Annonce

Annonce

Svar: Solcreme og vand


17. september 2017

Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder spændende med et år i Kina, og I får højst sandsynligt et dejligt år alle tre! Det er dog en helt andet kultur og et helt andet klima end i Danmark, så jeg kan godt forstå, at du gør dig mange overvejelser :)

Der er tre solråd, som du bør følge: Skygge, Solhat og Solcreme :)

Det anbefales, at du så vidt muligt holder din datter i skygge. Hun bør ikke være ude i solen, men bør være indendøre, og hvis I er ude, så bør hun være under halvtag, parasoller, solsejl osv. så hun ikke er i direkte sol. Selvom det måske er lidt overskyet, så vil solens stråler stadig kunne trænge igennem skyerne.

Derudover så vil det være godt, hvis du kan give hende løst tætvævet tøj på - gerne med lange ærmer og bukser med lange ben - så tøjet hjælper med at beskytte mod solens stråler. Tøj i løstsiddende vævet bomuld beskytter bedst. Du kan også købe tøj som indeholder UV-filtre. Det kan være en god idé, når hun begynder at kravle, og I måske skal være mere ude, bader i pool, eller hvad I nu kan finde på... En solhat der giver skygge i nakken, over ørerne og som også skærmer lidt for solen direkte i ansigtet vil være rigtig godt.

Hvis I skal ud, hvor solen rammer hende, så er det vigtigt, at du bruger solcreme. Du bør bruge solcreme til hende, selvom hun er under 1 år - det er langt bedre at give hende solcreme på, end risikere at hun bliver solskoldet. Hun skal altid have solcreme på der, hvor tøjet ikke dækker.

Med hensyn til mængden af solcreme, så er tommelfingerreglen en krop = en håndfuld. Altså den mængde solcreme, der kan ligge i hendes hånd, skal bruges til hendes krop.

Du bør smøre hende 20 minutter før I går ud, så holder virkningen i et par timer. Og du bør smøre hende ind igen, hvis hun har været i bad, har svedt meget, er blevet tørret med et håndklæde eller lignende.

I Danmark vil det normalt være nok med en faktor 15-30, men i udlandet, hvor klimaet er betydeligt varmere, bør du som minimum bruge en faktor 30, måske en faktor 50. Det vil være en rigtig god idé, at du køber solcreme med fra Danmark. Du bør vælge en svanemærket solcreme. Det sikrer, at den ikke indeholder parfume eller hormonforstyrrende stoffer. En solcreme bør også beskytte mod både UVA- og UVB-stråling.

Med hensyn til dehydrering, så er det rigtig godt, at du er opmærksom på dette. Da du ammer, så vil din krop dog producerer nok til din datter og hendes behov bliver sikret, hvis du ...


Annonce

... sørger for at lægge hende hyppigt til brystet. Det er sådan, at din mælk består af flere dele. Den første del af mælken er vandholdig og slukker tørsten, og det betyder, at hvis det er varmt og din datter har brug for ekstra væske, så vil hun ofte melde sig og die kortvarigt. På den måde får hun slukket tørsten. Andre gange vil hun så spise i længere tid og på den måde få sine hovedmåltider også.

Hvis du lægger hende til brystet, når hun beder om det, så er det således normalt ikke nødvendigt at tilbyde hende vand ved siden af amningerne.. men hvis amningerne ikke fungerer så godt for jer, og du er i tvivl om, at hun får for lidt modermælk, så skal du naturligvis tilbyde hende noget andet - og i første omgang modermælkserstatning. Det er netop vigtigt, at hun tilbydes mælk, som indeholder næring...

Hvis hun får for lidt væske, så vil hendes urinproduktion falde, det vil sige, at hun ikke har gode tunge tissebleer mindst 6 gange i døgnet. Her skal du så vurdere, om du skal lægge hende ekstra til brystet eller tilbyde hende en flaske, for at få øget hendes væskeindtag igen.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Hvis du skønner, at hun får mælk nok, og du trods dette gerne vil give hende lidt vand som supplement, så skal der bruges kogt vand de første 4 måneder - og jeg vil ikke anbefale, at du bruger vand fra hanen, når I bor i Kina, men vil anbefale, at du bruger vand fra flaske, også efter 4 måneders alderen.

Med hensyn til mælke-/væskebehov, så er hendes udregnede behov den første måned ca. 170 ml/kg i døgnet svarende til ca. 1/6 af hendes vægt. Fra 2. til 6. levemåned reduceres mælkeindtaget gradvist til gennemsnitligt 110 ml/kg, svarende til 1/9 af hendes vægt... Det vil sige, at du kan gå ud fra ca 160 ml/kg nu, 150 ml/kg ved 3 måneder, 140 ml(kg ved 4 måneder, 120/130 ml/kg ved 5 måneder, 110 ml/kg ved 6 måneder...

Hvis du giver flaske, så ved du præcist, hvor meget hun får og kan beregne hendes behov ud fra ovenstående. Men hvis du ammer, så ved du naturligt ikke, hvor meget hun får hver gang. Her må du dog gå ud fra, at hun skal have mindst 6 hovedmåltider dagligt, og derudover have lov til at få det antal tørstslukkere, som hun viser behov for. Og så må du hele tiden vurdere om hendes behov bliver tilstrækkeligt dækket ved at se på hende og vurdere, hvordan hun trives og virker til at have det :)

Jeg håber, at du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke, og glæder mig til at høre fra jer igen, når I kommer frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

28. januar 2024 | Transport og ferie | 10 mdr.

Pylret baby 10 måneder

Kære Helen Tak for dine rigtig gode tidligere svar på vores spørgsmål! Her...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.

Ferie med børn

Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce