Annonce

Annonce

Svar: Afbrudt søvn og taber sig


31. oktober 2019

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor til to

Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver - og det er rigtig godt, at du har fået jeres læge til at kikke på jeres lillebror, og at I nu er henvist til børneafdelingen.. Selvom der går 3 uger, før I kommer til, så er det vigtigt, at han bliver tjekket igennem.

Der kan være mange grunde til, at din dreng gylper og det i en mængde, hvor han ikke tager tilstrækkeligt på. Det kan sagtens skyldes refluks, som du selv er inde på - og refluks kan også forklare, hvorfor han sover så afbrudt og ofte med gråd...

Refluks betyder egentlig blot, at der kommer noget af maveindholdet op i munden, lidt ligesom når vi nogle gange oplever "sure opstød". Det er til en vis grad normalt, at børn gylper, især hvis de ligge spå maven eller i forbindelse med at de skal af med en bøvs, men nogle gange gylper børn så meget, at de ikke når at optage næringen fra mælken, før den kommer retur... og derfor ikke tager tilstrækkeligt på. Nogle børn har også det man kalder "ledsagesymptomer" til refluks. Det kan f.eks. være smerter - at du kan se, at det gør ondt på din dreng, når mælk og mavesyre står og kører op og ned i spiserøret, eller det kan være fordi han igen og igen vågner under søvn og græder, fordi det gør ondt.

Det kaldes Gastroesophageal refluks (GER), når der kommer mad fra maven op i spiserøret, og når det er betegnet som en sygdom, så kalder man det GERD Gastroesophageal refluks disease. Det kan skyldes forskellige ting og man kan også behandle forskelligt - det afhænger helt af årsagen og problemets omfang.

Det kan være svært at vurdere, hvor generelt barnet egentlig er af sin gylpen. Vægten er nogenlunde let at måle og til at forholde sig til, men det er svært at vide, hvor ondt din dreng har, og hvor generet han er - og han er jo for lille til at kunne sætte ord på dette. Der er dog ingen tvivl om, at det er voldsomt generende, hvis han ofte ikke kan sove mere end 20-30 minutter af gangen, før han får ondt, og derfor vågner.. han er naturligt lige så meget brug for sammenhængende søvn, som du har (og efterhånden må have - det lyder virkelig hårdt!).

Vi har alle mavesyre i vores mavesæk. Syren hjælper os med at fordøje den mad, som vi spiser - men når syren glider op i spiserøret, så er det meget smertefuldt, og det giver en brændende fornemmelse. Ofte kommer smerterne, når man er sulten eller lige efter man har spist. Især hvis man spiser større portioner - og derfor vil anbefalingen være, at du forsøger at give din dreng lidt mindre og lidt hyppigere måltider. Det vil også gøre det lettere for ham at holde mælken i sig, hvis han ikke spise alt for store mængder af gangen...

Når I kommer på børneafdelingen, så vil de måske måle pH-værdien i mavesyren for at finde ud af, om der er tale om refluks og alt efter hvad målingen viser, vil man så sætte behandling igang. Det er dog ikke alle børneafdelinger, der måler pH-værdi. Nogle steder sætter man medicinsk behandling igang ud fra de symptomer, som jeres dreng har - og hvis det virker, så er det godt. Hvis det ikke virker, så stopper man med behandlingen igen. Medicinen er syrenedsættende...

Det er som sagt vigtig med mindre og hyppigere måltider, og det vil være rigtig godt, hvis du kan elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt, når han sover. Det gælder både i tremmeseng og i barnevogn, at han bør ligge lidt højere med hovedet. Det vil også være rigtig godt, hvis du kan forsøge at holde ham "oprejst" ca. 20 minutter efter spisning, før du lægger ham ned. Når du holder ham oprejst, så giver du ham mulighed for at fordøje lidt af mælken, før han lægges ned.

Bruger han sut? Det kan nogle gange være rart med en sut, fordi det at sutte kan hjælpe mælk og mavesyre videre igennem mave og tarmsystemet uden at han får ekstra mælk med derned. Derfor kan en sut, efter han har spist, og før han puttes nogle gange være med til at give lidt ro og dermed bedre søvn.

Det kan nogle gange være en idé at forsøge med en flaske mme, som er udviklet specielt til børn med Refluks. Denne erstatning hedder Enfamil AR og den sælges desværre ikke længere i Danmark, men den kan bestilles hjem fra England. F.eks. fra dette link: https://www.chemistdirect.co.uk/enfamil-ar-powder-formula/pr d-3p9

Den virker ved at være tynd i flasken, men bliver tyk i maven - og bliver derfor lettere liggende i maven, så tilbageløbet mindskes...

Du kan også malke ud og tilsætte Aprestagum/Johannesbrødkernemel til din egen mælk, så den bliver tykkere og derfor bedre kan blive i maven. Det kan nogle gange kræve at du skifter til en sut med større huller f.eks. en vællinge-sut, så mælken lettere kan komme ud af flasken. Når dette er sagt, så er jeg ikke nødvendigvis sikker på, om udmalkning vil være det rette for dig...

Jeg er nemlig lidt i tvivl om, hvorvidt en del af jeres problemer også skyldes overproduktion af mælk. Altså at du producerer en del mere mælk, end din dreng har behov for, og at fordelingen mellem den vandholdige og fedtholdige mælk ...


Annonce

... derfor ikke dækker hans behov... Hvis du overproducerer så kan det f.eks. betyde, at han ikke vil tage tilstrækkeligt på, selvom du ammer ham hyppigt og selvom du oplever at have masser af mælk, som måske sprøjter ud af brystet, når han slipper. Han vil ofte græde, virke meget irritabel og virke til at have et had-kærligheds-forhold til brystet, hvor han på den ene side tager fat, dier kortvarigt 5-10 minutter, slipper og tager fat igen og igen, bøvser meget, gylper meget, har problemer med luft i maven.. har grønlige afføringer nogle gange eksplosive afføringer...

Nogle gange så fejldiagnosticerer man og tror, at barnet har f.eks. har refluks, mælkeallergi eller ligende, hvor problemet faktisk ligger i overproduktion. Det er derfor også en overvejelse, som du er nødt til at tage med dig. Hvis din dreng har refluks, så er det en fordel at amme ham hyppigt, men er problemet overproduktion, så er det ofte ikke nogen god idé, at du lægger ham meget hyppigt til brystet...

Overproduktion kan skyldes mange ting, men løsningen er normalt at sætte ammefrekvensen ned. Det vil sige, at der skal gå længere tid imellem amning på hver side, end der gør lige nu. Ligesom det er meget vigtigt, at du sørger for at "tømme" et bryst af gangen. Det vil sige, at hvis din dreng vågner og er sulten, så tilbyder du ham mælk fra det ene bryst, herefter kan I så lege, pludre, hygge, tumle.. og før han så skal sove, så kan du tilbyde ham toppen fra samme bryst - og derefter putte ham. Hvor du måske normalt måske ville amme ham fra et bryst, tilbyde toppen fra modsatte side og så starte der, når han vågnede igen...

Nogle gange kan det være nødvendigt med det, som kaldes blokamning. Her skal du amme på et bryst af gangen. Det vil sige ,at du skal lægge ham til samme bryst igen og igen og lad ham spise fra dette bryst flere gange, før du tilbyder modsatte side. I begyndelsen skal blokamningen være mellem 2-4 timer, men stille og roligt kan du øge tidsintervallet mellem, at du lægger ham til henholdsvis det ene og det andet bryst. Det vil sige, at du f.eks. ammer igen og igen på venstre bryst, og så går der måske 4-5 timer før du tilbyder ham højre bryst, hvor du så ammer igen og igen, indtil der atter er gået 4-5 timer, måske 6 timer, før du igen tilbyder venstre bryst. Når han på denne måde kun tilbydes et bryst af gangen, og du "overhører" signalerne fra det modsatte bryst om, at det har brug for at blive tømt, så vil din krop begynde at sætte produktionen ned. Derfor vil mange kvinde opleve en nedsættelse af mælkeproduktionen efter 4-7 dage...

Der er dog nogle ting, som du skal være opmærksom på i forhold til blokamning - blandt andet, at der vil være en risiko for, at du får en brystbetændelse, hvis dit bryst ikke bliver tilstrækkeligt tømt. Og at der vil være en risiko for, at din dreng kommer til at mangle mælk - din mælkeproduktion nedsættes jo (hvilket er målet med blokamningen), men nogle gange nedsættes produktionen for meget...


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Alt efter hvad du tænker er udfordringen hos jer, så er der naturligt også den mulighed, at du forsøger at erstatte en amning med flaske. Jo mere du erstatter med flaske, jo mere vil din mælkeproduktion naturligt også nedsættes, fordi din krop tror, at din dreng pludselig ikke længere har behov for brystet, når han ikke dier så hyppigt.

Om du skal forsøge med Enfamil AR eller forsøge med en mme beregnet til børn med komælksallergi (og derfor hydrolycerede proteiner) - det kunne f.eks. være Althera eller Nutramigen - eller om han kan få almindelig erstatning afhænger helt af, hvorvidt han har mælkeallergi eller ej. Hvis han har mælkeallergi, så skal han tilbydes højt hydrolyceret erstatning, men det ved du jo i princippet ikke om han har. Der sker naturligt ikke noget ved at forsøge og så se, hvordan han reagerer på dette... Disse erstatninger købes på apoteket.

Der er naturligvis også den mulighed, at du begynder med lidt små smagsprøver på lidt grød og mos. Tidligst fra 17 uger og i begyndelsen kun ganske lidt. Skemaden vil dog naturligt ligge tungere i maven, og derfor vil han ofte kunne holde dette bedre i sig, og samtidig vil skemaden på sigt også være med til at give lidt mere struktur på dagen, så han stille og roligt får en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og så tilbydes mælk, før han skal sove. På den måde vil der naturligt begynde at gå tid imellem hans mælkemåltider, og han vil sandsynligvis blive bedre til generelt at holde både skemad og mælk i sig - og derfor igen begynde at tage på... På den måde kan tiden også arbejde lidt for jer :)

Hvad der vil være den bedste løsning for jer afhænger naturligt af, hvad de på børneafdelingen skønner er årsagen til jeres drengs gylp, gråd og manglende vægtøgning.. men jeg håber, at ovenstående tanker giver dig lidt mere viden og også noget at arbejde videre med...

Stort knus med på vejen, og jeg glæder mig til at høre, hvad I finder ud af - og ønsker jer alt det bedste, når I skal på sygehuset om 3 uger... :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Sådan passer du på den sarte hud hos nyfødte

Når et lille barn kommer til verden, fylder bleskift meget - især i den første tid.
Det er helt normalt, at en nyfødt skal have skiftet ble 6 til 8 gange i døgnet. Huden på den nyfødte er sart og sensitiv, og den hyppige kontakt med fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring kan ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

30. april 2021 | Sygdom | 7 mdr.

Brug af hue om sommeren

Hej Helen Jeg ved ikke helt hvor meget vi skal bruge huen de kommende...

Læs hele brevet og Helens svar


25. februar 2021 | Sygdom | 2 år, 8 mdr.

Tæt i næse

Kære Helen. Vi har de seneste måneder kæmpet meget med vores datter´s næse,...

Læs hele brevet og Helens svar


23. februar 2021 | Sygdom | 11 mdr.

Syg efter dagplejestart

Hej Helen. Jeg har haft glæde af dine breve ang. Min datters spisning, men...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2021 | Sygdom | 3 mdr.

Gylp og afføring gør ham meget træt

Kære Helen, Vores søn på knap 3,5 måned døjer rigtig meget med gylp (han...

Læs hele brevet og Helens svar


18. januar 2021 | Sygdom | 4 år

Rysteture i kroppen

Hej Helen, Vores datter på 4 år vågner en gang imellem op om morgenen med en...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Gluten

Gluten frarådes før 6 mdrs alderen, da der er risiko for glutenoverfølsomhed.

Gluten findes hovedsageligt i hvede, rug, havre og byg. Der er mest i hvede.

Der er ikke gluten i ris, majs og hirse. I havregrød og øllebrød er glutenindholdet ikke så stort og derfor kan du godt give dette lidt før de 6 mdr.

Giv ikke grød med for meget hvede i starten af de 6 mdr. for så vil glutenindtaget blive for stort. Vær opmærksom på at både spelt- og mannagrød...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce