Svar: Mad og opkast

---

Kære Anne

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille dreng - og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Når jeg lige umiddelbart hører din beskrivelse, så tænker jeg, at din dreng må have det, som kaldes refluks. Når noget af maveindholdet (mælk og mavesyre) glider tilbage gennem spiserøret og op i munden, så kalder man det refluks. Det er helt normalt, og som udgangspunkt er det at spædbørn og småbørn gylper noget naturligt. Men hvis barnet fortsætter med at gylpe eller kaste mad op, når det begynder med fastere føde og/eller hvis barnet har forskellige ledsagesymptomer forbundet med gylpen, så bør barnet udredes. Du nævner ikke umiddelbart noget om, at han har gylpet meget, da han var lille, men det lyder som om, at han i hvert fald har lidt problemer nu, hvor han skal spise fastere føde...

Det man kalder for ledsagesymptomer til refluks, det kan f.eks. være at han taber sig eller ikke tager nok på. Det lyder ikke til at være problemet hos jer - og det er rigtig godt. Selvom han ofte gylper eller kaster op, så når han trods alt at optage næring fra den mad han indtager. Et andet ledsage symptom kan være smerter - at han græder, og du kan tydeligt se, at han har ondt. Det kan også være at hans søvn igen og igen bliver afbrudt, så han måske vågner hver halve time og græder, fordi han har mavesyre og mælk, der står og kører i spiserøret og som generer ham.

Man kalder det for Gastroesophageal refluks (GER), når der kommer mad fra maven op i spiserøret, og når det er betegnet som en sygdom, så kalder man det GERD Gastroesophageal refluks disease. Det kan skyldes forskellige ting, og man kan også behandle forskelligt - det afhænger helt af årsagen og problemets omfang. Så længe barnet tager på, trives og udvikler sig og vokser som det skal, så gør man ofte ikke noget ved det. Men hvis barnet begynder at gylpe så meget, at det påvirker barnets trivsel, så bør man undersøge barnet nærmere, finde ud af årsagen og starte evt. behandling. Dette foregår altid i tæt samarbejde med en børneafdeling.

Det med lukkemusklen, som din sundhedsplejerske har talt om er rigtigt. Det er sådan, at når din dreng spiser, så kommer maden via spiserøret ned til mavesækken. I overgangen mellem spiserør og mavesæk sidder en ringformet lukkemuskel, som åbner, når maden/mælken skal passere fra spiserøret til mavesækken, men som ellers er lukket for at sikre, at der ikke løber syre tilbage fra mavesækken til spiserøret. Hos nogle børn er lukkemusklen så slap, at der hele tiden sker tilbageløb af mavesyre fra maven og op i spiserøret - det man som sagt så kalder refluks. Syren gør ondt, det brænder, smerter bag brystbenet og giver sure opstød - man kan smage syren i munden.

Man kan godt vælge at operere for problemer med mavemusklen, men igen sker det i et samarbejde med børneafdelingen og det betyder, at du naturligvis skal tale med jeres læge om de udfordringer, som du oplever - og så må I tage det videre den vej :)

Det lyder også som om, at din dreng har en meget aktiv brækrefleks, og det er der nogen børn, som har. Hvis det er "eneste udfordring", så kan du med den alder han har nu, godt prøve at træne hans mundmotorik lidt og tilbyde ham mad i hånden, som han selv kan sidde og sutte på, gumle på osv. Det styrker ham på den måde, at han stille og roligt vil få lidt fornemmelse for, hvor langt ind i munden han kan komme mad, før brækrefleksen stimuleres. Men derudover skal du lige nu ikke tilbyde ham mad i stykker, grovere mad og mad med mere bid.

Det vil være rigtig godt, at den mad han tilbydes med ske er nogenlunde let for ham at synke, så han ikke skal bekymre sig om, hvorvidt han kan bearbejde det i munden eller ender med at kaste op. Derfor er det fint, hvis du lige nu holder skemaden cremet og i en konsistens, som han kan kapere. Og mad i hånden bør han tilbydes før du giver ...

---

---

... ham skemad, så han starter måltidet med at sidde og gumle på lidt selv, får lov til at styre det selv og får lidt fornemmelse for forskellig smag og konsistens - og så kan du efterfølgende give ham lidt skemad.

Og så lyder det som en rigtig god idé ikke at tilbyde ham mere end ca 1 dl. grød eller mos af gangen. Der er nogle børn som ikke spiser større mængder og det er helt okay. Det er ikke mængderne, som du lige nu skal have fokus på, det er faktisk bedre, at han spiser lidt og tit end få og store måltider.

Og så vil det også være rigtig godt med 4 flasker i døgnet med den alder han har nu - og det lyder det faktisk som om, at han ofte drikker :) Det er helt perfekt og mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre, måske 150 ml...

Morgen 07: Tilbydes ca 1 dl. grød, vand af kop.

Formiddag 8.30: tilbydes lidt frisk blød frugt i hånden at sutte på selv og du følger efter med lidt frugtmos (½ dl), vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke tilbydes flaske først - mellemmåltidet og vand af kop erstatter flasken

Frokost 11.30: tilbydes ristede rugbrødsbjælker, en agurkering på tommelfingeren eller lignende at gumle på selv, og du følger efter med ca. 1 dl. grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller det kan være færdiglavet babymos. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 12.30-13, ca 150 ml

---

---

Eftermiddag 15.30: Frisk blød frugt i hånden at gumle på og du følger efter med ca 1 dl. flerkornsgrød med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Powernapper evt.

Aften 17.30-18: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet mere og mere jeres mad, men i en konsistens, som du ved at han kan kapere. Og ca 1 dl. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19-19.30 - 150-200 ml

Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter videre, gerne 200 ml som nu

Som du kan se, har jeg i denne plan forsøgt også at sætte lidt ml på flaskerne og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis de største flasker ligger aften og sen aften og de to lidt mindre flasker ligger tidlig morgen og før middagslur - fordi mælkeindtaget så stadig dækkes, men mælken fylder ikke helt så meget i maven om dagen. Det giver bedre plads til mere rigtig mad og du kan forhåbentlig undgå, at han så gylper.

Når børn har rigtig svært ved at spise, har svært ved at synke mad, så kan det sagtens være et spørgsmål om, at de blot har brug for lidt mere tid og det er helt okay, at du derfor lige nu ikke giver mad med for meget bid. Brødhapsere og lignende, vil de fleste børn være parate til, når de er ca. 8 måneder, men det gør ikke spor, hvis din dreng først er klar, når han f.eks. er 9 måneder - det vigtigste er, at han er glad for mad, glad for at spise og forbinder det med noget rart. Og derfor er det vigtigt, at du giver ham mad, som han kan spise og i en mængde som gør, at han ikke ender hvert måltid med at kaste op.

Der er også børn, som har svært ved at spise, fordi de har det man kalder for sanseintegrationsproblemer. Når vi spiser, så bruger vi jo vores sanser - både smagssansens, følesansen, lugtesansen og synssansen og det gør, at det for disse børn kan være svært at spise. Det kan være svært at fornemme konsistensen, eller barnet kan reagere på madens temperatur. Nogle børn holder maden i munden længe og har svært ved at tygge den, andre børn tygger og tygger, atter andre sluger maden uden at tygge og skyller maden ned med væske og atter andre gør noget helt femte. Der findes ergoterapeuter, som er uddannet i at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer, og som også kan lave en mundmotorisk vurdering af barnet. Det er også en overvejelse, som I kan gå videre med :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---