Annonce

Annonce

Svar: Sove i egen seng - 16 mdr.


24. september 2022

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Hvor er det dejligt at høre, at det går så meget bedre med putningen, og at det fungerer for jer at ændre rutiner med små skridt. Det lyder som om, at der er langt mere ro på og også som om, at jeres datter er langt mere tryg ved at lægge sig til at sove. Det er super godt. Det, at hun forbinder søvnen med noget positivt og dejligt, er vigtigt at bygge videre på:)

Jeg tænker, at I har helt ret i, at jeres datter har brug for trygheden og for at mærke jer - og at hun naturligt derfor også søger jeres nærhed og fysiske kontakt, når hun vågner om natten fordi hun f.eks. drømmer eller blot mærker, at I ikke længere er tæt i nærheden af hende. Derfor er det også rigtig fint, at I tager hende over til jer, så hun atter er rolig og igen falder ind i søvnen og sover videre.

Men, da I har et ønske om, at hun skal lære at sove i egen seng og på sigt også på eget værelse, så er det dog en god idé at holde fast i, at I er i gang med gradvist at vænne hende til nye rutiner - og herunder, at hun skal lære at falde i søvn i egen seng. I skal stadig være ved siden af hende, bruge de ritualer, som I har indført nu med godnathistorie, sang, puttebamse osv. og så I stadig er der for hende, tæt på. Så hendes ritual er så tæt på det ritual hun har nu, selvom hun gradvist vænnes til egen seng. Jo færre ændringer I kan lave af gangen, jo bedre er det.

Fra at I har ligget sammen med hende i egen seng, til at I nu sidder op, og hun ligger ved siden af, så skal I altså ...


Annonce

... begynde at putte hende i egen seng, hvor I stadig sidder der og har samme ritual, samme rutiner. I må prøve at vurdere, hvornår hun er parat til dette... Måske har hun brug for at sidde lidt på skødet, få læst historie i jeres favn og først derefter blive puttet over i egen seng, hvor I så sidder og synger sang osv.

Det, at hun begynder at falde i søvn i egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove, vil naturligt gøre, at hun også lettere kan komme videre i søvnen i egen seng om natten. Når hun vågner om natten, vil hun naturligt registrere, at alt er, som da hun faldt i søvn og vil derfor lettere kunne sove videre.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når det er sagt, så er det dog naturligt, at hun med den alder hun har og den udvikling, som hun går igennem, kan vågne om natten, være ked af det, have brug for at mærke jer. Her kan I forsøge at hjælpe hende videre i egen seng med kærtegn, puttebamse, beroligende ord osv. Og fungerer det ikke, så må hun over til jer og finde roen - men når hun så sover godt og trygt igen, så må I faktisk gerne hjælpe hende tilbage i egen seng igen.

Hun er stadig så lille, at det at falde i søvn i egen seng og også vågne op i egen seng om morgenen kan hjælpe hende med at begynde at sove sammenhængende i egen seng hele natten. Hun glemmer lidt, at hun har været forbi jeres favn og seng om natten og vil derfor på sigt være lettere at hjælpe videre, hvor hun er puttet fra starten.

Der er således stadig lidt små skridt indtil, I når det, I ønsker, men I er rigtig godt på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce