Svar: Sygdom og indlæggelser påvirker lillesøster

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :) Dejligt at høre fra dig igen - men hvor er jeg ked af at høre, at jeres dreng er blevet syg. Det lyder meget alvorligt og som en meget svær periode for hele jeres familie...

Jeg kan godt forstå, at du føler dig splittet imellem dine børn. Du kan jo ikke være to steder på en gang, og de viser begge tydeligt behov for dig. Og det smerter dig naturligt langt ind i hjertet, når du må gå fra den ene for at være der for den anden... Heldigvis har jeres børn også en rigtig god og omsorgsfuld far, I er nogle søde og gode forældre, som støtter hinanden godt og hjælper hinanden - og der er også en mormor, som hjælper til en gang imellem. Det lyder som udgangspunkt fint og godt, alt det I gør, når situationen nu er, som den er:)

Det er helt naturligt, at lillesøster reagerer. Et eller andet sted, så er det et sundhedstegn, at hun netop reagerer på, at storebror er syg, og hele jeres familie er i krise. Hun reagerer med at klynge sig ekstra til mor, mangle overskud i hverdagen, sove dårligt om natten, protestere over at blive afleveret i vuggestue osv. Nogle børn får også påvirket appetit, andre bliver ekstra udadfarende, atter andre bliver stille og lukker sig inde i sig selv... Der sker så meget, og hun er så lille, at hun naturligt ikke forstår, hvad der sker, og hvorfor det hele er som det er - og hun kan heller ikke forklares særlig meget. Hun mærker jeres bekymring, mærker at I er kede af det, hun spejler sig naturligt i det, hun fornemmer hos jer - og selvom I lyder til at være gode til at holde humøret oppe og nyde de små dejlige øjeblikke, så er det naturligt lige nu rigtig svært for jeres familie.

På mange måder kan det naturligt være ekstra hårdt med en 2 årige lillesøster, netop fordi det er begrænset, hvor meget I kan forklare hende. Modsat kan man også sige, at hun er så lille, at hun naturligt må have jeres hjælp, og hun risikerer derfor ikke at "blive glemt" i så en alvorlig situation. Selvom storebrors sygdom, indlæggelser osv. fylder, så har lillesøster en alder, hvor hun naturligt kræver jer, og hvor I derfor skal være der for hende - og det er I, og det gør I rigtig fint. Når man har et alvorligt sygt barn, så er der altid en risiko for, at de andre søskende i familien kan føle sig overset eller reelt bliver overset. Og den risiko er minimeret hos jer, fordi hun jo ikke er ældre end hun er.

Det er helt okay, at du/I afleverer hende i vuggestue - også selvom hun nogle dage protesterer. Det lyder som om, at hun er i en rigtig god institution. De er informeret om jeres situation, og de tager de hensyn til hende, som hun lige nu har brug for. Det er rigtig godt og vigtigt. For hende, sker der nemlig så meget derhjemme, at det er vigtigt, at hendes hverdag i institutionen ligner sig selv. På den måde kan det at komme i institution være et "frirum" for hende. Her er alt som det plejer at være, her skal hun ikke bruge energi på at finde ud af, hvad der sker hjemme eller hvordan hun i det hele taget skal agere. I institutionen glider hun "bare" ind blandt de andre børn, har samme rolle som hun plejer, alt er genkendeligt og trygt.

Det er også rigtig godt, hvis I kan bruge mormor som aflastning og lade hende tage sig af lillesøster en gang imellem. Det er rigtig fint, at I holder jer til at mormor passer, så hun ikke skal forholde sig til mange forskellige pasningsmuligheder. At bruge mormor er rigtig godt. Undersøgelser viser, at netop i forbindelse med alvorlig sygdom hos søskende, så er brugen af netværk og altså f.eks. bedsteforældre rigtig vigtigt og godt, for at forebygge psykologiske følgevirkninger hos søskende.

Det er også rigtig godt, at I har prioriteret at holde ferie, ...

---

---

... være sammen som familie, har prioriteret nærheden og roen og være tæt på hinanden. Det har I alle fire haft rigtig meget brug for og stor glæde af. At hun stadig virker meget klyngende og har rigtig meget brug for tæt fysisk kontakt er helt naturligt. Det er helt normalt, at hun kan reagere med at "overdrive sine behov", altså virke lidt mere klyngende, grædende, måske er der ting, som hun tidligere har kunne mestre, som hun pludselig ikke længere kan osv. Det er en naturlig reaktion hos søskende i alle aldre, at de kan "overdrive" lidt fordi de på den måde sikrer sig ekstra opmærksomhed, som de naturligt har brug for.

I kan overveje, om det vil hjælpe jer at sove sammen. Du skriver, at det ikke tidligere har gjort nogen forskel, men det kan trods alt gøre, at I ikke behøver stige ud af jeres seng og gå ind på børneværelset igen og igen om natten. Lige nu skal I prioritere det, som giver jer bedst overskud. Nogle forældre gør det, at de køber en boksmadras og koble den til dobbeltsengen evt. med en topmadras. På den måde skabes en meget stor seng, hvor der er plads til alle...

Det vil være rigtig godt, hvis I ikke gør putningen til en kamp eller tror, at det skal fungere på kun en måde. Mor og far må gerne gøre det lidt forskelligt, det vigtigste er, at hun falder trygt i søvn. Hvis far nogle dage er bedre til at putte, så er det fint, at lade far putte. Hvis hun nogle dage har brug for at ligge tæt med mor og mærke mor helt tæt på - og du kan det - så gør du det. Det samme om natten. I må skiftes til at hjælpe hende, som det nu kan fungere bedst.

Det er vigtigt, at I sætter ord på hendes følelser f.eks. "ssåå bliver du bare så ked af det" eller "det er også dumt at..", "jeg har også savnet dig, lille ven" osv. Så alle hendes følelser bliver lyttet til og er tilladte. Hun kan vise et bredt spektrum af følelser, både fordi hun nu er 2 år og på mange måder i følelsernes vold, men også fordi hele situationen naturligt påvirker hende og hendes overskud. Der skal ikke så meget til, før verden bryder sammen for hende, og hun har ekstra meget brug for forståelse her.

Det er vigtigt, at I hjemme taler sammen, om hvad der sker, og at storebror skal på sygehuset osv. Det er vigtigt, at I er åbne og ikke virker til at ville skjule noget, samtidig med, at I naturligvis skal overveje, hvad I siger, når hun ikke er ældre end hun er.

---

---

Det kan også være godt at læse bøger om børn, der er indlagt eller børn, der skal til lægen. Det kan nogle gange hjælpe hende til at forstå lidt mere, hvad det er storebror går igennem, og hvad det betyder, når I f.eks. siger at "han er på sygehuset" eller "lægen undersøger ham" eller lignende.

Det kan være en god idé at lade hende lave et billede, en tegning eller lignende. Evt. sammen med storebror, som han kan få med sig ind på hospitalet, når han skal indlægges.

Det vil være en god idé at I besøger ham, når han er indlagt, så lillesøster ser, hvor han er - og måske ser tegningen, som de har lavet sammen. Det kan være til glæde for dem begge, også selvom hun ikke kan sætte ord på, så er det et helt konkret billede på den forbindelse, der er mellem dem og mellem hjem og hospital. Hvis I ikke kan tage hende med på besøg, så kan det være en god idé at skype eller facetime, så hun kan se sin storebror. Selvom hun ikke kan koncentere sig mere end måske 30 sekunder omkring det, så er det stadig med til at give lidt forståelse for, hvor han er, og at han (og I) ikke er forsvundet...

Søg også altid hjælp hos personalet. De ved normalt en del om, hvad sygdom betyder for søskende, og måske har de pjecer eller andet, som kan være gavnligt for jer forældre at læse.

Sender jer knus, håb og varme tanker:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---