Annonce

Annonce

Svar: Ændre søvnrytme del 2


5. maj 2021

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor

Tak for din tilbagemelding :)

Jeg har tænkt meget frem og tilbage, for som du skriver, så er det meget svært at vide, hvad den bedste løsning hos jer vil være. Og umiddelbart tænker jeg, at det måske vil være at finde en mellemvej. Altså ikke bytte fuldstændig rundt på jeres drengs søvnvaner, så han nu skal nøjes med 45-1 times formiddagslur og så sove 2-3 timer til middag, for det er jo helt modsat og meget langt fra det, som han trives med nu.

Jeg tænker, at det vil være godt for ham, hvis han kunne hjælpes til en rytme, hvor han f.eks. kan sove ca. 1.5 times formiddagslur og så sover 1.5-2.5 time til middag, som han nu viser behov for. På den måde får han stadig et længere søvnstræk om formiddagen, som han er vant til og kommer igennem alle søvnens stadier - men vil ikke sove så længe, at hans rytme ikke kan passes ind i dagplejers rytme.

Samtidig vil han lettere kunne nøjes med de 45-60 minutter, hvis det viser sig at blive sådan i dagplejen - overgangen vil ikke være så hård for ham, som hvis han pludselig skal gå fra 2-3 timers søvn til kun at sove en meget kort lur. Og I undgår at det kommer til at gå alt for voldsomt og hurtigt for ham, som du så fint skriver :)

Det er super godt, at dagplejer har sagt, at de ikke planlægger ture ud af huset i den periode, hvor jeres dreng skal vænne sig til at være i dagplejen, netop for at der er mere ro i hverdagen og det dermed er mere trygt for ham. Jeg tænker, at det netop vil gøre, at han så kan flekse sit søvnbehov lidt, så alt efter hvordan han reagerer, så kan dagplejer tage lidt hensyn til ham.

Derudover tænker jeg, at ændringen af dagsrytmen vil kunne være med til at påvirke nætterne og opvågningerne der. Det er fint med en godnatgrød, med den alder han har. Det er ofte en god idé, men det dur naturligt ikke, hvis det betyder, at han så vågner kl 04.30... Opvågningen der kan dog skyldes mange andre ting og I er nødt til at bibeholde en rytme i flere dage for at ...


Annonce

... kunne fornemme, hvordan det fungerer og hvorvidt det egentlig fungerer...

Så... jeg tænker, at det nok vil være en god idé, at I forsøger om I kan afkorte hans formiddagslur ved gradvist at vække ham ca. 15 minutter tidligere. Og så samtidig forsøge at putte ham lidt før til middagsluren, så den bliver til en lidt længere lur. Men uden at afkorte så meget, at I bytter fuldstædig rundt på de to nuværende lure, for så bliver hans formiddagslur meget kort - og det vil umiddelbart være synd, når han faktisk trives rigtig godt med en længere lur først på dagen...

Det vil sige, at den rytme, som I kan arbejde hen imod, og som godt kan passes ind i dagplejen på sigt kunne se således ud:

Tidlig morgen - vågner og dagen begynder

Morgen 6.30: Havregrød, vand af kop.

Sen morgen 8: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca. 8.30 og sover her ca. 1.5 time.

Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Flaske og puttes til middagslur, måske ca. 12.30 og sover gerne 2.5 time, som han nu viser behov for...

Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Aften 17-17.30: Aftensmad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, både mad i hænderne og små hapsere, der spises med fingrene og med gaffel og også moset mad, der gives på en ske. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes evt. en godnatgrød ca. kl 18.45-19 og får børstet tænder

Flaske og puttes til natten ca. 19-19.30 som nu

Sen aften 22.30: Drømmeflaske og sover videre

Jeg håber, at ovenstående tanker og dagsplan hjælper jer lidt videre på vej og giver lidt idé om, hvordan en "middelvej" måske kan skabes :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce