Annonce

Annonce

Svar: Spise selv


5. maj 2017

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Du må meget gerne give jeres dreng mad i hånden, som han selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt osv. og på den måde spise selv. Netop i 6 måneders alderen vil mange børn nyde dette og ristede rugbrødsbjælker, agurkeringe og lignende kan være dejlige at gumle på, når man har ømme gummer på grund af tandfrembrud.

Du må også gerne give ham ristede rugbrødsbjælker, agurk eller måske en ske i hånden imens du mader ham, så han samtidig med, at han får skemad også får en oplevelse af selv at være med i måltidet. Og du må naturligvis også gerne lade ham mærke grød og mos mellem fingrene, så han ved, hvordan det føles. Han er altså på den måde naturligt med i måltidet allerede nu og spiser også lidt selv. Lige nu er det rigelig træning blot at mærke og smage og også finde ud af at føre hånden med mad til munden.

Hans mad vil gradvist skulle gøres grovere og de fleste børn vil, når de er 8-9 måneder gamle begynde med rugbrødshapsere og mad der kræver en del mere tyggemodstand. I den alder er det sjovt at begynde at tage maden op selv og barnet bruger ofte 3 fingre - tommelfinger, pegefinger og langefinger. Og stille og roligt så udvides teknikken, så barnet begynder at bruge det man kalder pincetgreb - tommel og pegefinger. I den alder er det derfor en rigtig god idé at give barnet små hapsere, som barnet kan øve sig i at spise med fingrene og føre til munden.

Og så kan du begynde at introducere en gaffel. Nogle børn kan spise med gaffel allerede når de er 7 måneder, andre børn kan først begynde at lære det, når de er ...


Annonce

... 10 måneder - også her er børn forskellige. De fleste børn lærer dog at spise med gaffel før de kan spise af en ske. Det skyldes, at de ofte drejer i deres håndled, når de fører hånden til munden, så med en ske, vil maden ryge af og det bliver de naturligt kede af og frustrerede over. Med en gaffel, vil maden bliver siddende uanset hvordan hånden drejer, og det giver dem en lille succesoplevelse, hver gang det sker. Mange børn lærer ikke at spise rigtigt med ske, før de er omkring 16 måneder gamle - men igen, nogle kan godt lidt før, og andre lidt senere...

Det er vigtigt, at I spiser sammen med ham, guider ham og hjælper ham - og også lader ham spejle sig i jer og i det I gør. Så nogle gange kan det f.eks. være en god idé at have gang i to gafler samtidig, hvor du så hjælper ham maden på den ene gaffel, I bytter og han spiser selv, og imens gør du den anden gaffel klar. Og hen af vejen, så finder han så ud af selv at komme mad på gaflen og spise - ligesom han ser du gør :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det kan også være en god idé at lære ham at drikke selv og her anbefaler jeg en kop med to hanke. Det kan gøre det lettere for ham at styre og I kan på sigt lære ham ordene "to hænder skat, brug to hænder" eller lignende, så han kan finde ud af det og huskes på hvordan. Hvis han har svært ved at styre det i starten, kan man godt starte ud med en tudkop af den gammeldagsslags, så han har låg på i begyndelsen, men efterhånden som han lærer sig teknikken, så tages låget af, og han lærer at drikke rigtigt.

Håber du kan bruge dette videre - fortsat held og lykke :)

Og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce