Svar: Utryg i dagpleje

---

Kære Bertrams mor og far

Tak for jeres brev og meget fine beskrivelse af Bertram - og jeres ærlige tanker om, hvordan hele forløbet har været, hvad I har tænkt og gjort :)

Hvor var det godt, at I valgte at flytte Bertram :) Set i bagklogskabens klare lys, så var det, det eneste rigtige at gøre og ja - I kan naturligvis godt have ønsket, at I havde gjort det før, men nu er det sådan - og det er okay. Som forældre bliver vi klogere - og man ved jo hvad man har, og ikke hvad man får - og jeg kan sagtens læse mellem linjerne, at det har været en rigtig svær periode med dagplejen, og I har haft mange overvejelser og drøftet det løbende. Og jeg kan også sagtens læse, at I er gode og omsorgsfulde forældre, som blot ønsker det bedste for Bertram...

Det kan godt være, at han er "særligt sensitiv", især hvis I også kan genkende noget af dette fra jer selv. At være særligt sensitiv betyder nemlig ikke, at man er særligt følsom, eller ikke tåler noget, det er derimod et arveligt karaktertræk, som gør, at man f.eks. bearbejder indtryk med større dybde. Det kan være en særlig følsomhed overfor lyde, synsindtryk og berøring - som det lyder som om, at Bertram faktisk har. I fortæller at han reagerer på lyde og giver eksemplet med underboen, der bygger om - perfekt håndteret! Og I fortæller, at Bertram aldrig rigtig har "puttet sig", men det er han begyndt at gøre mere nu.

Særligt sensitive børn bliver ofte meget påvirket af andres følelser. Han vil reagere på omgivelserne - både jeres reaktioner, men også andre voksne og andre børns reaktioner. Hvis han mærker at omgivelserne er stressede eller stemningen ikke er rar, så vil han blive påvirket voldsomt af dette, nærmest blive "smittet af det". Hvis han mærker, at andre børn bliver talt grimt til, hvis han oplever at nogen bliver råbt af, hvis andre bliver kede af det - så vil han blive rigtigt ked af det på deres vegne - og det samme, hvis han mærker, at andre er glade og har det sjovt og rart sammen, så spejler han disse følelser.

Og jeg tænker, at det er dette I så tydeligt fornemmer hos jeres dreng. I den gamle dagpleje har stemningen ikke været god, og det har ikke været rart at være der. I skriver, at dagplejer var meget sortseende og at småting blev pisket op - og jeg tror Bertram har reageret på dette, fordi han netop bearbejder alle disse indtryk, alle disse følelser med stor dybde - han tager det ind i sig, tager det til sig. Nogle børn ser det ikke, eller mærker det ikke på samme måde - det kører lidt hen over hovedet på dem - men børn som Bertram, de bliver påvirket af det og kan ikke bare sige eller føle "pyt med det".

Derhjemme har stemningen været god - I har det godt, I elsker hinanden og nyder hinanden og det liv I har sammen og det spejler han naturligt også. Så han stortrives derhjemme - og gudskelov, det er jo sådan det skal være :) Han stortrives også, når I er sammen med venner og familie, når I mødes med andre voksne og børn, hygger jer, spiser sammen osv. Han skal naturligt lige se det hele an, men han spejler sig i jer, ser hvordan I reagerer, ser at de andre har det sjovt og hyggeligt - og så er han naturligt i sit es...

Og hvad er det så, der sker i den nye dagpleje? Jeg tror der er flere ting. For det første, så har det været en gave for ham at komme et sted, hvor stemningen har været helt anderledes og hvor man møder børnene på en helt anden måde. Det har været befriende og virkelig dejligt for ham at mærke dette - se og mærke, at de andre børn er glade, trives, at de voksne er søde, at man hygger sig sammen. Det gør det rart at være der, rart at være sammen og rart at være Bertram.

Stille og roligt har hverdagen så naturligt meldt sig, og det betyder, at der naturligt er dage, hvor de andre børn måske ikke har gode dage, hvor nogen er syge eller hvor de voksnes overskud er mindre - og det spejler han så også. Han har rigtig meget brug for ro, genkendelighed og harmoni - og måske på grund af den historie han har med sig, så skal der ikke så meget til at vælge læsset for ham lige nu...

Han har også en alder, hvor han generelt møder mere og mere modstand. Børn i denne alder er ikke altid søde ved hinanden, nogle børn bider, andre slår. De tager legetøj fra hinanden, skubber til hinanden. Nogle gange går det ud over ham, andre gange er det måske noget han gør ved en anden, som så bliver ked af det. Måske bliver børnene irettesat lidt mere i løbet af dagen, der bliver sagt mere "nej!", som I også selv nævner. Der bliver stillet flere og flere krav til ham, krav om at han skal kunne ting selv, gøre ting selv eller krav om noget han skal - f.eks. skal holde i hånden, når vi går tur - og det er for alle børn svært i denne alder...

Og så er der måske sket nogle ændringer i dagplejen - de ældste børn er måske gået ud og startet i børnehave eller i skole. Og nye børn kommer til. Og det gør også, at det pludselig er svært for ham at være der. De nye børn er mere kede af det, de græder, når mor og far går, de har ekstra behov for at sidde på skødet - og det betyder, at han nogle gange må vente lidt på, at det bliver hans ...

---

---

... tur - og det er også svært, fordi han jo stadig selv er en meget lille dreng.

Det er naturligt svært for børn at skifte situation. Det er for de fleste børn svært at komme hjemmefra og ind i dagplejens eller institutionens verden. Og det er svært at blive hentet og skulle hjem igen. Og det er helt naturligt, at børn i perioder derfor kan græde, både når de bliver afleveret og når de bliver hentet.

Man taler om at børn har et dobbeltsocialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener dagplejen/institutionen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme, det er dejligt at være hos mor og far, og det er bestemt ikke rart at blive afleveret i favnen på en dagplejer eller pædagog. Jo længere tid barnet har været i pasningsordningen, jo lettere vil det gå, jo gladere og jo tryggere vil barnet være. Men det er stadig svært at sige farvel, og nogle børn vil derfor helt ikke kysse og kramme for meget, de vil helst have at man går, så dagen kan komme igang, andre børn græder lidt, når man går, men ikke ret lang tid efter, så er de glade, glade for at være der, være sammen med de andre børn.

Og når man så kommer og henter dem igen, så kommer ofte en ny protest - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Igen kan barnet nogle gange begynde at græde og protestere "jeg vil ikke hjem nuuuu...", atter andre gange løber barnet sin vej, gemmer sig bag dagplejers ben, putter sig i hendes favn eller lignende.

Det er her man taler om, at der opstår et dobbelt socialiseringsrum - en lille konflikt. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, både når man bliver afleveret og når man bliver hentet igen. Og det er dette skift barnet reagerer på.

---

---

Og når I har haft påskeferie, været sammen 24/7 og nydt hinanden, så er det bare rigtig svært og dermed rigtig hårdt, når hverdagen så starter igen.. og det er derfor, han reagerer så voldsomt efter en ferie....

Det lyder som om, at han er et godt sted og jeg synes, at I skal tale med dagplejerne om, hvordan I kan støtte ham bedst muligt. Nogle gange vil det bedste være, at I aflevere ham i favnen på dagplejer og dermed direkte signalerer "nu går jeg, og hun passer på dig". Andre gange er det bedre, at I bliver i dagplejen lidt, sætter jer sammen med ham, taler med dagplejer, taler med de andre børn osv. så han starter med at se, at I er trygge, glade, nyder stedet og han så kan spejle sig i det. Det er en vurdering - for nogle gange kan det, at man bliver siddende tolkes af barnet som om, at der er noget galt, når mor og far ikke vil gå - og så vil barnet naturligt protsterer over at være der og ikke være tryg ved at være der. Andre gange er det bedre at man er der, hjælper barnet med at lande og lige se det hele lidt an, fornemme, at det er hyggeligt og dejligt - og så er det okay at mor og far går...

Jeg synes også, at I skal tale med dagplejerne om, at jeres dreng har haft det forløb han har, og at der måske derfor ikke skal så meget til, før han reagerer og bliver utryg. At han godt kan have brug for lidt ekstra opmærksomhed og måske lidt mere tid, hvis der er mange nye børn, nye rutiner, bliver stillet lidt ekstra krav osv. lige nu. Det lyder som om, at de forsøger at være der for ham og hjælpe ham - og i hvert fald har været det i starten, men at de skal være opmærksomme på, at han i perioder måske har lidt ekstra behov - også selvom han måske er det ældre nu...

Det kan også være en god idé at tale med dem om, hvornår på morgenen han skal afleveres. Nogle gange kan det f.eks. være en fordel, at han ikke bliver afleveret alt for sent, fordi det kan være svært at komme ind og blive en del af legen, hvis de andre børn allerede er godt igang. Hvis man bliver afleveret samtidig med de andre, så er der heller ikke hænder nok til at tage sig af ham og byde ham velkommen, se ham og være der for ham. Det kan også være svært at komme for tidligt, fordi han så ser alle de andre børn sige farvel og måske blive kede af det - eller måske kan det virke godt for ham, at han ser, at de andres forældre også går - og det er okay... Igen fordi han spejler sig meget i de andre børns følelser. Så prøv at tale med dagplejerne om, hvornår det bedste afleveringstidspunkt måske vil være for ham, så I fælles hjælper ham ind af døren om morgenen.

Og nej - I gør ham bestemt ikke nogen bjørnetjeneste ved at give ham masser af kys, kram, kærtegn - bliv endelig ved med det. Der er ikke nogen vigtigere en følelsen af at føle sig elsket! Og I kan IKKE forkæle ham med kys! Når han lige nu søger mors kontakt - og han er ikke "morsyg", men "morglad" ;) - og man må gerne være glad for sin mor! - så er det fordi han fylder sit mor-depot op, så han har noget at tære af, når I ikke er sammen. Det hjælper ham til at kunne håndtere hverdagen bedre, at han hjemme er "tanket ekstra op med nærhed og tryghed", og derfor skal I ikke lave om på det.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---