Svar: Rod i putningen

---

Hej med dig

Tak for dit brev, alle dine tanker og fine beskrivelse - og velkommen tilbage :)

Det lyder rigtig dejligt, at far har haft mulighed for at have lidt barsel, og selvom denne periode nu er slut, og jeres dreng skal tilbage i vuggestuen, så tænker jeg, at det naturligt har været med til at knytte bånd mellem de to. Det er rigtig godt, for det vil naturligt gøre, at far kan hjælpe jeres dreng med flere og flere ting, herunder også at putte ham. Som jeg læser dit brev, så har jeres dreng været startet i vuggestuen, men har så også været hjemme sammen med far i en periode - det har naturligt være godt i forhold til sygedage osv., hvilket jeg også tænker, at jeres dreng har haft glæde af.

Når det så er sagt, så kan det godt være, at far vil have lettest ved at hjælpe jeres dreng om dagen, og at jeres dreng i en periode stadig vil søge mor ekstra om aftenen. Han kan godt have ekstra brug for at du stadig putter om aftenen, fordi I jo er adskilt i dagtimerne, og netop putningen om aftenen kan være der, hvor han føler, at du prioriterer ham. På den måde vil aftenerne kunne være mere eller mindre, som de plejer at være og derfor være ekstra trygge :) Når han skal tilbage i vuggestuen igen, vil han naturligt godt kunne have behov for netop denne genkendelighed og tryghed, når han skal sove.

Det betyder dog ikke, at far ikke også kan være lidt på banen om aftenen, men måske ikke selve putningen. Far kan i stedet gøre alt det, som leder op til putning - han kan være den, som giver jeres dreng et bad, smører ham med creme, giver ham lidt massage, tilbyder ham godnatgrød, som børster hans tænder - og så tager mor over derfra og putter. Jo mere far gør alt det, som leder op til putning, jo lettere vil han naturligt have ved at tage over om aftenen, hvis du ikke er hjemme, eller hvis I på sigt gerne vil skiftes til at kunne hjælpe jeres dreng med de forskellige aften- og putterutiner.

Det lyder meget fint med det putteritual, som I har nu. Det er rigtig fint med bamse og putteklud, ligesom det er super, at du/I synger godnatsang og også læser godnathistorie. Det må I gerne fortsætte med. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder at bruge en bamse eller putteklud bevidst, og det er derfor helt normalt, hvis jeres dreng har brug for tid til at lære dette og tage en substitut til sig. Brug bamsen eller kluden hele dagen igennem, så den også er med ham, når han puttes til sine dagslure, og også følger med ham i f.eks. autostolen, barnevognen og også i vuggestuen, så han naturligt også puttes med den der.

Jeg vil dog anbefale jer, at I ændrer lidt på rutinerne omkring putning. Som det er lige nu, så starter I putteritualet i jeres seng, hvor I læser bog, giver flaske og synger. Derefter går I på hans værelse og putter ham i seng, og han skal så "klappes på bleen" igen og igen, holde i hånden osv. for at kunne falde i søvn - hvilket naturligt er rigtig hårdt for dig og trækker unødigt ud.

Det er ikke altid en god idé at dele putteritualet op. Når I starter ritualet i soveværelset og derefter går til eget værelse, så kan han godt opleve det ekstra svært. Det at skulle sove er altid forbundet med adskillelse fra forældrene, og når I går fra soveværelse til eget værelse, så kan han blive ekstra ked af det og urolig, fordi det forstærker hans følelse af separation/adskillelse. Han kan godt opleve det som "nu slutter det hyggelige og rare, og i stedet starter den forfærdelige separation", hvilket han naturligt vil protestere imod. Derfor kan det være en god idé at lade så meget af putteritualet som muligt foregå i værelset, hvor han forventes at skulle sove.

Det er her en fordel, at han tilbydes flaske, fordi den kan gives direkte i tremmesengen. Det er vigtigt, at I eleverer hans hovedgærde, når han ligger ned, så han ikke ligger helt fladt. Hvis han kan få flasken i sin seng og på den måde finde roen, der hvor han skal sove, eller han kan sidde på dit skød, få flasken og derefter blive puttet over i sin seng, og du så samtidig sidder der, synger for ham, læser historie, lader ham putte med bamse og putteklud, så kan du stille og roligt komme væk fra at skulle "klappe ble". Han oplever ikke noget skift i forbindelse med putning, og det kan være mere trygt for ham.

På sigt skal han naturligt trappes ud af sin flaske, men lige nu er den vigtig, og samtidig har I en dreng, som har rigtigt svært ved at spise... Han skal naturligt ikke tilbydes alt for meget mælk, da det vil tage pladsen op for hans indtag af rigtig mad. Men han må gerne få en flaske, når han skal sove om aftenen.

Du fortæller, at jeres dreng har fået klippet tungebånd, da han var spæd. Og jeg ved fra dine tidligere breve, at I generelt havde en rigtig svær start, hvor jeres dreng blev indlagt, ikke tog nok på i vægt, og han var meget grædende... Er han blevet grundigt undersøgt, og hvad har jeres læge og sundhedsplejerske sagt i forhold til hans spisning?
Det er rigtig vigtigt at finde ud af, hvad det handler om...

I en alder af 12 måneder, skulle han meget gerne være igang med familiemaden, spise mere eller mindre som I andre, mad med masser af bid og smag, selv kunne spise med fingrene og måske med gaffel... Du fortæller, at han ikke er i stand til dette, jeres mad skal stadig blendes, han spiser sjældent store portioner, og han kan ikke spise mad med konsistens og spiser heller ikke selv... Det er helt okay - det kan sagtens være, at han har brug for mere tid, men det er vigtigt at finde ud af, hvorfor han har så svært ved at spise, så han kan få den hjælp, som han naturligt har brug for:)

Nogle børn har det, man kalder sansemotoriske udfordringer. Det kan f.eks. vise sig ved, at barnet har svært ved at fornemme forskellige teksturer i munden og kan have svært ved at fornemme, hvor i munden maden skal placeres, for at barnet kan bearbejde den ...

---

---

... bedst muligt. De kan have tendens til at fejlsynke maden, eller de kan sidde med maden i munden meget længe uden at synke den. Der er også børn, som reagerer på madens temperatur - både, hvis den er varm og kold. Andre børn reagerer overfor for mange forskellige smage, og de har ekstra svært ved at kapere, hvis et måltid indeholder for mange smagsvariationer...

Det kan vise sig på forskellig vis - nogle børn spiser kun "tør mad", andre spiser kun skemad, nogle børn tygger og tygger og tygger, men kan ikke rigtig finde ud af at synke maden, andre børn synker maden uden at tygge den, og atter andre sluger maden ved at indtage drikke samtidig med, at de spiser...

Jeg vil anbefalet jer, at I taler med jeres læge (og evt. også sundhedsplejersken) om jeres drengs spisning, og om han har brug for at blive udredt eller brug for hjælp. Der findes f.eks. ergoterapeuter, som er uddannet i at vejlede og hjælpe børn, der har brug for forskellig mundmotorisk træning.

Med hensyn til rytme og søvn, så fortæller du, at det nu ofte tager 1-2 timer at putte ham, han vågner mange gange eller har en længere vågenperiode om natten, og så sover han til sent om morgenen - det hele er vendt op og ned. Det skal I naturligvis forsøge at ændre på, og det gør I ved at vække ham om morgenen. Hale dagens rytme skabes ud fra hans stå op tidspunkt. Derfor skal han tidligere op, så han også sover tidligere hele dagen igennem og er parat til at sove, når I putter ham omkring kl 19.30 om aftenen.

Selvom han har været vågen om natten og du derfor tænker, at det er godt, at han får lov til at sove længere om morgenen, så er det altså nødvendigt, at I vækker ham, for ellers får I ikke ændret på den rytme.. og når han nu skal tilbage i vuggestue, så går jeg ud fra, at dagen naturligt skal starte tidligere, så det vil være rigtig godt nu at vænne ham til en rytme, som fremadrettet også kan passe med vuggestuens rytme.

I skal regne med, at han har brug for godt 13.5 timers søvn i døgnet og lige nu stadig to lure dagligt. Det vil sige, at hvis han f.eks. puttes kl. 19.30 og står op kl. 06.30, så han får ca. 11 timers nattesøvn, så vil hans to lure samlet vare ca. 2.5 time - måske 3 timer, hvis han sover lidt mere - det er et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre. Hvis han sover mindre om dagen, så vil hans nattesøvn naturligt blive lidt længere.

Det vil sige, at en dagsplan kunne se således ud:

Vækkes ca. 6.30, hvis han ikke vågner af sig selv. Vækkes nænsomt og omsorgsfuldt, så dagen starter stille og roligt.

Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop.

(Afleveres i vuggestue, når han skal det)

Formiddag 8.30: ½ blød bolle med smør, frugtmos, smoothies, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca. kl 09 (uden flaske her)

---

---

Frokost 11-11.30: Må gerne få varm mad til frokost, det kan være rester fra aftensmaden - grøntsager, kartofler, kød, fisk, kartofler, ris, pasta. Suppleres med brød, pølsehorn og andet bagværk, ost, ½ hårdkogt æg og lignende. Vand af kop.

Lille flaske og puttes til middagslur ca. kl. 12.30-13 - tidspunktet kan variere lidt efter, hvor lang hans formiddagslur viser sig at blive... Det er ikke sikkert, at vuggestuen tilbyder flaske her, så den skal måske trappes ud.

14.30-15.00: ½ blød bolle med smør, lidt tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys, frisk frugt og bær, smoothies og lignende. Vand af kop.

(hentes i vuggestue, når han er der)

Før aftensmad: Lidt blødt gnavegrønt i hånden, som han kan sidde og øve sig mundmotorisk på imens I gør aftensmaden klar. Det kunne f.eks. være en grøntsagsmuffin som du kan have liggende klar i fryseren... eller det kan være agurk, peberfrugt, ristede rugbrødsbjælker - noget som kan hjælpe ham med at blive opmærksom på at prøve at spise lidt selv, gumle og gnaske lidt selv...

Aften 17.30-18.00: Udgangspunktet er jeres mad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der er moset mad, men prøv også med lidt mere bid og igen lidt i hånden, som han selv kan sidde og gumle og gnaske på.. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. Far må gerne give ham badet og gøre ham klar til natten.

Tilbydes godnatgrød ca. kl. 19, som far også meget gerne må give ham. Får derefter børstet tænder, hvilket far også gerne må gøre...

Puttes til natten ca. 19.30 med en flaske og på eget værelse, i egen seng. Mor putter lige nu med flaske, godnatlæsning, godnatsang, bamse og nusseklud...

Hvis jeres dreng har nogle mundmotoriske udfordringer, så kan det være en god idé at finde ud af, hvad hans "mundmotoriske alder" er. Hvis han mundmotorisk f.eks. er som et barn på 6-7 måneder, så vil det være rigtig godt, at I forsøger at tilbyde ham mad, som man normalt ville give børn i denne alder - det vil sige grød og mos suppleret med blødere fødevarer i hånden. Hvis han mundmotorisk er som et barn på 8-9 måneder, så vil det være rigtig godt, at I forsøger med små hapsere, øver pincetgreb, moser maden med en gaffel og ikke længere blender det...

Det er vigtigt, at I gradvist hjælper ham videre, netop ved ikke at presse ham unødigt til noget, han ikke er parat til, men i stedet ved at tilbyde ham mad, som giver ham succesoplevelser, som gør ham tryg, og som han så naturligt kan bygge videre på, og naturligt gradvist blive bedre og bedre til at spise. Det vil naturligt også gøre, at han bedre kan spise den mad, der serveres i vuggestuen, ligesom de der også skal være opmærksomme på, at han måske ikke skal tilbydes mad, som de ældre børn, men måske skal tilbydes mad, som passer til lidt yngre børn, netop for at han kan spise :)

Jeg har forsøgt at komme lidt omkring nogle af alle de ting, du nævner, som bekymrer jer, og jeg håber, at du/I kan bruge dette videre :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig godt nytår til jer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---