Annonce

Annonce

Svar: Forebyggelse af astmatisk bronkitis


11. januar 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hej med dig

Tak for dit brev, og hvor er jeg ked af at høre, at jeres datter bliver så påvirket, hver gang hun bliver forkølet - og at det ofte er en gang om måneden. Det lyder rigtig hårdt og det er synd for hende og for jer... Hun er jo kun 10 måneder gammel, den lille pige...

Der er noget rigtigt i det jeres læge har sagt - "det eneste I kan gøre er at tage hende ud af vuggestuen, så hun ikke konstant bliver udsat for virus og bakterier". Det er rigtig hårdt for hende... og netop mange børn samlet under samme tag, gør det ikke lettere for hende at undgå smitte... Man ved, at der er en sammenhæng mellem opbygningen af barnets immunforsvar og hvor mange vira barnet møder. Børn der passes ude blandt andre børn eller børn som har ældre søskende, vil naturligt møde flere vira og vil derfor også blive mere syge - men vil altså også få opbygget deres immunforsvar på en anden måde... Det er en balance - for lidt og for meget... :)

Hvis du ikke har mulighed for at gå hjemme med hende, - hvilket jeg naturligvis sagtens forstår :) - er der så mulighed for dagpleje? I en dagpleje er der naturligt færre børn og dermed mindre infektionsrisiko, så det kunne være en mulighed. I Danmark anbefaler man f.eks. dagpleje til børn som er for tidligt fødte, og som bør skånes lidt for en masse bakterier og vira...

Derudover handler forebyggelsen af astmatisk bronchitis meget om hygiejnen. Det er f.eks. rigtig godt, hvis institutionen har en hygiejne politik. I den kan der f.eks. være regler om, at man skal vaske hænder på både sig selv og barnet i forbindelse med bleskift, næsepudsning og når man spiser mad... Ligesom der kan være regler for, hvor tit man vasker legetøj, vasker de dyner som børnene sover med og de krybber, som de ligger i. Og regler om rengøring af borde, puslepuder, sutteflasker osv. Hygiejnen er meget vigtig, når man vil nedsætte smittefrekvensensen...

Det vil også være rigtig godt, hvis der i institutionen er nogle regler for, hvornår børn er syge og kan være i institutionen og hvornår de skal blive derhjemme. Mange gange - desværre også i DK - kommer børn tilbage i institutionen før de egentlig er friske og raske nok, simpelthen fordi det er begrænset, hvor mange sygedage man kan tage.. og hvis der er for mange syge børn omkring jeres datter, så vil hun naturligt hele tiden være ekstra udsat for smitte...

Derhjemme skal du også være opmærksom på hygiejnen, vaske hænder, rengøre osv. Og generelt er et godt indeklima vigtigt. Det vil være rigtig godt, hvis I kan lufte ud tre gange om dagen - gerne 5-10 minutter af gangen. Også meget gerne i hendes soverum, før hun bliver lagt til at sove, så der er frisk kølig luft i rummet.

Du skal dog være særligt opmærksom med den årstid vi har nu. Hun bør ikke sove ude, hvis det er tåget eller fugtig - eller i et rum, der er fyldt med tåge og fugt. Hvis det er for koldt, så vil nogle børn med astmatisk bronkitis også reagere på dette, ligesom nogen regerer, hvis det er for varmt. Du må derfor prøve dig lidt frem ...


Annonce

... for at se, hvilken temperatur hun trives bedst med.

I skal nok indstille jer på, at jeres datters luftveje er meget følsomme og let bliver irriterede. Og du skal generelt prøve at være opmærksom på, hvad der særligt kan irritere hende i hverdagen, og så prøve at minimere udsættelse for dette. Det kan f.eks. være:

Levende stearinlys. Brug derfor ikke dette, men udskift med kunstige lys. Du kan købe kunstige stearinlys med pærer, som ligner rigtige lys (det laver bla. Sirius), så du stadig kan få fornemmelsen af hygge.

Varme, os, røg fra brændeovn eller pejs. Nogle børn reagerer også på dette, så vær opmærksom hvis I har brændeovn eller I besøger nogen, som har.

Også os fra madlavningen kan irritere. Vær derfor opmærksom på, at jeres datter måske skal holdes væk fra køkkenet, når I laver mad, for netop at minimere denne påvirkning. Ligesom der naturligvis er forskel på den mad I laver, og hvor meget os der dannes:)

Dufte fra parfume kan også irritere hendes luftveje. Det kan være, hvis du selv bruger en parfume eller andre voksne gør - og hun så sidder på deres arm. Det kan påvirke hendes vejrtrækning.

Det kan også være duften af rengøringsmidler - hvis der lige er vasket gulv eller badeværelset lige er blevet rengjort, og det tydeligt dufter af rengøringsmiddel - det kan også irritere hendes luftveje...

Også stærke dufte fra blomster, f.eks. liljer kan også irritere nogle børns luftveje...


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Og som du selv nævner - også problemer med luftforurening og bil-os og andre partikler fra forskellige køretøjer...

Ligesom tobaksrøg også er bandlyst. Hun bør så vidt muligt ikke være sammen med nogen der ryger eller opholde sig i et rygerhjem...

Det er vigtigt, at du lader din datter følge de ordinationer, som jeres læge giver jer, og så må du prøve at holde fast i, at hun trods alt trives. Hun udvikler sig som hun skal og selvom det er svært at finde rytme med både mad, søvn og aktiviteter, når hun bliver så tit syg, som hun gør - så er hun rigtig godt med motorisk og som du skriver "børnelægen er godt tilfreds"... :)

Det tager tid at opbygge et immunforsvar, der kan stå imod mange af de sygdomme, som vi naturligt støder på i hverdagen. Man siger, at det tager to vintre for børn, og det ved jeg godt ikke er så rart at høre for jer...

Det er f.eks. vigtigt, at jeres datter ikke udsættes for stress, og at I forsøger at skabe så rolig en hverdag som muligt for hende. At hun får den ro, hvile og søvn, som hun har behov for - hvilket jeg godt ved er lettere sagt end gjort. Det samme med mad. Det er vigtigt, at hun tilbydes varieret kost, så hendes immunforsvar også styrkes indefra...

Brug af uldundertøj og nattøj kan hjælpe hende med at regulere sin temperatur, så hun ikke sveder eller fryser, selvom hun skiftevis kravler, rejser sig eller sidder stille. Men alt det tænker jeg, at du allerede er opmærksom på :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Og rigtig god bedring til jeres lille pige!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce