Svar: Raserianfald, når han ikke får sin vilje

---

Kære Stine

Tak for dit brev :) Jeg kan godt forstå, at du bliver overrasket og tænker "hvad sker der dog, hvad handler det om", når jeres ellers så milde og glade dreng pludselig bliver så frustreret og rasende, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Når jeres dreng mærker, at verden går imod ham, når noget er svært, når du f.eks. siger nej til noget, eller når han mangler ord og måske ikke føler sig forstået, så bryder verden sammen for ham, og han får det der kaldes et fortvivlelsesanfald. Og når han får disse anfald, så kører hormonerne rundt i kroppen, især adrenalin, og det gør, at han f.eks. kan virke meget stærk. Du kan få svært ved at løfte ham, han spænder i kroppen og stritter voldsomt imod, han sparker fra sig, eller slår hovedet ned i gulvet.. han kan godt virke helt ude af den, og det er vigtigt, at du hjælper ham til ro.

Det bedste du kan gøre er derfor at forsøge at finde ud af, hvorfor han bliver så fortvivlet, ked af det, frustreret, vred... Måske kan du hjælpe ham.. måske er det fordi maden glider af skeen, så han ikke kan spise sin mad og han er rigtig sulten, - så kan du hjælpe ham med at spise... måske er det skoene, som han gerne vil tage på, men det kan han ikke finde ud af, og så hjælper du ham naturligt med det.. måske er det fordi du siger nej til at han kan lege med din telefon, og i stedet giver du ham så et alternativ, som han kan synes er sjovt... Ofte vil du kunne hjælpe ham, hvis du ved, hvad det er som får hans verden til at bryde sammen :)

Nogle gange vil det naturligvis også kunne være sådan, at du faktisk ikke ved, hvad det er, men det er stadig vigtigt, at han har en fornemmelse af, at du lytter til ham og prøver at forstå ham og hjælpe ham. Det er vigtigt, at han mærker, at du er der for ham, at han kan mærke, at du tager det roligt, selvom han ikke kan tage det roligt. Adrenalin virker som ild - hvis du puster til det f.eks. ved at sige "hold så op!" eller "lad være med at skabe dig", "hvor er du dog hysterisk" eller lignende, så bliver det værre, og det hjælper ham ikke på sigt. Hvis du derimod tager det roligt og viser ham, at du kan rumme ham, og de store følelser han har, så vil han spejle sig i dette og "ilden går ud".

Børn reagerer fysisk, når de ikke kan sætte ord på, hvad der sker, og hvordan de har det - de bryder fysisk sammen. Han kan ikke forklare dig, hvad det er der gør ham så ked af det, men han er oprigtigt ked af det og fortvivlet. Prøv derfor om du kan sætte dig ved siden af ham, holde om ham, tage ham på skødet osv. Hvis han slår hovedet i gulvet eller ind i væggen, så skal du naturligvis sikre, at han ikke kommer til skade. Du kan løfte ham op eller lægge en pude under hans hoved...

Prøv at sætte ord på det, som du fornemmer, at han føler: "sååå skat, driller klodserne, det er også dumt?!", "du bliver bare så ked af det lige nu" "kom du her over til mor, kom skat" osv. med en stille og rolig stemme, og bare gentage, vise ham, at du er der for ham, og at du sagtens kan rumme de følelser han har. At du kan rumme ham betyder, at du kan holde ud, at han har det, som han har det. At du ikke forsøger at lave det om, og at du ikke tager det personligt. Du skal kunne rumme ham, for at han kan rumme sig selv.

Brug afledning. ...

---

---

... Han er stadig så lille, at han ikke husker så længe af gangen og børn i denne alder er ofte lette at aflede. Du kan vise ham noget andet, få ham på andre tanker, nogle gange fjolle lidt eller lignende, så kommer I hurtigt videre:) Afledning kan også være at afbryde en situation fuldstændig lave noget helt andet "kom skal vi gå ud og finde lidt at spise?", så I fjerner jer fuldstændig fra situationen, går ind i et andet rum...

Tilbyd ham alternativer - når du siger nej til noget, så tilbyd ham noget andet. Når du tager noget fra ham, som han ikke må lege med, så vis ham, hvad han kan lege med i stedet. Hvis han f.eks. har lyst til at tømme en skuffe for ting, så giv en skuffe, der er hans egen, og sørg for at udskifte indholdet jævnligt, så det er interessant. Er der ting, som du er særligt øm overfor, så må du placere det uden for hans rækkevidde, så I undgår at have konflikter om dette.

Inddrag ham i ting.. Hvis han f.eks. protesterer over at ligge på puslebordet, nægter at ligge ned, når bleen skal skiftes, så overvej om han nogle gange kan få den skiftet stående på gulvet på badeværelset og ikke behøver ligge på puslebordet. Og når han skal vaskes, så lad ham selv holde vaskeklud, cremetube osv. Han kan også selv løfte numsen op, når bleen skal lægges under ham. Jo mere han føler sig inddraget og lyttet til, jo bedre vil han også kunne lytte til dig :)

Jeres dreng er med den alder han har, hverken logisk eller sprogligt orienteret, når han ser noget spændende, så er han nysgerrig og vil naturligt røre ved det, undersøge det. Og når han undersøger, så er det ikke fordi han prøver grænser, men fordi han forsøger at finde ud af, hvordan verden fungerer. Som voksne så forsøger vi ofte at forklare, hvorfor barnet ikke må, og vi forsøger at få barnet til at stoppe - men jeres dreng er så lille, at han vil have meget svært ved at forstå et nej, og ofte er afledning netop bedre end at sige nej...

---

---

En dag kan meget hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej - uden at det hjælper særlig meget, og derfor kan det være en god idé, at hvis I forsøger at minimere brugen af nej i hverdagen. Det betyder ikke, at I ikke skal have nogle faste regler, for naturligvis skal I det, og der er rigtig mange ting, som han naturligt skal lære. Det er I også allerede igang med - når han f.eks. skal spise, så sættes han i den høje stol, han lærer at spise med bestik, drikker selv af en kop, lærer at han skal tørres om munden og have tørret fingre, når han her spist færdig og før han kan lege videre... osv. osv. Det er altsammen regler, som han lærer naturligt i løbet af dagen, og det er rigtig fint, at have sådanne regler. Det giver også tryghed, når man ved hvordan...

Men det er vigtigt, at have fokus på det I gerne vil ære ham og ikke på det, som han gør forkert. Især fra nu og til jeres dreng er godt 3 år, så vil I mærke hans selvstændighed og egen personlige vilje mere og mere. Det er en stor opgave, men også meget dejligt opgave, som handler om, at støtte og anerkende ham og samtidig lære ham de regler og værdier, som I har i jeres familie.

Jeg vil anbefale jer meget to af mine bøger: "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og opdragelse" :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---