Svar: Mor kan ikke putte - fortsat

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :) Det er rigtig fint, at du skriver tilbage, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig igen.

Jeg vil begynde med en lille kommentar til din afslutning af brevet :) Du slutter dit brev af med at spørge "kan det være rigtigt, at mor ikke kan putte?" Og ja - det kan sagtens være sådan. Faktisk er det meget normalt, at børn i perioder bedst puttes af enten den ene eller den anden forælder. Det er en meget normal problematik, men jeg forstår godt, at du synes, det er rigtig hårdt - og det gør naturligt også noget ved dig, når du igen og igen oplever ikke at kunne få putningen til at fungere...

Det er vigtigt, at I holder fast i, at jeres dreng faktisk godt kan puttes. Når far putter ham, så falder han relativt nemt i søvn, og det fungerer okay for jer alle. Jeres dreng kan altså godt falde i søvn inden for ca. 15 minutter, det er ikke sådan, at det altid er svært for ham og trækker ud i timer.

Men, hvad er det der sker... Det handler højst sandsynligt om, at du gør det på en lidt anden måde end far. Det kan godt være, at du oplever, at I gør det samme - han får børstet tænder, I går på værelset, han får lidt massage, kommer over i sin seng, I putter ham med bamsen, så kysser I godnat - og så går I ud af rummet. Men der er forskel på mor og far, og du sender sandsynligvis nogle andre signaler, end far gør.

Du kan f.eks. sende signaler om, at du synes det er ekstra hyggeligt, når det er sovetid, at du nyder, at I bruger tid sammen, og du kan sende signaler om ekstra nærhed, tæt kontakt osv. Du kan også sende signaler om, at du synes det er svært, når han skal sove. Da I efterhånden har brugt lang tid på at få mor på banen i forhold til putning, og du oplever, at det ikke rigtigt lykkes, så føler du dig måske lidt utryg og usikker på hele situationen, du tænker måske "bare det nu kan lykkes i aften". Måske vægrer du dig lidt ved at gå, fordi du bliver bange for, hvordan han vil reagere, hvad der vil ske..

Den usikkerhed mærker jeres dreng. Han fornemmer tydeligt, hvis du bliver usikker omkring putningen, og han kan tolke det som om, at noget er galt. At du vægrer dig ved at gå, fordi det ikke er rart, hvis han skal falde i søvn alene - og det kan således være med til at forstærke hans protester mod søvnen, når du putter og derefter forsøger at gå fra ham. Små børn, som jeres dreng, reagerer rigtig meget på kropssprog og følelser og de signaler, som I sender - og jeg tænker, at dette spiller ind hos jer.

Det kan også handle om, at hans forhold til dig er anderledes - altså tættere, mere fysisk, og at han derfor har svært ved, hvis du går. Som nævnt i mit tidligere svar, så kan det spille ind, hvordan I generelt møder ham i hverdagen, hvordan jeres forhold generelt er - om mor generelt f.eks. er den omsorgsfulde, trøstende, og far mere har rollen som den, der leger og pjatter... Det er naturligt svært at overgive sig til søvnen, det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne, det er svært at finde ro - og det kan forstærke hans behov for trøst, som han så naturligt søger hos dig. Du kan naturligt ikke signalere "det er ikke tid til trøst", for du vil og skal naturligt altid trøste ham, når han har brug for det. Far kan lettere signalere "det er ikke tid til leg".

Det kan også handle om alder og udvikling, at han lige nu måske foretrækker, at mor gør mange forskellige ting - børster tænder, skifter bleen, hælder mælken op i koppen.. og han derfor holder ekstra på mor... Måske er han igang ...

---

---

... med at finde ud af, hvordan verden fungerer og vil derfor afprøve, hvad der sker, når han protesterer mod søvnen, når far putter, og hvad der sker, når det er mor, som putter...

Du skriver i dit brev i dag, at du en gang imellem forsøger at se, om det kan lade sig gøre, at du putter, men at far er nødt til at tage over hver gang efter ca. 30 minutter, for at det ikke skal trække ud i et par timer. Jeg tænker umiddelbart, at 30 minutter er for længe at vente på, at det skal lykkes.

Det er rigtig godt, at I har indført, at det er mor som giver bad, nattøj, børster tænder osv. på den måde har du stadig en vigtig rolle i forbindelse med putning og få afsluttet dagen. Når det så er puttetid, så tænker jeg, at du nu skal prøve at putte ham i seng, give ham bamse og kysse godnat - og gå ud. Og derefter kan far så komme ind og gå igen. På den måde vænnes jeres dreng til, at mor også kan putte ham i seng, men I holder stadig fast i, at far hjælper ham over i søvnen, fordi det ikke varer længe, når far gør det.

Gradvist kan I så forsøge, at mor er den, der går tilbage til ham, putter dynen om ham, siger godnat og går ud... og næste gang er det så igen far, der kommer ind. Derefter kan I øge antallet af gange, hvor mor går frem og tilbage, men stadig kommer far ind - indtil det er naturligt, at han godt kan falde i søvn inden for ca. 15 minutter, selvom det er mor, som kommer og går.

I kan også prøve at lade far give bad, godnatgrød osv. og så kan mor komme og putte ham i seng, hvorefter mor så går, og far kommer ind og kysser godnat og går ud. herefter kan I så vurdere, hvem af jer, der skal gå ind og ud.. og netop gerne variere lidt mellem jer, så det bliver naturligt, at det er jer begge to.

---

---

Jeg nævner det med at gå frem og tilbage, fordi I nævnte i sidste brev, at det er sådan I putter. Du skrev blandt andet:

"Han ligger og er urolig. Han kan ligge “stille” i 10 min tid. Men så starter det. Han græder (ikke helhjertet), jamrer, møffer og jeg render frem og tilbage. På en god dag tager det 1 time. Og det ender somregel med far overtager. Han går ind og ligger ham rigtig, siger godnat - og bom! Så sover drengen.

På en dårlig dag, ender det i voldsom gråd, som jeg kun kan afbryde ved at tage ham ned, vente 20 min. Og så prøve igen. Og igen er det far der må tage over".

Jeg tænker umiddelbart, at I skal forsøge at gå ind til ham, før han bliver ked af det. Det vil sige, at I skal gå ind til ham, kærtegne ham, putte dynen om ham, give ham puttebamsen, eller hvad han nu har, kysse godnat osv. efter f.eks. 3-5 minutter, og igen efter 3-5 minutter, så han ikke når dertil, hvor han bliver ked af det. Hvis han først bliver ked af det, så vil han naturligt få ekstra svært ved at overgive sig til søvnen, og det vil trække unødigt ud - og behovet for mors nærhed vil blive større.

Det er altså helt fint, at I forsøger en tilgang, hvor I putter kærligt, siger godnat og går ud - men I bør vende tilbage til ham, før han bliver ked af det - og det vil være rigtig godt, hvis I kan skiftes til at gå frem og tilbage til ham. På den måde tænker jeg, at han kan lære, at det er trygt og fint at falde i søvn i egen seng. Han kan lære, at både mor og far passer på ham - også selvom I ikke er ved siden af ham hele tiden. Og han lærer, at han netop kan overgive sig til søvnen inden for ca. 15 minutter, for I hjælper hinanden med at sende signaler om, at det er sådan, det er nu:)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---