Svar: Vil ikke sove i egen seng - 12 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Øv, der er ikke noget som sygdom, der kan ødelægge ellers så gode søvnvaner, og det lyder desværre som om, at det har været tilfældet hos jer. du har dog gjort det helt rigtige, når du har prioriteret at give jeres datter den nærhed, som hun tydeligt har haft behov for og jeg tænker, at det også har været rart for jer at kunne holde lidt ekstra øje med hende om natten, når hun har været syg. Men - jeg forstår også godt ønsket om at få hende tilbage i egen seng på eget værelse.
Når du beskriver situationen, så lyder det som om, at i ikke bare fra den ene dag til den anden kan flytte hende tilbage. Det har I forsøgt og hun bliver oprigtigt ked af det, protesterer højlydt, klynger sig til jer og du skriver, at det næsten føles som et overgreb. Det går naturligt ikke, for det gør hende ikke tryg ved sengen og ved det at skulle sove.
Samtidig tænker jeg, at der jo også sker meget i hendes liv lige nu. Hun er i vuggestue om dagen og oplever derfor at være adskilt fra jer. Og så er hun sandsynligvis også motorisk igang, begynder måske at gå mere omkring og det betyder også, at hun på den måde rent fysisk søger at adskille sig fra jer. Derudover så drømmer hun naturligt meget, for alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes i søvne, ligesom det kan være rigtig svært for hende at slippe dagen, koble fra og finde roen om aftenen, når hun skal puttes.
Jeg vil anbefale, at I forsøger at tage det lidt i etaper og hele tiden forsøger at holde fast i, at hun skal være tryg ved at sove, selvom hun skal sove i egen seng på eget værelse. Og i første omgang vil jeg anbefale, at I indfører et bad om aftenen i en periode. Badet skal afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme, få lidt babymassage osv. Det er en måde at give hende ekstra nærhed og fysisk kontakt på, så hun fyldes lidt ekstra op med dette før hun skal puttes.
Jeg vil også anbefale, at I efter badet giver hende en godnatgrød, som mætter hende lidt ekstra før hun skal sove - og som sammen med en kop mme på sigt vil kunne være med til at erstatte flasken. Men lige nu er det rigtig fint at bibeholde flasken også og så trappe gradvist ud af den senere hen.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan indføre en putteklud, bamse, slaskedukke ...
... eller lignende. Evt. koble med en sut, hvis hun bruger sut. Klud eller bamse skal på sig erstatte jeres favn og nærhed og vil på sigt kunne fungere som substitut for mor og far. Da hun lige nu søger jeres favn og nærhed ekstra meget, så er det vigtigt, at I finder en erstatning for dette, som kan fungere for hende og jer fremadrettet. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at tage en bamse, klud eller lignende til sig og kunne bruge denne bevidst, nulre næse med den og putte sig med den, så det vil være rigtig godt at introducere dette nu.
Og så vil jeg foreslå, at du sætter dig på hendes værelse - gerne i en lidt større stol, gyngestol eller lignende, hvis I har plads til og mulighed for det - og så sætter du dig med hende, holder hende i din favn, giver hende kluden, bamsen eller hvad I nu bruger, og også giver hende flasken, så hun falder til ro på denne måde og med masser af nærhed, og derefter putter du hende så sover i egen seng. Du skal stadig være ved hende, holde hænder beroligende på hendes krop, lulle hende ind i søvnen ved at være der, men så hun puttes i egen seng.
Du kan også indføre en godnatsang, godnathistorie eller lignende, som også vil blive en del af jeres nye putteritual og noget, som kan følge hende fremover og være med til at give ro. Fordelen ved f.eks. en godnatsang er, at du også kan synge den (eller tænde for den, hvis I vælger en sang, der kan afspilles) selvom du er lidt på afstand...
Min tanke er, at det er en god idé at I på denne måde vænner hende til at finde ro og overgive sig til søvnen på eget værelse og derfra over i egen seng. Så hun kommer ud af soveværelset igen. Men, hvis du tænker, at det er alt for stort et skridt at putte hende på denne måde, så kan det være nødvendigt at stille hendes seng i soveværelset og så starte med at vænne hende til egen seng - og derefter så flytte sengen på hendes værelse igen. Så hun kommer ud af dobbeltsengen, over i egen seng - og derfra flyttes sengen og det putteritual I har indført, så til eget værelse...
Det lyder som sagt som om, at I er nødt til at tage det lidt i små etaper, og I må forsøge at finde ud af, hvor små disse etaper skal være, for at det kan lykkes bedst muligt for jer:)
Håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor







