Annonce

Annonce

Svar: Død træt inden lur - overgangsfase eller?


24. april 2021

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Nora & Ellas forældre

Tak for jeres brev :)

I har fuldstændig ret i, at jo tidligere dagen starter, jo tidligere vil dagens lure ofte også ligge, og jo sværere vil det naturligt være at undvære dagens 3. lur - især hvis de øvrige lure ikke er særligt lange...

I har også helt ret i, at så længe formiddagsluren er så lang som den er, så kan eftermiddagsluren godt blive lidt svær - og jeg tænker, at det godt kunne hjælpe jer, hvis de måske sove lidt kortere formiddagslur og længere middagslur. Men jeg synes ikke, at I skal vække dem om formiddagen.

Jeg tænker derimod, at det vil være et forsøg værd at putte dem en smule tidligere om formiddagen, så de ikke bliver overtrætte, og så vil det samtidig være en rigtig god idé at fjerne flasken allerede nu. Jeg tænker, at flasken er med til at gøre, at de sover i længere tid, og hvis de puttes lidt tidligere, ikke længere får flaske, så vil de måske begynde at vågne efter 1-1.5 time om formiddagen og i stedet vil de så kunne sove en lidt tidligere, men længere middagslur og på den måde vil dagen hænge bedre sammen for jer. Det er i hvert fald et forsøg værd.

Derudover, så er der problematikken med, at de er begyndt at vågne tidligere og tidligere om morgenen. Det kan naturligvis godt hænge sammen med hele døgnets rytme, men jeg tænker, at det nok hænger mere sammen med, at de har en alder nu, hvor de naturligt gerne vil spise mere selv og måske har brug for mere mæthed til natten. Som jeres plan er lige nu, så skal de faktisk undvære mad og drikke i ca. 12 timer fra kl 19.15 til 07.15, og det er længe, når man ikke er mere end 8.5 måned gammel.

Jeg anbefaler i denne alder både godnatgrød og drømmeflaske, og det vil jeg faktisk også anbefale, at I overvejer, om vil være en løsning hos jer. Det, at de nu begynder at spise mere selv og gerne vil styre måltidet mere, er helt natuligt og rigtig godt, og det skal I endelig anerkende. Men det kræver rigtig stor koncentration at spise selv, det er naturligt svært at koordinere øjehånd-mund bevægelser, og pigerne bliver derfor let trætte, før de måske helt har fået nok at spise og drikke. Derfor er det ofte en god idé at supplere med en godnatgrød og drømmeflaske. Og lige omkring drømmeflasken, så kan det være bedre at give flaske sen aften end om formiddagen. Både fordi det kan være med til at gøre, at de så kan sove lidt længere og når dagen ikke starter helt så tidligt, så bliver det lettere for jer at få den rytme ind, som I faktisk gerne vil have. Men også fordi det at fjerne flasken om formiddagen kan være med til at gøre formidagsluren kortere og middagsluren længere - og igen dermed hjælpe jer til den rytme, som I gerne vil have at pigerne har.

Det betyder, at mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop

Formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca. kl 09 - uden flaske - og sover derfor måske en kortere formiddagslur

Frokost 11.30: Bondebrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte ...


Annonce

... grøntsager, stykker af frikadelle og lignende rester fra aftensmaden og må også meget gerne suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - tidspunktet varierer naturligt efter, hvor lang formiddagsluren ender med at være, men måske puttes de allerede omkring kl 13-13.30, men sover så deres længste lur her...

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemaden, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, gøres klar til natten med lidt creme, massage osv.

Tilbydes en godnatgrød ca. kl 19-19.15, vand af kop, og får derefter børstet tænder, hvis de har fået tænder :) Grøden kan også blot være lidt moset banan, hvis I ikke vil give dem grød om aftenen...

Flaske og puttes til natten som nu 19.30...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften 23-24: Drømmeflaske, som spises mere eller mindre i søvne, og derefter sover de videre til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.

Jeg er med på, at de aldrig tidligere har fået drømmeflaske, fordi de har haft problemer med refluks, og I har heller ikke ønsket at vække dem for at give dem flaske - og det forstår jeg godt. Derfor kan det også virke som et tilbageskridt pludselig at introducere dem for en drømmeflaske nu.. men det kan være en overvejelse værd i forhold til at de begynder at vågne tidligere og tidligere, for i takt med at indtaget af flaske om dagen skrues ned, så vil deres behov for mælk ofte skulle stilles på ydertidspunkterne og altså netop sen aften...

Hvis det er jer meget imod at indføre drømmeflaske, fordi de aldrig har fået det, så kan I også forsøge med godnatgrøden og se om den i sig selv kan gøre en forskel hos jer. Og bibehold stadig flasken før putning. Grøden bør ligge adskilt fra aftensmaden og jeg foreslår, at I adskiller med et bad de aftener, hvor det kan lade sig gøre...

Derudover, så er der naturligt også den mulighed, at I giver lidt mme af en kop sammen med formiddagsmåltidet, så de stadig får lidt mme, før de skal sove, men ikke lulles i søvn med flaske til formiddag og måske derfor stadig vil sove lidt kortere tid - og hvis rytmen om dagen på den måde så begynder at ændre sig, så vil de måske godt kunne klare sig helt uden drømmeflaske, fordi de aldrig har fået den.

Og ja - når børn når fra 3 til 2 lure og fra 2 til en lur og når dertil, hvor lurene skal springes helt over, så er det ofte en overgang, en fase, som er lidt svær. Hos jer ligger dog samtidig den udfordring, at de står tidligt op og sover deres længste lur først på dagen, hvilket lyder til at gøre eftermiddagen ekstra svær for dem og jer. Så jeg tænker ikke, at I kommer igennem denne fase uden at forsøge at skabe lidt ændringer, helt af sig selv, går det nok ikke :)

Ingen af os ved jo, hvordan de vil reagere, så derfor er I nødt til at forsøge jer lidt frem, men jeg håber, at I kan bruge ovenstående tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce