Annonce

Annonce

Svar: Sygdom-søvn-penicillin


2. maj 2014

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære M

Tak for dit brev :)

Jeg er rigtigt ked af at høre, at jeres dreng har været så syg. Det er rigtig synd for ham og naturligvis også rigtig hårdt for jer. Jeg håber at han snart bliver rask!

Der er rigtig mange ting som spiller ind på, hvorfor vi bliver syge. For det første skal der være en smittekilde - det vil sige at jeres dreng skal blive smittet af nogen. Det kan være en af jer forældre, det kan være en person i bussen, i supermarkedet osv. Selvom han ikke går i vuggestue, kan han sagtens blive smittet andre steder fra.

Der skal også være en smittevej. Det kan f.eks. være smitte der sker via kys og kram. Det kan også være smitte gennemhåndklæder, legetøj og lignende, ligesom visses sygdomme også vil smitte via fødevarer.

Og så skal kroppen være modtagegelig for smitte. Det er sådan at når et lille barn bliver født, så har det en vis vis mængde antistoffer i sig mod nogle af de sygdomme, som moderen har haft. Disse antistoffer forsvinder i løbet af de første 3-6 måneder og herefter vil børn naturligt være mere modtagelige for sygdomme. Dette passer således fint sammen med det tidspunkt, hvor jeres dreng er blevet syg.

Det er også sådan at børn i tiden efter sygdom, vil være mere modtagelige for at blive syge igen. Og derfor er det ikke unormalt at man, som hos jer, oplever at den ene sygdom afløser den næste.. Og det er naturligvis rigtig hårdt :)

Man siger generelt, at det tager to vintre med forskellige forkølelsesvira at få opbygget barnets immunforsvar så meget, at en vinter kan overstås uden alt for mange sygedage. Og ja - til en vis grad er det altså naturligt, at jeres dreng denne vinter har været meget syg og I skal måske forberede jer på, at han også vil have e del sygdom næste vinter, men herefter skulle det så gerne begynde at blive bedre.

Det er helt naturligt at jeres dreng er træt og mangler overskud efter så mange måneders skiftende sygdom og det vil være rigtig godt at du drøfter hans mørke rande under øjnene med lægen. Måske har han brug for lidt ekstra jern.

Det er også rigtig vigtigt at du er opmærksom på at få ham til at spise, så han får næring og godt kost. Han kan ikke leve af modermælkserstatning og det er vigtigt at han spiser varieret. Kosten er med til at styrke hans immunforsvar indefra. Og samtidig har kosten også betydning for hans søvn - og søvn igen er rigtig vigtigt for at styrke hans immunforsvar.

Det vil være rigtig godt at du nu forsøger at skabe en helt fast plan for dagen, hvor han tilbydes mange små måltider dagen igennem. Det betyder ikke noget, hvor meget han spiser - lidt har også ret. Men det er vigtigt at han bliver vænnet til at spise mere rigtig mad. Jf den dagsplan jeg tidligere har sendt dig :)

Penicillinen kan godt give ham tynd mave og også lidt mavekneb, men det er ikke på grund af penicillinen, at han ikke spiser - det er på grund af hans sygdom ...


Annonce

... og at I ikke rigtig er kommet igang med den lidt fastere føde. Penicillinen hjælper ham til at blive rask og appetitten skulle gerne vænne tilbage og derfor er det vigtigt at du nu arbejder på at få skabt en fast rytme og rutine omkring måltiderne. Det lyder som om at han ikke rigtig har lært at spise og på grund af flere måneders sygdom måske er gået lidt i stå madmæssigt og det er vigtigt at du forsøger at få rettet op på dette nu. Du kan tale med jeres læge om, hvorvidt han kan have brug for at blive set af en ergoterapeut, der kan vurdere, om han udviklingsmæssigt er parat til 9 måneders mad. Måske er han slet ikke der, men skal have mad, som måske passer mere til et 7 måneders barn :) Det er helt okay - det er bare vigtigt at vide, fordi du så naturligvis kan give ham mad, som passer til ham :)

Der findes privatpraktiserende ergoterapeuter, som kan vurdere børns mundmotoriske udvikling og som også kan lave nogle øvelser og guide jer forældre til, hvordan I kan styrke ham fremover. Der findes også diætister, som er uddannet i at hjælpe småbørn med kosten. Det er også muligt at lægen vil give jer en henvisning til en sådan… Der sker i hvert fald ikke noget ved at spørge :)

En god sammensat kost er vigtig. Det har betydning for hans trivsel og det har betydning for at gøre hans humør stabilt. Du fortæller at han virker sur og utilfreds og der kan meget vel være en sammenhæng mellem hans manglende indtag af mad og han dårlige humør.

Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.

Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.

MIt råd er derfor at I forsøger at få skabt en dagsrytme, hvor han tilbydes små sunde måltider hele dagen igennem, hjælpes med at få sovet godt osv. Fordi det naturligt vil have betydning for både hans humør og hans evne til at komme ovenpå sin sygdomsperiode igen - og forebygge at han igen bliver syg :)

Jeg vil også anbefale dig at købe min bog "Helens bog om børn og sygdom". I den kan du læse meget mere om hvordan du kan hjælpe ham, når han er syg og også forebygge hans mange sygdomme :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce