Svar: Stor dreng - små hjælpemidler
Kære mor til A og S
Tak for dit brev og stort tillykke med jeres dejlige lillebror. Han lyder til at stortrives og være en rigtig lægger Michelinbaby ;)
Du har ganske ret - max. vægt i Stokke Tripp Trapp newborn sædet er 9 kg, og det lyder som om, at lillebror rammer dette i løbet af få uger - og så er det slut med at bruge den. Samtidig er han jo også en lang dreng, så han lyder til at være ved at vokse ud af den mulighed.
Med hensyn til bæresele, så kan du evt. kikke på Najell Easy bæresele. Den har en vægtgrænse på 13 kg, den kan bruges både til front og rygbæring - når lillebror bliver ældre og vejer mere, kan det måske være lettere for jer at bære ham på ryggen... Og så er den ergonomisk god, støtter hofte, lår, numse, som det anbefales...
Der er så vidt jeg ved ikke rigtig noget godt alternativ til det Newborn set, som I allerede har - når han vokser ud af det, så må I vente til han bliver omkring 6 måneder og er klar til at sidde i Stokkes baby set i stedet... Og det giver naturligt et slip på nogle måneder hos jer. Jeg har kikket på Nomi by evomove, som også laver en Nomi Baby til de første ca. 6 måneder, men jeg kan ikke finde nogen vægtgrænse på den - det kunne dog være en idé at kontakte dem og spørge, hvad deres vægtgrænse er...
Ellers er det bedste, I kan ...
... gøre, at lade ham være på gulvet, hvor han netop kan øve at ligge på maven, trille omkring og få styrke nok til at kunne sidde - måske vil han med god træning så kunne sidde i jeres Stokke Baby set, lidt før han bliver 6 måneder... :)
Man kan naturligvis købe en skåstol, en babysækkestol og lignende - eller bruge jeres bbhugme - som du også selv nævner, men det vil være at placere ham i en meget passiv stilling, som ikke er ønskeligt. Samtidig vil det være sikkerhedsmæssigt problematisk, at placere ham i f.eks. en skråstol eller sækkestol på jeres spisebord, og det kan derfor ikke anbefales...
Det er super dejligt, at han stortrives og er en dejlig baby godt med elastikker på arme og ben, men det giver naturligt lidt udfordringer i forhold til diverse babyudstyr - lige nu. Fremover vil det ikke være så problematisk, og hans vægt vil ikke fortsætte i samme hast. Når han tager så meget på lige nu, så vil hans vægt sandsynligvis stagnere efter 6 måneders alderen, så i 6-12 måneders alderen vil han ikke tage nær så meget på og det vil udligne sig mere og mere... og han vil derfor stille og roligt kunne bruge samme udstyr, som andre babyer :)
Så glæd dig over hans trivsel og tag de udfordringer, der følger med her, med et smil :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




