Annonce

Annonce

Svar: Mange korte lure


24. januar 2025

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære M.

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Jeg kan godt forstå, du bliver i tvivl om din drengs søvn, når han sover så forskelligt fra de andre børn i mødregruppen. Du beskriver dog en dreng, der lyder til at trives og have det rigtig godt, og umiddelbart skal man ikke ændre på noget, som fungerer.

Du nævner, at han sover godt om natten, og hvis han sover en god lang nattesøvn på ca. 12 timer, er det helt naturligt, at han kan have behov for flere lure i løbet af dagen. Dagen kan let blive for lang for ham, hvis han ikke har de små afbræk, som lurene giver ham. Så hvis han ikke sov, som du beskriver, ville han sandsynligvis blive overtræt, hvilket ville kunne ødelægge søvnen, som jo fungerer lige nu.

Det er rigtigt, at han stille og roligt skal i gang med flere måltider dagligt. Det vil være rigtig godt, hvis du nu introducerer morgengrød for ham, så han begynder at få morgenmad, frokost og aftensmad. Og gradvist derefter må du gerne begynde at tilbyde ham mellemmåltider formiddag og eftermiddag. Til alle måltider skal han tilbydes vand af kop. Derudover må du fortsat gerne amme ham ca. 6 gange dagligt.

Jeg har forsøgt at lave en plan for dagen med plads til alle måltider og de 4-5 korte lure, som du beskriver, at din dreng ofte har. Det kunne se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes, og sover lidt videre indtil dagen begynder ca. kl. 07

Morgen 07.15-7.30: Havregrød, vand af kop.

Vågentid med leg og aktiviteter.

Sen morgen: 8.30-9.00, sover 20-40 minutter

Formiddag ca. 9.30: Lige nu vil han naturligt have behov for amning i løbet af formiddagen. Men stille og roligt kan du begynde at introducere et mellemmåltid her. Det kan være frugtmos og frisk blød frugt i hånden, som han kan sidde og gumle på selv. Og amningen kan så ligge som en del af putningen til anden lur. I 7 måneders alderen vil mellemmåltidet ofte erstatte denne amning.

Leg og aktiviteter på gulvet

Anden lur ca. 11-11.30, sover igen ca. 20-40 minutter

Frokost 11.45-12.00: Øllebrød eller grøntsagsmos, og der begyndes med lidt kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, som han kan gumle på selv. Vand af kop.

Leg og aktiviteter på gulvet

Tredje lur ca. 13.30-14.00. Ammes før denne lur. Sover igen 20-40 minutter. Kan evt. puttes i barnevognen her..

Eftermiddag 14.14-14.30: Tilbydes mellemmåltid som frugtmos samt frisk blød frugt i hånden. Vand af kop. Han kan også stadig have behov for amning eftermiddag, men hen af vejen vil mellemmåltidet også her erstatte denne amning.

Leg og aktiviteter på gulvet

Fjerde lur ca. 16-16.30. Sover igen ca. 20-40 minutter.

Aften 17-17.30: Tilbydes grøntsagsmos med kød eller fisk, der tages mere og mere udgangspunkt i familiemaden. Vand af kop og også her suppleres med lidt mad i hånden. Det kan være kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende.

Vågentid med afslappende ...


Annonce

... aktiviter. Evt. en femte lur, hvis han virker meget træt. Hvis ikke nødvendigt springes denne lur over.

Aftenrutine med bad, massage, blive smurt med lidt creme osv. Evt. lidt beroligende sang, eller hvad I nu har af putteritual.

Ammes og puttes til natten ca. kl. 19

Sen aften 22: Ammes og sover videre indtil næste morgen tidlig, så han som nu sover ca. 7 timer om natten uden mælk - dejligt!:)

Som du kan se, så tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis der ligger 4 amninger fast tidlig morgen, før dagens 3. lur, aften og sen aften. At lade de faste amninger ligge her vil passe rigtig godt ind i hans rytme, når han bliver 7 måneder. Derudover ligger der lige nu også en amning formiddag og eftermiddag, på sigt vil disse to amninger dog blive erstattet af mellemmåltider og vand af kop. Lige nu må du derfor se, hvordan disse to amninger bedst kan passes ind, og hvad han viser behov for:)

Det, at du begynder at tilbyde flere måltider dagligt og forsøger at tilbyde dem efter en nogenlunde fast rytme, vil være med til at påvirke hans indre ur - og det vil påvirke hans rytme. I løbet af den næste månedstid vil han sandsynligvis begynde at sove lidt anderledes, og det kan sagtens tænkes, at hans lure vil blive lidt længere af sig selv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derfor tænker jeg ikke, at du skal begynde at ændre på hans søvn eller arbejde meget på, at forlænge hans søvnperioder. Hvis du vil forsøge at hjælpe ham til længere lure, så kan du prøve at putte ham i barnevognen ved tredje lur for at se, om det måske kan forlænge denne lur lidt. På den måde vil han måske kunne nøjes med 3-4 lure.

Det kan også tænkes at du, ved at lægge et bad ind om aftenen, kan springe den 5. lur helt over og på den måde naturligt komme ned på 4 lure dagligt. Et lunt bad vil signalere ro og overgang til natten, samtidig med at det kan bryde hans træthed sidst på dagen og holde ham frisk nok til sengetiden omkring kl. 19.

Når I er kommet ned på 4 lure, er det ofte lettere at tage skridtet til 3 lure, især hvis du feks. triller med barnevognen før 3. lur, da barnevognens bevægelser og den friske luft ofte vil hjælpe ham med at sove længere - og derfor klare sig med færre lure. Hvis han i stedet for de 20-40 minutter kan forlænge luren til at vare 1-1.5 time, så vil det gøre en stor forskel for jer.

Jeg tænker altså, at tiden arbejder lidt for jer og det lyder ikke som om, at du skal være bekymret for din drengs søvn. Når du tilbyder skemad flere gange dagligt og naturligt får mere rytme ind i dagen på denne måde, og når han samtidig bliver ældre, vil kunne være vågen i lidt længere tid og mere aktiv i sine vågne perioder - så vil søvnen og rytmen naturligt ændre sig. Vil du forsøge at hjælpe ham på vej, så kan du med fordel f.eks. trille med barnevognen før dagens 3. lur og lægge et bad ind om aftenen, så den 5 lur springes helt over.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Nattesøvn og natteamning

Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned

Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten

Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Vågenperiode om natten

Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce