Annonce

Annonce

Svar: Tilstoppet næse


17. februar 2014

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Louise

Tak for dit brev :)

Det er helt normalt at spæde børn kan have en tilstoppet næse. Deres næse er lille, der er ikke ret meget plads og slimhinderne skal ikke hæve særlig meget eller være særlig irriterede, før at næsen klotter til.

Det er umiddelbart det rigtige I gør - skyller næsen med saltvand, så hans bussemænd opløses så meget, at I kan få dem ud, og når I kan, så også bruge en næsesuger. Det bliver lettere at bruge den i takt med at han bliver ældre.

Det er rigtigt, at hvis I stikker noget op i næsen på ham, vatpinde eller lignende, for at rense næsen, så kan det naturligvis irritere slimhinden ekstra, så den bliver hævet og pladsen mindre. Derfor er det en balance mellem at rense hans næse, uden at irritere næsen for meget. Nogle gange kan man med held prøve at kilde ham lidt under næsen med snippen af en stofble - det kan få ham til at ...


Annonce

... nyse og med et nys bliver næsen ofte også renset, så det kan være en måde I kan forsøge, hvor I ikke berører slimhinderne. I kan evt. hælde lidt saltvand ind i næsen først :)

Hvis han er meget lukket i næsen, så kan I også bestille en tid hos øre-næse-hals-lægen, som kan tjekke ham igennem. Det kræver ikke henvisning fra egen læge, I kan blot ringe direkte og bestille en tid :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 26. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, DOKK1, Store Sal

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til flyveturen, så kan det være en fordel, hvis du kan amme eller give flaske, når I letter og især under landing. I kan her også dryppe hans næse med saltvand undervejs, - ikke kun op til at I skal flyve, men også gerne under flyveturen, så han får hjælp til at skabe fri passage. Det at få ham til at drikke af bryst eller flaske, hjælper også på trykket og det samme gør en sut, hvis han bruger en sådan.

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig god ferie! Og fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Pas godt på dig selv: Du er det vigtigste i dit barns liv

Når du bliver forælder, kan dit liv hurtigt komme til kun at dreje som én ting – dine børn. I en ny kampagne sætter Miljømærkning Danmark fokus på småbørnsforældre, og understreger, at det er vigtigt også at passe på sig selv i den travle hverdag med børn.

Danske forældre er ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

8. november 2017 | Transport og ferie | 4 mdr.

På ferie i Danmark

Hej Helen, 1000 tak for dine meget brugbare råd. Det er så rart at få nogle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Episiotomi

Episiotomi er når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det for at barnet bedre kan komme ud.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 20% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,95

Nu: 199,96

Du sparer: 49,99

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annoncer

Annonce