks. også hurtige til at finde ud af at kravle op og ned af sofaen, stole, kravler op og ned af trapper osv. uden større problemer - og de vil således ofte også kunne kravle hurtigere op og ned af deres høje stol. Andre børn har sværere ved at holde balancen, falder til siden, ryger på numsen osv. og her vil det ofte være en god idé at beholde bøjlen på lidt længere tid. Der er også forskel på, hvornår børn begynder at få lidt fornemmelsen for at der er langt ned, og at de derfor skal sidde stille. Denne fornemmelse kommer hos mange børn først omkring 18 måneders alderen. Ligesom der naturligt er forskel på, hvor stille børn sidder, så det kan også spille ind på, hvornår man ...


Annonce

... fjerner bøjlen fra stolen.

Jeg synes ikke, det er nogen god idé at sætte en sele på stolen i stedet for en bøjle. Jeres dreng vil ikke kunne mærke selen omkring sig på samme måde som bøjlen, og det vil give jer en falsk tryghed, fordi han hurtigt vil kunne rejse sig og falde ned af stolen og blive "hængt" i selen - hvor den faste bøjle trods alt holder ham lidt mere fast og netop signalerer, at han ikke bare kan rejse sig.

Det spiller naturligt også ind, hvilken type høj stol man har. Det er en forudsætning for at kunne kravle op på stolen selv, at der er et trinbræt, som barnet kan kravle op på, og sædet skal evt. sættes lidt ned. Det vil være godt, hvis barnet stadig kan få fodstøtte, når det sidder på sædet.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Og så er det ofte et spørgsmål om at guide og vise ham, hvordan han skal klatre op og sætte sig ved bordet. Løfte det ene ben, vise ham, hvor han skal holde fast, når han kravler op og dermed lære ham, hvordan han gør, så han kan sætte sig parat ved spisebordet. I starten kan han støttes med en let hånd, og senere hen vil han så kunne det helt selv.

Det at kravle op og ned af sin høje stol og kunne sidde der sikkert uden at falde ned, række ud efter ting, uden at miste balancen osv. er naturligt svært - og jeg er enig med dig i, at det er tidligt at kunne det, når man kun er 13 måneder gammel. Men det er der nogen børn som kan, og det lyder som om, at jeres dreng er rigtig god til det, hvilket naturligt er super dejligt :) Hvis du synes det er mest sikkert at bibeholde bøjlen lidt endnu, så gør du naturligvis bare det. Det vil være helt okay at bibeholde bøjlen et par måneder endnu :)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Vild dreng

Kære Helen Tak for dine gode råd i forhold til søvn. Dem vil vi forsøge at...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2023 | Udvikling | 15 mdr.

Små børn og onani eller?

Hej Helen Jeg er far til en dejlig pige på 15 måneder, som generelt virker...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2023 | Udvikling | 8 mdr.

Imitere lyde - sproglig udvikling

Kære Helen. Så er jeg her igen med endnu en bekymring. Vores søn udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce