Annonce

Annonce

Svar: At falde i søvn selv - 5 år, 10 mdr.


27. juni 2022

Kategori:
Alder:
5 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Christian

Tak for dit brev :)

Med den alder jeres datter har, så synes jeg, at I bør tale med hende om, hvorfor hun har så svært ved at sove og forsøge at finde forklaringen på, hvorfor hun vågner med skrig om natten. Det lyder som om, at I er der for hende og har indført et meget trygt og genkendeligt putteritual, men trods dette så er søvnen rigtig svær, og jeg tænker, at det er vigtigt at finde ud af, hvad det handler om. Hvis I ved, hvad det skyldes, så er det naturligt lettere at hjælpe hende og finde den rette løsning.

Der kan være rigtig mange årsager, og hvis problemet f.eks. er, at hun har lært, at I altid sidder der, når hun skal sove, og hun derfor vågner og bliver ked af det, når hun oplever, at I pludselig ikke er der, så kan det naturligvis godt være en god idé at lære hende, at hun fint kan falde i søvn på egen hånd. Defor kan det godt være en idé at gå til og fra om aftenen, så hun gradvist vænnes til, at I ikke er der hele tiden, eller det kan være en idé, at du f.eks. sætter dig i rummet unden for hendes dør, sidder og arbejder lidt på computer eller andet, så hun kan høre, at du er der, og så hun måske også kan kalde og du kan bekræfte at alt er okay og hun roligt kan lægge sig til at sove, men så du er der på afstand, og hun dermed stille og roligt lærer, at det er helt okay at ligge alene i sin seng på sit værelse, for du er der stadig, og hun kan være helt tryg.

Det kan også være en idé at lære hende at søge dig om natten. Så hun ikke ligger kalder, og du derfor bliver vækket igen og igen, men så hun i stedet kommer ind til dig. Hun kan evt. have en madras på gulvet i soveværelset, som hun kan lægge sig på - det kan være lettere at komme tilbage til eget værelse fra en madras på gulvet, end hvis hun kommer ind i smørhullet i dobbeltsengen - og det kan nogle gange være en idé at lære hende, at hun kan søge dig, så du så vidt muligt ikke behøver få din søvn afbrudt.

Det kan være en idé at afklare, om hun oplever noget i hverdagen, som hun er ked af, føler sig utryg ved, har det dårligt med. Det kan f.eks. være drillerier eller ekstra store krav, som hun synes er svære at håndtere. Er hun f.eks. startet i sommer SFO og møder derfor en ny stor verden, som er svært for hende, så kan det være derfor hun har svært ved at sove. Bliver hun drillet, synes hun, at det er svært at finde legekammerater, føler hun sig udelukket af leg eller lignende, så kan det også gøre, at hun har svært ved at sove, og det kan være med til at forklare, hvorfor hun vågner og råber om natten.

En dreng i 3. klasse, som blev drillet rigtig meget, sagde engang til mig, at det var rigtigt svært at sove, for når han først sov, så gik natten så hurtigt, og drillerierne begyndte igen. Derfor kæmpede han imod søvnen...

Hvordan har I det derhjemme? Hvordan går det med dig og hendes mor? Stemninger i hjemmet, om jeres hverdag er præget af ro og harmoni eller af ...


Annonce

... stress, travlhed, skæld ud osv. har betydning for hendes søvn - både hende evne til at falde i søvn og hendes evne til at sove igennem om natten.

Har hun været syg? Det kan også spille ind. Snorker hun, når hun sover? Nogle børn lider af søvnapnø, fordi deres mandler og polypper er forstørrede. Det betyder, at de kan have svært ved at trække vejret tilstrækkeligt under søvn, og de kan derfor vågne op med skrig/gråd, fordi det er rigtig ubehageligt for dem. Tegn på søvnapnø vil ofte være kraftig snorken, pauser i vejrtrækning, at hun roder rundt og vågner mange gange... Alt efter problemets omfang, så kan dette løses med operation, og det kan en ØNH-læge vurdere.

Nogle børn har også det man kalder natteskræk, nightterror eller natteangst. Det er en søvnforstyrrelse, som ses hos ret mange børn. En undersøgelse fra USA har vist, at ca. 40% af børn i alderen 2.5-6 år har haft et eller flere anfald af natteskræk, og at de ofte er vokset fra det omkring 12 års alderen. Om det kan være natteskræk afhænger dog af, hvordan hun "vågner" og råber. Hvis hun kalder på dig og på den måde er ved bevidsthed nok til at kalde FAR, så er det sandsynligvis ikke natteskræk. Men hvis hun sætter sig op og skriger, så kan det godt være dette, der er tale om. Natteskræk er nemlig en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn, hvor hun befinder sig i en tilstand mellem at være vågen og være sovende.

Nogle børn vil også have voldsomme mareridt. Mareridt ses ofte i 3-6 års alderen, og med den alder din datter har nu, så vil hun ofte kunne sætte ord på, hvis hun drømmer om noget, som på en eller anden måde skræmmer hende. Hvis hun har mareridt, så er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvad I ser i tv, taler om over middagsbordet osv. Hun har en livlig fantasi, og hun kan blive meget bange for ting, hun hører og ser, og fantasien kan godt forstærke, de skræmmende ting hun oplever - og dermed give mareridt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Vær derfor opmærksom på hvad I ser og taler om - det kan være alt fra krigen i Ukraine, økonomiske problemer, fordi alt er så dyrt i øjeblikket, til ting der er svære på jeres arbejde osv. Hun hører det hele, forstår stadig ikke alt og kan blive meget bange for ting, hun hører. Hun er stadig meget konkret tænkende.

Det kan også være en god idé at tale med hende om fantasi og virkelighed. Når I ser film, serier osv. så tal med hende om, hvad der kan ske, og hvad der blot er film. I kan også læse børnebøger om drømme og mareridt. Det kan nogle gange være en god indgangsvinkel til at få hende til at sætte lidt ord på, hvad det er hun drømmer og på den måde også hjælpe hende igennem drømmenene og gøre det mindre farligt - så hun på den måde også kan sove bedre:)

Det er vigtigt at komme hele vejen rundt, når man gerne vil afhjælpe sit barns søvnproblemer og finde den rette løsning, og jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre på vej:)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce