Annonce

Annonce

Svar: Søvnhjul 3-4 mdr.


24. maj 2023

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Milla

Tak for dit brev og stort tillykke med den lille pige :) Dejligt at høre, at du har glæde af min bog om børn og søvn, og nu også har fået lyst til at skrive til mig, tak for det:)

Det lyder helt normalt, at søvnen ændrer sig nu. Jeres datter er 2 måneder gammel, og hun begynder naturligt at kunne være vågen i lidt længere tid, præcist som du beskriver - pludselig kan hun være vågen i 2 timer, andre gange dog kun 45 minutter. Hun kan også se farver nu, og hun kender dig, smiler bevidst til dig, pludrer mere og mere med dig, nye lyde kommer til, og hun er generelt mere og mere bevidst. Det gør naturligt, at hendes vågne perioder også bliver mere aktive, hun har brug for mere leg og stimulation, brug for at ligge på maven, blive tumlet lidt mere med, ligge under et aktivitetstativ, kikke på og slå ud efter ting. Alt sammen er det med til at ændre på søvnen og rytmen generelt.

Hun er også fysisk større nu, og hun kan have behov for lidt mere mad. Nogle gange skal der lidt mere mælk i hver flaske, andre gange har hun brug for en flaske ekstra. Måske har hun brug for, at I skifter til en større flaskesut, hvor mælken løber lidt lettere til hende, og hun derved får lidt mere af gangen... eller tjek de flaskesutter I bruger, så du sikrer dig, at de fungerer ens, og mælken løber lige let igennem dem alle..

Hendes øgede opmærksomhed på verden kan dog godt gøre det lidt svært for hende at spise og få skabt en god spiserytme. Netop fordi hendes vågne perioder og søvn kan variere mere nu, så kan det være svært at få flaskerne passet rigtigt ind, og det er vigtigt, at du er opmærksom på, at hun ikke skal begynde at "slatspise" for meget.

I princippet er der ikke noget i vejen for, at du en gang imellem tilbyder hende en flaske, imens hun sover, fordi du på den måde kan holde hende sovende i længere tid, og det er netop godt, hvis det er med til at gøre, at hun kan sove mere end 45-60 minutter af gangen. Men, hvis det bliver til jeres rutine, at hun spiser en ½ flaske, sover i 45-60 minutter og spiser ½ flaske, så vil det ofte blive en uhensigtsmæssig vane på sigt.

Det er derfor godt, hvis du kan begynde at arbejde på en rytme, hvor hun så vidt muligt tilbydes mælk, når hun skal sove. Hun vil sove bedst, hvis det er på fuld mave, og hun vil sove længere tid, fordi der naturligt går længere tid, før hun er sulten igen. For at få hende fyldt lidt ekstra op før luren, så kan du prøve med ½ flaske (eller så meget, som hun nu vil drikke), derefter skifte hende, så hun vågner lidt op til dåd igen, pludre lidt med hende osv. og så tilbyde hende resten af flasken. På den måde kan du nogle gange være heldig, at hun får lidt mere mælk i maven, hvorefter hun så kan puttes - og derved måske være heldig, at hun sover mere end 45-60 minutter, når hun så sover.

Hvis hun nogle gange pludselig sover en rigtig lang lur på 2-3 timer, så vil hun naturligt være ekstra sulten, når hun vågner. Så får hun naturligt flasken, når hun kommer op af sin lur. Efter så lang en lur, vil hun ofte kunne være vågen i ...


Annonce

... lidt længere tid, hvor I så leger, tumler, pludrer, hygger osv., og før hun så skal sove, så tilbyder du hende flaske igen. Så hun igen får mælk i maven, før hun skal sove - og så vidt muligt ikke behøver mælken undervejs i søvnen.

Søvnen i 2 måneders alderen varierer meget. De fleste børn har dage, hvor de sover mange små lure, og dage hvor de pludselig sover få, men længere lure. Det er helt normalt for alderen. De sover ofte 15-16 timer i døgnet, og søvnen er ofte fordelt sådan, at de sover ca. 5-6 timer samlet i løbet af dagen og 10-11 timer om natten. Og man er til en vis grad nødt til at være fleksibel i forhold til deres søvn i denne alder.

Fleksibiliteten gælder også stå op tidspunkt - jeg kan godt forstå, at du gerne vil starte dagen kl. 06, men jeg vil ikke umiddelbart anbefale, at du vækker din datter der. Hvis hun sover om morgenen, så lad hende sove. I stedet kan du gå i bad og nyde, at du har lidt morgentid for dig selv.. og når hun så vågner efter måske 30-60 minutter, så kan dagen stille og roligt begynde for jer begge to.

Hvis hun vågner kl. 06, så er der naturligvis ikke noget i vejen for at dagen starter på dette tidspukt for jer begge, og du må gerne tage hende op, så dagen starter samtidig for jer begge to - men jeg synes ikke, at du skal vække hende om morgenen, så længe hun er så lille :) Hvis I starter dagen så tidligt, så vil hun naturligt have behov for en ekstra lur i løbet af dagen, men det er helt okay, så får hun bare det. Der er intet i vejen for at hun sover f.eks. 4 lure.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Der er i princippet heller ikke noget i vejen for, at hun sover længe om morgenen og måske først står op kl. 08 - sådan en rytme, er der også børn, som har. Det er helt okay, og med den alder hun har lige nu, så er det generelt vigtigt at lade hende vågne af sig selv - med mindre hun sover så meget, at hun misser et måltid. Det er vigtigt, at hun stadig får sit mælkebehov tilstrækkeligt dækket.

Så, når du spørger, om hun skal sove videre en time, før hun står op, så afhænger det helt af, hvorvidt hun sover videre i forbindelse med, at hun får sin morgenflaske, eller om hun vågner op på dette tidspunkt. Og sover hun, så skal hun selv have lov til at styre, om hun så sover en halv, en time eller mere, før hun er parat til at vågne og starte dagen. At lade hende sove og vågne af sig selv, vil også have betydning for hendes sult og dermed lyst til at spise et fuldt måltid, når du så tilbyder hende flaske igen. Ligesom hendes overskud til at lege, tumle osv. naturligt også bliver større. Og så siger man, at "søvn avler søvn", så at lade hende sove kan gøre, at hun faktisk begynder at sove længere og mere sammenhængende søvn.

Når hun bliver ældre, kan det godt være en god idé at vække hende om morgenen, så hen af vejen kan det sagtens passe rigtig godt, hvis I alle starter dagen kl 06. Det skal nok blive sådan på sigt, men lige nu er det altså for tidligt :)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, og jeg glæder mig rigtig meget til at følge jeres lille familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce