Annonce

Annonce

Svar: Hårpilleri


18. juni 2024

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Nina

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg kan sagtens forstå, at du synes, det er uholdbart, at din datter igen og igen skal have fat i dit hår, når hun skal sove og søger tryghed. Det gør både ondt og afbryder din søvn, og det fungerer naturligt ikke. Det er helt reelt, at du gerne vil skabe nye vaner og rutiner - og det er netop det du skal:)

At ændre på en vane, som din datter har haft siden 6 måneders alderen kan være udfordrende, og det vil naturligt tage tid - derfor er det vigtigt, at du er tålmodig, men det er også vigtigt, at du er konsekvent i de ændringer, som du nu vil indføre.

Jeg vil foreslå følgende:

1. Indfør en substitut for dit hår.

Du fortæller, at du har fundet en kludedukke med hår på hovedet, som din datter godt kan lide. Det er super godt. Den skal du endelig bibeholde. Det er netop vigtigt, at hun får et alternativ til dit hår. Hun har brug for en ny tryghedsgiver, og det er kludedukken. Det kan også være en putteklud, bamse, kanin eller lignende - hvad som helst, der kan fungere som trøst og skabe en følelse af tryghed.

2. Skab en ny putte- og søvnrutine.

Det er vigtigt, at du indfører nogle nye rutiner og aktiviteter, som på sigt kan erstatte dit hår. Det kan f.eks. være et lunt bad, afsluttet med lidt massage, blive smurt med lidt creme osv. Det kan være at læse en godnathistorie og synge en godnat sang.

Som jeg læser dit brev, så ligger du ned sammen med din datter, og hun ligger helt tæt med dit ansigt og piller dig i håret - denne rutine er du nødt til at ændre nu. I stedet for at ligge tæt med hende, så vil det være en rigtig god idé, hvis du kan sidde op, så hun ligger ved siden af dig, stadig har dig helt tæt på og kan mærke dig - men så du øger den fysiske afstand lidt mellem jer. I stedet skal hun stille og roligt lære at falde i søvn med dig ved sin side, og imens du f.eks. læser historie og synger sang - og hun putter med sin kludedukke.

3. Skab gradvise ændringer - også i løbet af dagen.

Det er vigtigt, at du hver gang din datter forsøger at trække dig i håret - uanset om det er i løbet af dagen eller om aftenen eller natten - med det samme tilbyder hende kludedukken i stedet.

Det er vigtigt, at hun generelt drejes væk fra behovet om at skulle have fat i dit hår, og stille og roligt lærer, at hun godt kan føle ...


Annonce

... sig sikker og tryg uden denne vane - men at du naturligt stadig er der for hende, ser hende, krammer osv.

Og det er vigtigt, at du her er konsekvent med at tage håret væk fra hende og erstatte med kludedukken. Hvis hun nogle gange kan nusse hår, og andre gange ikke kan, så vil det naturligt forvirre hende og også skabe ekstra frustration. Hun kan ikke forstå, hvorfor hun f.eks. må om dagen, men ikke om aftenen og om natten. De nye vaner med ikke at pille i mors hår gælder derfor hele døgnet.

4. Sørg for at vise positivitet og glæde, når I er sammen på en anden måde.

Vis hende, at du nyder, når I putter, krammer, kærtegner, masserer, kysser, kilder osv. Alt det gode, som ikke hænger sammen med at hive i hår. Så når du afleder hende og tilbyder kludedukken i stedet, så viser du hende igen og igen dejlige måder at være sammen på. Så hun hele tiden har en følelse af, at du naturligt gerne vil hende - det er ikke hende, men det at hun hiver dig i året, som du ikke vil.

5. Bevar roen og tålmodigheden, selvom det er svært.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis din datter mærker, at du stille og roligt afleder hende, og igen og igen roligt fjerner hendes hånd, så er der større sandsynlighed for, at hun vil begynde selv at kunne vænne sig til nye vaner. Hvis hun mærker, at du bliver stresset og frustreret, så kan det være med til at skabe yderligere stress og frustration i hende, og dermed være med til at gøre, at hendes behov for at få fat i dit hår øges.

6. Har du langt hår, så flet håret eller sæt håret op.

Det vil alt andet lige gøre det sværere for hende at få fat i dit hår, og hvis du så kan aflede med kludedukken, kærtegn, historie, sang og lignende, så kan det hjælpe jer lettere på vej væk fra at skulle hive i hår:)

7. Sig til dig selv, at det er helt okay, at det tager tid, og at det er lidt svært.

Det er helt normalt og helt okay, at hun har brug for tid til at få nye vaner - og det er ikke forkert, at du igen og igen skal flytte hendes arme væk fra dit hår eller flytte dig lidt væk, for at hun kan lære det. Du giver hende stadig masser af støtte og kærlighed, og hjælper hende på en helt naturligt måde med at finde nye måder at føle sig tryg og sikker på. Du er der stadig for hende og elsker hende højt, det er tydeligt at mærke:)

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder - vil ikke sove i egen seng

Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.

Svært ved at sove indendørs og puttes til natten

Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Uro ved aftenputning - 13 mdr.

Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce