Annonce

Annonce

Svar: Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned


11. marts 2025

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Matteos forældre

Tak for jeres brev, og super godt, at I skriver tilbage - og hvor dejligt at høre, at I har haft glæde af at bruge op-ned-metoden, og at Matteos søvn faktisk er blevet bedre og nætterne mere sammenhængende :)

Sygdom kan desværre ødelægge ellers gode søvnvaner, og jeg vil lige nævne, at det naturligvis er super fint, at I ikke har arbejdet på at ændre søvnvaner, i den periode, hvor Matteo har været syg. Han har naturligt ikke haft overskud til at skulle ændre vaner, men har blot haft behov for at føle sig så tryg som muligt - og det har været super fint, at I her har brugt vuggen og derefter flyttet ham til tremmesengen.

Og så til jeres spørgsmål:

1) Hvor lang tid skal I forsøge jer i starten? Når man bruger f.eks. op-ned-metoden, så er det vigtigt, at I holder øje med jeres dreng, for hvis han bliver panisk eller overtræt, så kan det være sværere for ham at falde til ro. Derfor skal I helst ikke nå dertil, hvor dette sker. Så hvor lang tid, I skal forsøge jer, afhænger meget af, hvordan han reagerer.

Jeg vil umiddelbart sige, at hvis I har forsøgt i ca. 30, måske 45 minutter, og det ikke lykkes inden for denne tid, så kan han risikere at blive overtræt eller for udmattet, og der er ingen grund til at fortsætte. Bliver han panisk med det samme eller måske efter 5-10 minutter, så bør I holde en pause, trøste, aflede ham lidt, før I evt. prøver igen - eller helt dropper at forsøge denne aften.

Når I forsøger med op-ned-metoden, så skal det helst være sådan, at han falder til ro i jeres arme i løbet af få minutter, hvorefter I så kan forsøge at putte ham igen. Bliver han ked af det, så tager I ham op, beroliger og betrygger og forsøger så igen. Bliver han helt ulykkelig, eller virker han panisk, så er det ikke den aften, at metoden skal forsøges.

Det er naturligvis en forudsætning at puttetidspunktet er rigtigt, så han er parat til at sove, når han bliver puttet - uddybning følger længere nede :)

2) Skal I starte putningen, før hans egentlige sovetidspunkt? Det kan være en fordel at starte lidt før hans udregnede puttetidspunkt, fordi det kan sikre, at han ikke bliver overtræt og derfor får sværere ved at falde i søvn. Hvis han er rolig og nærmer sig puttetidspunktet, så vil hans nervesystem være mere i ro, hvilket vil gøre, at han lettere vil acceptere de nye rutiner.

Modsat, så kan det også være en ulempe, hvis I putter ham for tidligt. Hvis han ikke er træt nok, så vil han blive urolig og ked af det, og det vil gøre, at han får sværere ved at falde i søvn. Derfor er det vigtigt, at I rammer søvntoget, når det er på vej, så I ikke står alt for længe ved perronen og venter;)

Prøv at starte ca. 15 minutter før det tidspunkt, hvor I normalt oplever, at han er træt. Følg hans tegn på træthed - at han gnider øjne, bliver stille, mister interessen for legetøj osv. så I kikker lidt mere på hans signaler, end på uret. Det kan godt ...


Annonce

... være, at han viser træthedstegn noget før... dette uddybes også længere nede:)

3) Skal I starte med at lade ham finde ro i vuggen og derefter lægge ham vågen i tremmesengen? Det kan nogle gange godt være en midlertidlig løsning, og det kan godt ses som en overgangsløsning - MEN - han lærer sandsynligvis ikke det, som I ønsker, nemlig selv at kunne finde ro i sin tremmeseng, og det kan godt forvirre ham, hvis han starter i vuggen og undervejs pludselig skal flyttes. Derfor er det som udgangspunkt bedst at putte ham i tremmesengen, når det er i den seng, I gerne vil lære ham at sove.

Når det så er sagt - i situationer, hvor han bliver panisk og rigtigt ked af det, så er det ikke nogen god idé at fortsætte med tremmesengen. Så vil det være fint at putte ham i vuggen, fordi han får tryghed ved den. Det vil naturligt dæmpe hans stressniveau og gøre selve putningen mindre konfliktfyldt, hvis han puttes i vuggen. I skal derfor ikke "kæmpe" med ham om tremmesengen, hvis vuggen kan gøre, at han forbinder det at sove meget noget trygt, dejligt og rart. At han føler sig tryg ved at sove er det vigtigste, når vi taler gode søvnvaner - tryghed er alfa omega for god søvn.

Og så lidt omkring Matteos puttetidspunkt, for når jeg læser jeres beskrivelse og hvordan Matteo reagerer på putning, så lyder det faktisk lidt som om, at han er overtræt - og derfor kan det godt være, at han skal puttes tidligere, end jeg lige umiddelbart havde tænkt. Puttetidspunktet vil naturligt kunne variere efter, hvornår han er stået op af sin lur, og også hvor meget, og hvordan, han har sovet i løbet af dagen. Så det er altid svært at sætte helt præcist klokkeslæt på.

Men jeg tænker faktisk, at det kunne være et forsøg værd at putte Matteo allerede kl. 18.30-19. Hvis han vågner af sin middagslur omkring kl. 15, så vil det godt kunne passe med putning efter ca. 3.5-4 timers vågenhed. Hvis I starter putningen omkring kl. 18.30, så vil han måske sove senest kl. 19, og han vil ikke nå at blive overtræt undervejs.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil sige, at I måske skal droppe både bad og natmaden lige nu, og i stedet putte ham direkte efter aftensmaden, så planen om aftenen ser således ud:

Aften 17.45-18.00: Familiemad, kogte kartofler, stykker af kød, fisk, pasta, sovs, grøntsager og vand af kop.

18.30-19.00: Gøres klar til natten, får børstet tænder, og puttes med puttekanin, nusseklud, kærtegn, sang osv. i sin tremmeseng.

Da han er begyndt i dagpleje og naturligt har en helt ny hverdag at forholde sig til, så kan det godt tænkes, at han bare er super træt om aftenen. At putte ham tidligere vil kunne gøre, at hans nervesystem er i ro, så han naturligt accepterer tremmesengen og de nye rutiner bedre - så at putte ham tidligere vil sagtens kunne være med til at gøre en forskel hos jer. Det tænker jeg faktisk er et forsøg værd :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce