Annonce

Annonce

Svar: Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?


18. oktober 2024

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og jeg er ked af at høre, at jeres datter er blevet syg.

Det lyder som en lidt atypisk udvikling - symptomerne, som du beskriver, kan faktisk passe på begge sygdomme:

Skoldkopper: Blærerne passer godt med skoldkopper, da de starter som røde pletter og udvikler sig til væskefyldte blærer, der brister og derefter danner skorper. At de er startet på maven og har spredt sig til bleområdet, lyder også helt normalt - skoldkopper sidder ofte spredt ud over hele kroppen. Det er dog lidt usædvanligt, at der ses skoldkopper i håndflader og på fodsåler, og det faktum, at hun har store blærer der, kunne derfor godt tyde på, at der er tale om hånd-, fod- og mundsyge.

Hånd-, fod og mundsyge: Symptomerne her er blærer i håndflader, fodsåler og i munden. Blærerne kan nogle gange også godt ses på huden omkring munden, ovenpå hænder og fødder, eller de kan sprede sig op på benene. Blærerne er normalt mindre end ved skoldkopper, og det er lidt udsædvanligt med blærer på op til 1 cm. På grund af blærerne i munden, får mange børn også ondt i halsen, og det kan gøre meget ondt at spise og drikke.

Blærerne ved hånd-, fod- og mundsyge danner normalt ikke skorper som ved skoldkopper. I stedet tørrer blærerne ud og forsvinder gradvist uden at danne de karakteristiske skorper, som man ser ved skoldkopper. Blærerne ved hånd-, fod- og mundsyge er ofte heller ikke så dybe og væskende, som man ser ved skoldkopper, de er lidt mere overfladiske.

Jeg tænker faktisk, at jeres datter måske har en kombination af de to sygdomme - især hvis der lige nu cirkulerer begge sygdomme i vuggestuen...

Man kan naturligvis overveje, om det er vigtigt at finde ud af, om det er det ene eller det andet. I de ...


Annonce

... fleste tilfælde er det ikke livsvigtigt at finde ud af, om det er henholdsvis skoldkopper eller hånd-, fod- og mundsyge, men der er naturligvis lidt overvejelse at gøre sig alt efter, hvad det er, jeres datter fejler.

Hvis jeres datter har skoldkopper, så kan hun smitte andre, indtil alle blærer er dækket af skorper - og det kan være problematisk, hvis en gravid eller en person med svækket immunsystem bliver smittet (hvis de ikke har haft skoldkopper som børn). Hånd-, fod- og mundsyge smitter også, og kan være meget smertefuldt, men der er ikke helt samme risici ved denne sygdom.

Derudover, kan det naturligvis være rart for jer at vide, om det er det ene eller det andet - i forhold til, hvis der f.eks. opstår samme sygdomme i vuggestuen, i vennekredsen, i familien osv. Begge sygdomme får man nemlig kun én gang, så hvis I ved, hvilken sygdom jeres datter har haft, så behøver I ikke være bekymrede for, om hun smittes med dette igen.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

I kan naturligvis overveje at tage hende til lægen og få lægen til at vurdere, om det er det ene eller det andet - eller måske begge dele. Jeres læge vil måske godt kunne se forskel, og lægen kan, så vidt jeg ved, også tage en prøve for at afklare det, hvis det skønnes nødvendigt. Men, da jeres datter generelt virker til at have det godt og ikke virker meget påvirket, så kan I også vælge at behandle hendes symptomer og observere udviklingen derhjemme - og det er måske også den anbefaling, jeres læge vil give jer. Er I usikre, så kan I naturligvis altid ringe til lægen og spørge, hvordan lægen foreslår, at I forholder jer:)

Jeg tror desværre ikke, at jeg kan komme det nærmere, men jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej :)

Rigtig god bedring til jeres lille pige! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.

Pudse eller puste næse - hvornår

Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce