Annonce

Annonce

Svar: Min kæreste bliver mere og mere uinteresseret


7. juli 2016

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære frustrerede far

Tak for dit brev og din åbne, ærlige og fine beskrivelse af din kæreste og alle dine tanker - det er rigtig godt du skriver! :)

Jeg tror, at din kæreste har en fødselsdepression. Og det skal naturligvis behandles. Det er du nødt til at tale med hende om, og så skal I have fat i jeres læge, som kan hjælpe jer videre.

Det er ikke usædvanligt, at den store omvæltning at få et barn kan udløse en depression under graviditeten eller i den første tid efter fødslen. I Danmark rammes 10-15 procent af nybagte mødre af en fødselsdepression. Den kommer ofte ikke fra den ene dag til den anden, men udvikles gradvist. Derfor vil du opleve, at din kæreste langsomt får det værre og værre...

Hos mange kvinder starter det 3-6 måneder efter fødslen, en reaktion kan dog også komme tidligere eller langt senere. Hos nogle kommer reaktionen op til 2 år efter fødslen. Man ved ikke helt, hvorfor nogle kvinder udvikler en fødselsdepression og andre ikke gør. Der er mange faktorer som kan spille ind. Det kan f.eks. have betydning, hvordan din kærestes forhold er til hendes egen mor, det har betydning hvordan hun selv er vokset op. Det kan også have betydning om hun f.eks. er meget perfektionistisk. Hvis hun altid har følt, at hun skulle gøre alt særlig godt for at blive accepteret eller for at være berettiget til kærlighed, så kan det være svært at opretholde dette, når hun selv bliver mor - for ingen kan gøre alt perfekt. Det kan være svært at håndtere en hverdag, når man ikke kan have kontrol med, hvad der sker. Graviditetsforløbet, fødselsforløbet, jeres indbyrdes forhold osv. kan også spille ind...

En fødselsdepression kan have mange symptomer - hun kan f.eks. have tankemæssige forstyrrelser, hvor hun går og tænker på, at hun kan miste kontrollen eller være bange for at der skal ske en ulykke. Hun kan virke glemsom og forvirret, have svært ved at koncentrere sig...

Hun kan have følelsesmæssige forstyrrelser, hvor hun græder og let bliver ked af det. Hun kan have en følelse af at jeres barn ville have mere glæde af en anden mor. Hun kan være bange for at være alene og føler sig ikke i stand til at ...


Annonce

... glæde sig. Nogle kvinder føler sig fanget...

Hun kan have fysiske symptomer, som ondt i maven, svimmelhed, hovedpine. Mange kvinder klager over, at de er meget trætte, men at de ikke kan sove, når de lægger sig for at sove...

Når du fortæller, at hun afleverer jeres dreng i vuggestue, henter ham og tager ham med til sit frivillige arbejde, og først kommer hjem sent om aftenen, så får jeg på fornemmelsen, at hun "flygter hjemmefra". Altså at hun ikke vil være hjemme, men er nødt til at være ude. Hun kan ikke være alene med jeres søn derhjemme - måske fordi hun ikke kan håndtere hans krav, eller fordi hun er bange for, at der skal ske noget. Måske er hun bange for det ansvar det er at være sammen med ham alene...

Det at hun prioriterer sit arbejde højere end jeres søn og dig, flygter hjemmefra tyder på en fødselsdepression - og selv når hun er hjemme, så går hun ind foran computeren og lukker døren - og reagerer ikke på, at jeres dreng står og græder udenfor... Det lyder som en mor, der slet ikke kan overskue situationen og som næsten ikke kan holde sit eget barn ud....


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 26. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, DOKK1, Store Sal

Se flere foredrag med Helen ...


Samtidig fortæller du at alt er kaos, der er ingen form for systematik - ingen ro og regelmæssighed. Hun har ingen idé om, hvad jeres dreng spiser, hvornår osv. Hun har ikke nogen fornemmelse af, at han har brug for ro efter en lang dag i vuggestue. At han har brug for at blive taget op, holdt om, passet på... Tværtimod virker det som om, at hun har en masse negative tanker omkring ham og er træt af ham...

Og så sover hun rigtig meget.... og lader ham løbe rundt....

Det går naturligvis ikke - hun gør det ikke med vilje - hun har brug for hjælp. Du er nødt til at tale med hende om det og få hende til lægen - du er nødt til at gå med til lægen, og forklare hvor slemt det står til - måske er hun ikke selv bevidst om, hvor slemt hun har det - en del af det at have en depression kan også være at man benægter, at man ikke selv kan se det... men hjælp skal hun - og du og jeres dreng - have :)

Rigtig meget held og lykke med det hele - stort knus med på vejen - igen - det var rigtig godt du skrev. Det er godt og vigtigt, at du reagerer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Allomin 2 er på dit hold i madkampen!

Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

3. marts 2018 | Sygdom | 11 mdr.

Vænne fra amning - væske i ørerne

Hej Helen. Vores datter fylder snart 1 år og vi planlagt at vi vil vænne...

Læs hele brevet og Helens svar


20. februar 2018 | Sygdom | 5 mdr.

Vores datter klør sig voldsomt

Hey Helen, Tak for svaret ang. døgnrytme, som vi har prøvet at efterfølge så...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2018 | Sygdom | 14 mdr.

Nedsat appetit og vægttab efter sygdom

Hej Helen. Tak for tidligere svar. Min datter har været syg halvanden...

Læs hele brevet og Helens svar


18. januar 2018 | Sygdom | 13 mdr.

Forebyggelse af mellemørebetændelse

Hej Helen, Min søn har fået konstateret at han har en smule væske i det ene...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2017 | Sygdom | 1 mdr.

Amning og refluks

Hej Helen For 6 uger siden blev vi forældre for tredje gang til en fin,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 20% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,95

Nu: 199,96

Du sparer: 49,99

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annoncer

Annonce