Svar: Uro ved aftenputning - 13 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Lad mig begynde med at sige, at det du fortæller om jeres datters reaktion giver rigtig god mening - både i forhold til hendes alder og udvikling, at hun har haft en periode med sygdom, og at I nu også er stoppet med amning. Det er mange ting på en gang, og lige nu tænker jeg, at hun naturligt forsøger at finde ud af det hele.

Det er helt naturligt, at hun i forbindelse med sygdom bliver mere tryghedssøgende og derfor søger sin mor ekstra meget. Behovet for at have dig nær bliver naturligt større, og behovet vil ofte ses om aftenen, hvor hun skal sige farvel til dagen og overgive sig til søvnen.

Det er rigtig godt, at hun selv har sagt fra overfor brystet. Det er ofte den letteste måde at stoppe, hvis du også er enig i og har det godt med, at det nu er slut :) Brystet har dog naturligt være meget mere end mælk for jeres datter. Det har både været hendes måde at regulere sine følelser på, og det har også været hendes måde at gå fra vågen til at skulle sove. Og når brystet så pludselig forsvinder, så vil hun naturligt have behov for noget nyt, nogle nye rutiner, som kan hjælpe hende videre.

Med den alder jeres datter har nu, så sker der udviklingsmæssigt meget. Især i 13-15 måneders alderen oplever man ofte en slags separation-gentilnærmelses-fase, hvor hun på den ene side begynder at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd (fordi hun begynder at gå mere omkring) og på den anden side også har behov for ekstra fysisk kontakt og nærhed. Hun vil op, søger jeres favn og lige så snart, I tager hende op, så vil hun ned igen, og det kan være rigtig svært at finde ud af at agere i denne op-ned-op-ned situation.

Samtidig vil hun på grund af sin motoriske udvikling ofte også have en stor motorisk uro i kroppen. Det bliver sværere at ligge stille fysisk, og det kan føles som om, at kroppen hele tiden er i gang. Hun rejser sig og tumler rundt og har tydeligt svært ved at finde fysisk ro, når hun skal sove. Hun vil så gerne sove, men hun kan bare ikke finde ro i kroppen.

Derudover så fortæller du, at I altid har puttet hende med masser af nærvær og tæt kontakt - samt bevægelse. Når hun skal sove, så går I med hende i favnen og vugger hende, indtil hun sover. Og jeg tænker, at når hun falder i søvn kl. 20 og vågner omkring kl. 20.30, så handler det om, at hun der skifter søvnstadie - hun sover overfladisk og vågner op og registrerer, at alt ikke er, som da hun faldt i søvn - brystet mangler og jeres favn mangler - også så bliver hun ked af det og ekstra urolig.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at I nu forsøger at tilbyde hende noget, som kan berolige hende - uden at det er brystet. Og måske er det mor. Far må gerne give hende bad, læse godnathistorie osv. men det lyder som om, at hun har brug for nærheden med mor. Det er ikke et nederlag, hvis mor i en periode på 1-2 uger er nødt til at tage lidt over, det er okay, hvis det betyder, at hun så sover dybere og mere sammenhængende...

Det kan være en løsning, at du (eller far) lægger sig med hende, så hun ikke længere skal gås med for at sove. Hun bliver naturligt større og tungere, og det bliver sværere og sværere for jer at gå rundt. Ved at lade hende falde i søvn tæt med jer, så får hun stadig masser af fysisk kontakt og nærhed, når hun skal sove, men det bliver nu uden bevægelse. Har hun brug for at blive vugget lidt, så kan det gøres med en hånd på hendes hofte, imens hun ligger ved siden af jer.

I kan derudover vurdere, om den der putter hende i øjeblikket, skal blive liggende i ca. 30 minutter for med det samme at kunne berolige og betrygge, så hun sover videre og ikke vågner ulykkeligt op.

Hvis hun sover i løbet af få minutter, så må I (den der putter) naturligvis gerne gå ud af rummet, og hvis hun så vågner 20.30 så gå ind hurtigt. Undgå at snakke, tænde lys eller give andre stimuli. Prøv at vurdere, om hun kan beroliges i sengen med hænder og kærtegn, eller om hun ...

---

---

... har behov for lige at komme op i favn, mærke jer tæt på, og når der så er ro på, så put hende på samme måde, som da hun blev puttet kl. 20. Jo mere ensartet, jo bedre er det.

Hvis hun ligger i jeres seng, så skal I naturligvis sikre jer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at have hende der. Hun må ikke kunne trille ned af sengen og slå sig. Hvis I putter hende i egen seng, så er det også helt fint. Så skal I vurdere, om hun skal tages op, og derefter puttes tilbage i egen seng igen.

Hun må gerne protestere, det vil sige græde lidt, vride sig, virke lidt frustreret og overtræt, men hun skal ikke være alene i det. I skal være der for hende, lade hende mærke jer og med jeres nærhed bære hende igennem uroen. Hun skal nok lære det, men lige nu kan I ikke forvente, at hun "kan lægges alene fra jer" eller at hun "skal kunne klare det selv" - det kan hun ikke. Hun har brug for at mærke jeres nærhed og ro - eller sagt på en anden måde, så har hun brug for at låne jeres nervesystem for at kunne regulere sig selv.

På sigt vil hun have glæde af en putteklud/puttebamse, men som jeg læser jeres brev, så tror jeg ikke, at det vil fungere lige nu. Det lyder som om, at det er mere fysisk nærhed/den tætte kontakt og ro, som hun har behov for. Simpelthen fordi hun har været syg, amningen er stoppet, hun gennemgår et udviklingsspring, og hun er trods alt kun 13 måneder gammel - så tiden arbejder også lidt for jer. På sigt vil det dog være godt.

Jeg tænker, at jeres aftenrutine umiddelbart ser rigtig fin ud. Aftensmad kl. 18, efterfulgt af bad lyder fint - medmindre hun virker rigtig træt, så er det helt okay at springe badet over.

Godnat snack er også rigtig fint. Giv hende snacken siddende og uden leg, sørg for at alt er roligt, så I signalerer, at nu nærmer I jer puttetid og nat.

---

---

Mor er som sagt måske nødt til at overtage putningen lige nu og de næste 1-2 uger. Far må gerne stadig læse bog, sige godnat og være en naturlig del af alt det, som leder op til at skulle sove, men selve overgangen til søvnen vil mor måske sandsynligvis skulle - netop fordi amningen nu er slut, og jeres datter måske savner nærheden med mor (og ikke med brystet).

Så for at opsummere lidt, så prøv om I kan vurdere, om hun lige nu har behov for stadig at blive gået med, eller om løsningen kunne være at ligge tæt med mor i dobbeltsengen - og derefter blive flyttet til egen seng. Så en overgang er at fjerne bevægelse før nærhed. Hvis bevægelse stadig er nødvendigt, så prøv at putte hende i egen seng, når hun er tung i kroppen, vejrtrækningen er langsom, og hun virker mindre aktiv i arme og ben. Hvis hun protesterer over at blive lagt i sin tremmeseng, så læg en hånd på hende, bliv stående hos hende, og gentag samme rytme og rutiner aften efter aften, så hun stille og roligt lærer, at det er helt okay at falde i søvn på denne måde og i egen seng. I er der stadig for hende, hun er ikke alene.

Når mor fornemmer, at lillepigen efter måske 1-2 uger begynder at kunne falde i søvn uden voldsom uro, så kan far naturligvis begynde at putte igen. Forsøge at gøre det samme, som mor har gjort. Hvis far har gjort alt det, som leder op til putning med bad, godnathistorie osv. så vil det naturligt være lettere for far også at fortsætte putning og på den måde gøre det hele.

Som sagt vil en puttebamse/nusseklud eller lignende være godt, og hvis hun f.eks. har en sådan med sig i vuggestue og er vant til at blive puttet med den der, så vil det være rigtig godt, at I stille og roligt også introducerer denne om aftenen. Hun kan godt have to - en hjemme og en i vuggestuen, så den ikke skal bringes frem og tilbage. Men for mig lyder det som om, at det er nærheden, som hun lige nu har behov for – og så kan puttebamse blive introduceret gradvist i løbet af de næste uger.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - og skriv endelig igen, hvis noget skal uddybes:)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig godt nytår herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---