Annonce

Annonce

Svar: Motorisk udvikling - 5 mdr.


27. april 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Susan

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lillebror :) Og velkommen til - dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen, og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)

Det lyder umiddelbart som om, at lillebror er fint med motorisk. De normale rammer er meget vide og selvom han ikke er så hurtig som storebror var, så er det du fortæller stadig helt normalt for hans alder... Han er en fysisk stor dreng - han vejer 9 kg og det gør naturligt, at han har lidt flere kg at flytte og løfte på, og det kan naturligt godt gøre, at han motorisk har brug for lidt mere tid... men det er helt okay.

Du fortæller, at han især er aktiv på puslepuden. Når han ligger der, så drejer han sig, løfter fødderne og får fat i sine tæer osv. Men når du lægger ham på gulvet, bliver han motorisk mere stille... Du kan prøve at lægge puslepuden ned på gulvet, for at se om det kan gøre en forskel for ham. Du må også meget gerne hjælpe ham med at få fat i sine tæer, triller om egen akse, trille fra mave og ryg og ryg til mave ved at hjælpe ham på gulvet, så du gør han opmærksom på, at han også kan gøre det der. Ranglesokker på fødderne kan måske gøre ham interesseret i sine tæer, så han begynder at løfte benene op og få fat i tæerne, også når han ligger på gulvet.

Og det er netop på den måde at børn ofte lærer at trille fra ryg til mave. Når han ligger på ryggen, løfter han benene op, får fat i sine tæer og får overbalance og drejer derfor om på siden - og derfra videre om på maven.

Når han ligger på maven, må du gerne hjælpe ham med at få armene ind under kroppen, så han ligger på sine albuer og derfra øver sig i at komme op i strakt arm. Du kan med fordel lægge ham foran et spejl, så han ligger og kikker på sig selv. Det kan gøre det lidt mere spændende at ligge på maven og løfte sig op :)

Det er super, at I går til babysvømning, det vil naturligt være med til at stimulere ham motorisk. Du må derhjemme også meget gerne danse med ham, svinge ham rundt, lade ham "flyve" fra mor til far, dreje ham, vugge ham, hoppe med ham osv. Jo mere du kan tumle med ham og svinge ham rundt, jo bedre vil det være. Når du bevæger ham i alle retninger så stimuleres hans balance og dermed hans motoriske udvikling. Så bliv endelig ved med alt det du allerede forsøger. Det skal nok komme:)

Du skriver, at han nogle gange sidder i skråstol, og når han sidder der, så forsøger han at sætte sig op.. Du skal være opmærksom på, om hans mave- og halsmuskler er stærkere end hans ryg- og ...


Annonce

... nakkemuskler. Det er vigtigt, at han ligger på maven fordi han i maveliggende stilling får styrke i ryg, nakke, skuldre osv. til at kunne sidde, krybe, kravle - og måske skal I holde en pause fra skråstolen i en periode, netop for at få "styrket hans bagside" lidt :)

Han lyder til at have det rigtig godt, han pludrer, smiler, er opmærksom på storebror, er fuldt ud med mentalt og han elsker det - han kan også godt lide at bruge sine hænder og forsøger at få fat i ting, som ligger i nærheden - det er rigtig fint alt sammen. Igen - børn er forskellige og du har også helt ret i, at nogle gange så hjælper storebror måske lidt ekstra, og nogle gange er det sjovere bare at ligge og kikke på storebror, end at kæmpe med at flytte sig - det skal der naturligvis også være plads til :)

Ud fra det du fortæller, så er jeg ikke umiddelbart bekymret :)

Med hensyn til skemad, så må du gerne lade grøden være som en tyk vælling eller suppe lige nu, hvis det fungerer godt sådan. Så kan han starte med at vænne sig til smagen af andet end mælk og stille og roligt kan du så gøre grøden lidt mere fast, så han begynder at finde ud af spise mere rigtigt. Du må også gerne forsøge med lidt frugtmos, som ofte har en let luftig konsistens uden at være direkte tynd, for at se om han kan spise dette.

Det vil være rigtig fint, at du fortsætter med lidt skemad med den alder han har og den interesse han viser. Det er vigtigt netop at udnytte hans interesse til at få introduceret ny smag og konsistens. Hvis du venter, så kan du godt risikere at interessen så pludselig ikke er der :)

Når han kan spise 1/2 dl. grød til frokost, så vil jeg anbefale, at du starter med lidt grøntsagsmos til aften og en dagsplan kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos og vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er.

Eftermiddag 16-17: Ammes og puttes til dagens 3. lur som ofte er en kort powernap

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop. Dette måltid introduceres, når det fungerer med lidt grød til frokost.

Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre

Midt nat 03: Ammes stadig ofte midt nat

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og at det giver lidt ro med på vejen. Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Vild dreng

Kære Helen Tak for dine gode råd i forhold til søvn. Dem vil vi forsøge at...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2023 | Udvikling | 15 mdr.

Små børn og onani eller?

Hej Helen Jeg er far til en dejlig pige på 15 måneder, som generelt virker...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2023 | Udvikling | 8 mdr.

Imitere lyde - sproglig udvikling

Kære Helen. Så er jeg her igen med endnu en bekymring. Vores søn udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2023 | Udvikling | 7 år, 4 mdr.

Dreng på 7 år, social udvikling

Kære Helen, Vi er forældre til en dejlig dreng på snart 7 et halvt år. Han...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce