Annonce

Annonce

Svar: Flere timers putninger


2. april 2021

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Der kan være flere ting som gør, at jeres dreng pludselig sover sent og jeg vil gerne give jer lidt idé til, hvad det kan handle om - og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at det skyldes hos jer :)

Det første I skal overveje er, om der sker noget i hans eller jeres liv, som gør, at han har ekstra svært ved at koble fra, finde roen og falde i søvn? Hvordan har I det derhjemme, hvordan er stemningen mellem mor og far - hvis han mærker, at I er presset, stressede, skændes, er kede af det og stemningen af forskellige grunde er trykket, så kan det være med til at gøre, at han ikke kan falde i søvn.

Derudover så kan hans alder og udvikling også spille ind. Netop i 13-15 måneders alderen går børn igennem et stort udviklingspring - en slags separation-gentilnærmelses-fase, som hænger sammen med, at han er adskilt fra dig i løbet af dagen, skal klare flere ting på egen hånd, og det er naturligt svært for ham. Det betyder, at han på den ene side vil søge dig ekstra meget. Han vil virke ekstra klyngende, have behov for at mærke dig, komme på på dit skød, sidde på din arm - men ofte er det kortvarigt, lige så snart han kommer op, så vil han alligevel ned, og når han så er nede, ja så vil han op igen.. Og om aftenen kan han på samme måde være ekstra tryghedssøgende og klyngende, have behov for at være ekstra på arm, eller have behov for at I sidder ved sengekanten, taler dagen igennem, er til rådighed.

Det er generelt vigtigt, at I prioriterer ham i denne periode. Det er vigtigt, at han ikke føler, at du skubber ham væk - men at du netop ytter til ham og i løbet af dagen f.eks. tager ham op, eller sætter dig og giver ham et knus, så han lige kan mærke dig fysisk og blive tanket op med lidt mor-nærhed. Jeg plejer at sige, at han skal have sit mor-depot fyldt op, så han har noget at tære af, når I ikke er sammen.

Det næste I skal se på er hans dagsrytme, altså hvordan hans dag forløber. Hvornår står han op, hvornår leger han og er aktiv, hvornår ligger hans spisetidspunkter - og hvad spiser han i løbet af dagen - hvornår sover han i løbet af dagen. Hele dagens rytme spiller naturligt ind på nattens forløb og spiller også ind på jeres drengs evne til at overgive sig til søvnen om aftenen.

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun én lur i løbet af dagen - og hvis I er der nu, så skal I være opmærksomme på, om det er tilstrækkeligt for ham. Nogle gange så går man for tidligt over til én lur, eller i en periode har barnet fint kunne nøjes med en lur og så kommer ...


Annonce

... der en periode, hvor to lure igen er nødvendigt. Der vil også ofte være tale om en overgang, hvor han nogle dage vil have behov for to lure og andre dage fint kan nøjes med én lur...

Hvis han nogle dage stadig har behov for to lure, men kun sover én lur, så vil han kunne tage en powernap om eftermiddagen - f.eks. i bilen eller på cyklen på vej hjem fra vuggestue - og så er det denne lur, som ødelægger putningen om aftenen. I givet fald er det bedre, at han sover en formiddagslur og en lidt senere middagslur og dermed kan springe powernappen sidst på dagen over.

I skal også være opmærksomme på, hvornår dagen starter. Det at han pludselig sover sent om aftenen kan naturligt gøre, at han også starter dagen senere - hvilket I naturligt lader ham gøre, fordi han har brug for sin søvn. Men, det kan faktisk forvirre hans rytme, hans indre ur, så han bliver overtræt og får sværere ved at sove. Derfor er det en god idé, at I starter dagen til samme tid hver dag - uanset om han er gået i seng kl 19 eller kl 21.30 og så skal I holde fast i dagsrytmen. Det vil sige, at hvis han plejer at sove 2.5 time i løbet af dagen, så skal han stadig dette. Det er ikke meningen, at han pludselig skal sove 3.5 time eller mere, for det er ikke om dagen, at hans søvn skal forlænges, og det er heller ikke om morgenen, men derimod om aftenen...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det spiller naturligt også ind, hvilken aftenrytme I har. Hvis han f.eks. er vant til at blive puttet med en flaske, og I har taget denne fra ham nu, så savner han den og mangler noget nyt, som kan give ham ro. Her vil det være godt at tilbyde et alternativ til flasken, som kan blive hans nye søvnassociation....

Noget andet I også kan være opmærksomme på er, hvad I laver om aftenen, når I putter ham. Hvis I putter ham kl 19 og han først sover kl 21.30 - og han ligger i sin seng, bliver oprigtigt ked af det, frustreret og ulykkelig og til sidst ender med at falde omkuld af træthed - så begynder han at forbinde det at sove med noget, som ikke er trygt og dejligt. Det er vigtigt, at putningen ikke trækker ud i timer. Derfor - hvis han ikke kan falde i søvn, så er det vigtigt, at I ikke kæmper med ham på værelset, men i stedet stopper, tager ham ind i stuen og så forsøger at putte ham, når han atter virker parat. Det er vigtigt, at I får ro på og ikke gør putningen til en kamp, for det har ingen af jer glæde af, og som du skriver, så er det hverken sjovt for ham eller jer. Det er bare rigtig hårdt.

Jeg håber, at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej hos jer :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce