Annonce

Annonce

Svar: Vågentid - 6 mdr.


18. februar 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære R og E

Tak for jeres brev :)

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår jeres spørgsmål.. men umiddelbart tænker jeg, at jeres datter har brug for 3 lure dagligt, og der er ikke nogen grund til ikke at give hende dette. Jf. den dagsplan, som jeg tidligere har sendt jer :)

Når det så er sagt, så kan man godt arbejde på at øge barnets vågentid gradvist. Med den alder jeres datter har, så er det generelt en god idé at hjælpe hende til en rytme, hvor hun har vågne aktive perioder og derefter hjælpes til at finde ro og skulle sove. Det er godt at skabe en rytme med nogenlunde faste tidspunkter for aktivitet, mad, mælk og søvn - og på den måde påvirke hendes indre rytme til den hverdag, som passer ind i familien. Så hun ikke vender rundt på nat eller dag eller hele dagens rytme ikke skrider for jer, og hun pludselig ikke spiser nok.. eller det kan være for at hjælpe hende væk fra at slatsove lidt hele dagen igennem.

For nogle gange, så kommer dagen faktisk til at gå med at lulle barnet i søvn igen og igen og igen. Hun ender f.eks. med at sove kortvarigt, virker aldrig rigtigt udhvilet, pylrer og har ikke rigtig overskud til at spise, lege eller andet, og så tolkes det naturligt som behov for at sove mere, hun lulles i søvn, slatsover igen, og så starter det hele forfra. Og det fungerer ikke for nogen. Og i en sådan situation kan det være godt at aktivere hende lidt ekstra - f.eks. nogle gange lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur for på den måde at forlænge vågenperioden lidt og samtidig ...


Annonce

... stimulere hende rigtig godt motorisk og mentalt - så give hende en flaske, og så hjælpe hende til at sove en forhåbentlig længere middagslur.

Når det så er sagt, så skal man ikke holde hende vågen, hvis hun tydeligt er træt og har brug for at sove. Børn skal puttes, når de er trætte og ikke holdes vågen mod deres vilje. Det vil gøre dem overtrætte, og det vil ofte gøre, at de får sværere ved at sove og også efterfølgende sover mere uroligt og afbrudt. Og normalt siger man også, at søvn avler søvn, så hvis I giver hende de lure, som hun viser behov for, så vil det give bedre søvn. Nægter I hende søvnen og holder hende vågen, så sover hun ikke bedre af det efterfølgende... Det er derfor også bedre, at jeres datter sover 3 korte lure dagligt end får 2 lure, som så viser sig ikke at blive længere, og hvor hun ender med at blive overtræt og rigtigt ked af det.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Varigheden af hendes lure hænger naturligt også sammen med, hvor meget hun sover om natten, ligesom antallet af lure hænger sammen med, hvor tidligt hun starter dagen. Og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer. Så hvis hun trods sine korte lure vågner glad og tilfreds, stortrives og har det godt, så skal man ikke ændre på dette og ende med at gøre hende ked af det... Det er altså bedre at give hende 3 korte lure, og hun trives med dette, er glad og vokser, udvikler sig osv. som hun skal - end at holde hende vågen og kun give hende 2 lure, og hun så bliver grædende og rigtigt ked af det :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig god weekend! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce