Svar: Feber og temperatur
Kære Marie
Øretermometre og andet er ikke præcis nok måling til børn. En normal temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celcius. Temperaturen vil ofte være lavest om morgenen og stige lidt i løbet af dagen. Den mest præcise temperatur måles i barnets endetarm, det der hedder rektalmåling.
Hvis man måler temperatur i barnets øre eller i barnets mund, skal man regne med at temperaturen er cirka en halv grad lavere, end hvis den er målt rektalt. Man kan også måle temperatur i armhulen og her vil man sige at den er cirka én grad lavere end endetarms-temperaturen.
At bruge et øretermometer kræver stor præcision. Det er ikke nok at sætte termometret ind ved øret, man skal faktisk løfte lidt op i øret for at sigte og ramme det rigtige punkt, især ved små børn. Det er også vigtigt ikke at måle på et øre, som lige har ligget på en varm pude. Eller et, der lige kommer ind fra kulden. Der skal helst gå 10-15 minutter, før ørets temperatur ikke er misvisende.
Men at måle temperatur i øret kan være en udmærket løsning, især ved de større børn, som ofte vægrer sig ved endetarmsmåling. Du skal dog læse brugsanvisningen grundigt, så du er sikker på at målingen er korrekt. Og hvis du oplever at dit barn er sløvt og virker feberpåvirket, så vil det altid være en god idé at tjekke den rektale temperatur.
Vælger du at købe et øretermometer kan du prøve at måle begge steder, både i enden og i øret og så vil det give dig et billede af hvorvidt du bruger øretermometret korrekt og hvad forskellen er. Nogle øretermometer skal kalibreres for at vise korrekt.
Det er ikke slemt at få målt rektal temperatur. Læg din dreng på siden eller lad ham ligge på ryggen med benene bukket op, ligesom når du skifter ham. Kom lidt vaseline på spidsen af termometret og før det langsomt ind i endetarmen, det skal ikke særlig langt ind for at måle.
Med ...
... hensyn til panodil, så skal man ikke give dette uden grund. Selvom det kan købes i håndkøb og er effektivt både ved smerter og feber, så er det sådan at panodil i store doser er meget skadeligt og påvirker leveren. Det bør derfor ikke gives med løs hånd, men skal gives velovervejet.
Panodil, pamol, pinex - er den samme type medicin. Det er ofte ikke nødvendigt at give små børn denne type medicin og det bør være drøftet med lægen inden man gør det. Børn under 1 år bør sædvanligvis ikke få febernedsættende medicin. Det er vigtigt at man kan observere barnet, barnets almentilstand og medicin der virker smerte og feber nedsættende kan sløre billedet og give et falsk indtryk af hvordan barnet egentlig har det.
Hvis Sylvester bliver syg, så er det vigtigt at du kan observere ham og så skal du kontakte lægen og følge lægens instrukser. Der er temperaturforhøjelse ved de fleste smitsomme sygdomme og børns temperatur stiger meget let. Især små børn får tit høj feber det vil sige over 39,0°. I de første levemåneder kan et barn dog have en normal temperatur, selvom barnet er meget syg.
Når temperaturen stiger får barnet kulderystelser og ved temperaturfald vil barnet ofte få svedeture. Når temperaturen er høj, skal barnet ikke have for meget tøj på eller ligge for varmt, så falder temperaturen lettere. Let feber er ikke farligt.
Man skal sørge for at barnet får masser af væske, det er det vigtigste ved sygdom - barnet skal drikke væske (bryst, flaske, vand). Vil barnet ikke drikke skal man kontakte lægen.
Hvis barnet virker sløv, slapt, fraværende, kølig, bleg eller blålig trods feber, har besvær med vejrtrækningen, har meget høj temperatur eller på anden måde virker dårlig, så skal man altid kontakte lægen. Jo yngre barnet er, desto tidligere bør lægen kontaktes ...
Jeg håber ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.
Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...
7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.
Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...
1. december 2023 | Sygdom | 3 år
Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart
Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....
2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.
Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.