Annonce

Annonce

Svar: Hostelyde


1. maj 2019

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Vi hoster alle en gang imellem. Man kan sige, at hoste er vores naturlige måde at rense vores luftveje. Når vi er forkølet, eller hvis luften er meget støvet og vores luftveje bliver irriterede, så hoster vi fordi vi på den måde får slim op fra lungerne, der dermed renses.

Hoste kan, som du skriver, være lidt forskellig:

Tør hoste. Hvis der er tale om tør hoste, så betyder det, at der ikke kommer noget slim op, når vi hoster. Dog - hvis man har haft problemer med hoste i længere tid, så kan dette dog godt ændre sig til at blive en mere løs og våd hoste...

Våd hoste. Det er hvis der kommer slim med op, når man hoster. Slimen kan nogle gange "stå og køre" i luftrøret og andre gange komme helt op i munden...

Derudover kan hoste lyde lidt forskelligt alt efter årsagen til hoste:

Forkølelse. Her vil hosten ofte begynde som en tør hoste og senere går over i en løsere og lidt mere våd hoste. Bortset fra hosten, så har man det ofte fint.

Akut bronkitis. Her er hosten ofte først tør, og den irriterer tydeligt luftvejene, senere bliver hosten løsere, og barnet får ofte ondt i halsen og i brystet. Hos mange børn vil man også kunne høre en hvæsende lyd og mange sammenligner det med lyden af en kaffemaskine, der trænger til at blive afkalket...

Astma. Barnet hoster og samtidig vil barnet ofte have besvær med sin vejrtrækning og især svært ved at puste luft ud. Og udåndingen er ledsaget af hvæsende og pibende lyde fra brystet.

Mange børn med astmatisk bronkitis vokser fra ...


Annonce

... det, men hos nogle børn fortsætter det som astma. Det er vigtigt at tale med lægen og få jeres læge til at tjekke jeres dreng igennem, lytte på lungerne og sammen med jer finde ud af, hvorvidt han har brug for behandling.

Falsk strubehoste. Det er en hyppig sygdom hos børn. Barnet vil lyde hæs og hosten vil være tør og "gøende", det lyder som en søløve :) Hosten går ofte over af sig selv i løbet af et døgn. Den skyldes en virus, som får stemmelæberne til at hæve, og det er derfor at barnet lyd hæs... den ses oftest hos børn under 7 år, især hos de 2-3 årige..

Kighoste. Børn kan også få kighoste - heldigvis er de fleste børn fuldt vaccineret mod kighoste før de fylder 1 år. Kighoste er kendetegnet ved, at man hoster flere gange i træk og til sidst kommer en kraftig indånding, som giver en "kigende" lyd. Hosteanfaldene er langvarige og især fremtrædende om natten.

Hoste kan skyldes rigtig mange ting og er du i tvivl bør jeres dreng altid blive vurderet af en læge. Det anbefales ikke, at give børn hostestillende midler, men du kan forsøge med lidt kamillete og se om det kan lindre ved hoste. Du kan også med fordel hæve hans hovedgærde, så han ikke ligger fladt.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Ring til lægen, hvis han efter en forkølelse stadig hoster. Ring til lægen, hvis han hoster grønt eller gult slim op og har feber.

Ring til lægen/vagtlægen med det samme, hvis han hoster og samtidig har svært ved at trække vejret.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig god bedring med ham :)

Se også Helens bog om børn og sygdom... :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce