Annonce

Annonce

Svar: Korte lure - 12 mdr.


8. oktober 2025

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det, du fortæller, lyder umiddelbart helt normalt. Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 12 måneder er 13.5-14 timer i døgnet. For mange børn er søvnen fordelt sådan, at barnet sover 11.5-12 timer om natten og 2-3 timer i løbet af dagen - fordelt på to lure.

Jeres dreng sover ofte ca. 12 timer om natten fra kl. 18/18.30-06/06.30 og så sover han ofte ca. 2 timer om dagen. Samlet set bliver hans søvnbehov altså rigtig fint dækket, og han får de to afbræk i løbet af dagen, som lurene giver ham. Han mangler således ikke søvn.

Du har dog helt ret i, at eftermiddagen bliver meget lang for ham, hvis han sover fra f.eks. 12-13 og derefter skal holde sig vågen indtil aften. Og derfor kan det være en god idé at se, om I kan ændre lidt på dette.

Og mit forslag er, at han bliver puttet lidt senere hele dagen igennem, så han ikke puttes kl. 09, men først kl. 9.30. Dermed vil han også kunne puttes senere til middagsluren og stå senere op af den. Han skal således stadig sove de ca. 2 x 1 time, men lurene skal ligge lidt senere, end de gør lige nu.

Hvis han virker meget træt, så er det ikke sikkert, at I kan flytte tidspunktet for hans lure fra den ene dag til den anden. I stedet kan man forsøge at flytte lurene med ca. 15 minutter ad gangen hver 2.-3. dag. Især middagsluren. Det er vigtigt, at han ikke bliver overtræt, for så vil det ikke fungere. Viser han derfor tegn på at være rigtig træt, så skal han puttes, og tiden skal ikke trækkes den dag.

Jeg forestiller mig, at hans formiddagslur f.eks. kan ligge fra ca. 9.30-10.30 og middagsluren kan så ligge fra ca. 13.30-14 og en time frem. Da han ikke er ældre end 12 måneder, har han stadig brug for sine to lure dagligt. Det er for tidligt at gå over til en lidt længere lur - og han har brug for de to afbræk, som lurene giver ham.

Jeg tænker umiddelbart, at han godt vil kunne holde sig vågen i 3-3.5 time mellem formiddagslur og middagslur. At putte ham lidt senere - især til middagsluren - er derfor et godt sted at starte. Det kan være nødvendigt at gøre det med små skridt.:)

I weekenden, når I er hjemme, kan I forsøge at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Det kan være en måde ...


Annonce

... at aktivere ham lidt ekstra på og dermed forlænge tiden mellem de to lure lidt. Badet kan også gøre, at han efterfølgende sover godt, når han så lægges ud i barnevognen og måske vil begynde at forlænge middagsluren lidt. Og så vil rytmen naturligt stille og rolig komme ind i kroppen på ham, så hans indre ur indstiller sig på at sove lidt senere, end tilfældet er lige nu. Og vænnes han samtidig til at sove lidt længere til middag, vil han måske af sig selv begynde at afkorte formiddagsluren og på den måde arbejder hen mod den ene lur dagligt, som han måske vil vise behov for inden for de næste 4-6 måneder. På den måde sker der ændringer i søvnen nu. Det er dog på ingen måde sikkert, at han vil sove mere end 2 timer samlet i løbet af dagen, og det er helt okay og helt normalt.

At det skulle handle om øreproblemer, tænker jeg umiddelbart ikke. Men jeg kan naturligvis ikke udelukke det. Har han andre tegn på, at der skulle være problemer med ørerne som f.eks. feber, forkølelse, vågner med gråd om natten, tager han sig til øret, har han nedsat appetit, virker han mere pylret, når han har ligget ned lidt..?

Hvis det er tilfældet kan det naturligvis være en god idé at få hans ører tjekket. Men samlet set, får han faktisk sit søvnbehov dækket. Det er som sagt helt normalt, at han sover to lure af en time, når han sover så lang en nattesøvn. Og det er lige nu langt bedre, at han får to lure af en time end én lang middagslur på to timer - hvis dagplejer skulle finde på at foreslå det;)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Samtidig fortæller du, at han aldrig har sovet lange lure. Nogle børn er fra naturen side, det man på engelsk kalder "short nappers", og det er helt okay, hvis han trives og samlet set får sit søvnbehov dækket - hvilket lyder til at være tilfældet hos jer. Det kan sagtens være hans biologiske mønster, og derfor helt acceptabelt. Han lyder også til at regulere sit behov rigtig fint - han har jo rykket sit puttetidspunkt frem og viser på den måde, at han har behov for at sove tidligere, som dagen er skruet sammen lige nu. Og I følger helt naturligt hans behov. Det lyder altså rigtig fint.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Udfasning af flasker og søvn

Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...

Læs hele brevet og Helens svar


8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Vil ikke sove lur i barnevognen længere

Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce