Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til slatspiseri og søvn


16. februar 2021

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og dine søde ord til mig om mine svar, dejligt at høre, at I har kunne bruge de tidligere svar - jeg vil naturligvis gerne hjælpe jer igen :)

Det lyder som om, at jeres datter trives. Hun spiser samlet fint og tager det på hun skal - men det lyder også som om, at hun måske spiser lidt som "ammebørn" og derfor ud over sine egentlige måltider nogle gange har brug for en tørstslukker. Når jeg læser jeres beskrivelse, så lyder det faktisk som om, at hun nogle gange søger flasken, fordi hun er tørstig og ikke nødvendigvis sulten.

Og jeg tænker, at hun skal have lov til at flekse sit behov. Det er rigtig godt, at I ikke holder fast regnskab med hendes indtag, men netop tilbyder hende og lader hende selv spise det, hun viser behov for. Det vigtigste er, at hun vokser og trives - og det gør hun. Når det så er sagt, så lyder det som om, at hun nogle gange ligger lidt i underkanten af sit behov, hvis hun "kun" drikker 700 ml - så jeg vil foreslå jer, at I forsøger med en lidt større flaskesut, med et lidt hurtigere flow, så mælken løber hurtigere til hende, og hun måske derfor drikker lidt mere af gangen. I kan også prøve med en anden model, for at se om det gør en forskel for hende...

I bør også tjekke hendes flaskesutter, for nogle gange er der forskel fra producentens side, så mælken kan godt løbe lettere via en sut og sværere gennem en anden - selvom jeres flaskesutter er ens. Så hvis hun generelt har tendens til at søge flaske, spiser og så slipper hurtigt, bliver lidt irriteret og skubber flasken væk, så kan det være fordi mælken løber dårligt igennem lige præcis den flaskesut.

Derudover er det vigtigt, at I holder gang i maven, og I skal derfor fortsætte med laktulosen. Hvis hun virker forstoppet og til at have svært ved at komme af med afføringen, så vil det meget hurtigt kunne påvirke hendes indtag og lyst til mælk, og det kan være med til at forklare, hvis hun nogle gange virker søgende og så alligvel afviser flasken eller drikker meget lidt. Det er vigtigt, at mælken kan passere igennem systemet, så vil hun drikke mere.

Måske skal hun øges lidt i laktulose, hvis I oplever, at hun stadig har "modellervoks-afføring", måske skal I give det på en anden måde? Det er vigtigt, at hun får laktulosen direkte i munden og ikke via flasken, da det vil sætte sig på indersiden af flasken, og derfor få hun ikke det hele med ud... Det er også forskelligt, hvordan børn responderer på laktulose. Nogle gange har det bedst virkening, hvis de få en lidt større mængde en gang dagligt, andre gange virker det bedst, hvis man giver lidt mindre men i stedet to gange dagligt...

I skal endelig ikke begynde at give hende mindre mælk om dagen i håb om, at hun så drikker mere aften og nat. Det er vigtigt, at hun får sit behov tilstrækkeligt dækket over døgnets 24 timer og mætheden skal skabes fra morgenstunden. Hvis I giver hende mindre om dagen, så lærer hun et eller andet sted også netop at slatspise og at små slurke er nok, samtidig med at hun naturligt bliver ked af det og frustreret, hvis hun er sulten og har brug for mere. Giv hende en flaske, og når hun slipper, så giv hende en bøvsepause og giv hende så flasken igen. Det gør ikke noget, at måltidet tager lidt tid, hvis hun så ender med at spise lidt mere af gangen. Det kan også være, at hun bliver frustreret, hvis I normalt holder bøvsepauser undervejs, så er det her vigtigt, at I lader hende spise færdig, indtil hun selv slipper flasken.

For børn i 2 måneders alderen varierer søvnen stadig meget. Det lyder helt normalt, at hun nogle dage sover lange lure og andre dage tager flere små powernaps. Det vil ændre sig i takt med at hun bliver 3-4 måneder gammel. Det er også helt normalt, at der i denne alder ikke er ret stor forskel på mængden af dagssøvn og nattesøvn. Og hvis jeres datter ofte ender med at sove 8-9 timer om natten og 5-6 timer om dagen, så får hun samlet sit søvnbehov rigtig fint dækket. Det gennemsnitlige søvnbehov omkring 3 måneders alderen er ca. 15 timer i døgnet. At det er et gennemsnit betyder, at nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre og selvom jeres datter nogle dage samlet måske ender med 14-14.5 times søvn, så er det helt okay.

Det ...


Annonce

... er super godt, hvis I kan hjælpe hende til at sove mindst en lang lur dagligt, det vil sige en lur på mindst 1.5 time. Og det lyder det som om, at hun ofte gør. Det må I meget gerne holde fast i - enten ved at du triller hende en tur med barnevognen eller ved at du lægger dig med hende og dobbeltsengen. Så kan du også selv få lidt hvile, hvilket kan gøre det lidt lettere at finde overskud til aften og nat :)

I skal være opmærksomme på ikke at putte hende alt for tidligt om aftenen. Hvis hun ofte ikke sover før 30-60 minutter efter, at hun er puttet, så skal I måske prøve at putte hende 20-30 minutter senere... Hvis hun nyder at komme i bad, så er det rigtig fint, at I forsøger med et bad her og derefter giver hende lidt massage og hjælper hende i nattøjet. Det er her en god idé med badet, fordi det stimulerer hende godt både motorisk og mentalt, samtidig med at puttetidspunktet måske skubbes lidt, så hun som sagt er lidt mere parat.

Det kan være en god idé at give hende en ½ flaske før badet, og så give hende en ½ flaske efter badet, for på den måde at få hende til at spise lidt mere og fylde hende ekstra op til natten.

Derudover er det rigtig godt, at du svøber hende, så du med et svøb hjælper hende til at holde mere sammen på sig selv. Det lyder som om, at hun har en ret aktiv moro-refleks, hvor det rykker i kroppen og hun spjætter med armene. I kender det også fra jer selv - lige der, hvor I er ved at fald ei søvn, så giver kroppen et spjæt. I sover videre, men små børn får vækket sig selv. Moro-rekflesen er ofte stærkest de første ca. 3 måneder efter fødslen, herefter bliver det mindre. I 3-6 måneders alderen vil jeres datter begynde at få mere kontrol over sin krop og kroppens bevægelser, og vil begynde at kunne bruge sin krop mere bevidst. Der vil dog naturligt også være mange bevægelser og hun vil stadig kunne sove uroligt i den kommende tid, men der bliver gradvist bedre, så tiden arbejder også lidt for jer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Alternativet til et svøb kan være en sovepose, som mange børn nyder at blive puttet i. Hvis I har en sovepose, som I bruger i barnevognen, så kan I godt prøve at bruge den om aftenen også. I skal blot sikre jer, at hendes påklædning passer og at hun ikke får det for varmt. Derudover anbefales det, at hun puttes i bedside cribben og ikke mellem jer forældre... At putte hende i en sovepose, give hende flasken og derefter putte hende i hendes bedside, kan godt være det, som gør, at du/I begynder at kunne gå ud af soveværelset og så ligger hun og sover for sig selv. Det vil være en god idé at arbejde lidt på dette for jer alle tre :)

Børn, der får fuld flaske, vil ofte blive lidt mere sulte og kan derfor godt have behov for at starte op med skemad før børn, der bliver ammet, har behov. I bør dog ikke begynde på grød, før hun er mindst 4 måneder (17 uger) gammel. Det er meget vigtigt, at hendes mave- og tarmsystem er modent nok til at kunne nedbryde den fastere føde - og det kommer med tiden. Derudover så skal hun være stærk nok til at holde sit hoved, dreje hovedet bevidst efter skeen og kunne åbne munden bevidst, når I giver hende skemaden - og selvom hun er motorisk stærk, og det er super, at I triller med hende og leger med bobles tumlebræt osv. så er det vigtigt ikke at starte op med skemaden for tidligt.

Hvis I starter for tidligt, så risikerer I, at hun bliver træt af skemaden, at hun ender med at føle sig presset - og det kan gøre, at hun omkring 6 måneders alderen, hvor hun faktisk rigtigt har brug for anden mad, begynder at afvise skeen. Og det er naturligvis uhensigtsmæssigt. Derfor skal skemaden først gives, når hun tydelig er parat både fysisk og mentalt - og altså tidligst 4 måneder (17 uger).

I skal også vide, at skemaden i starten højst sandsynligt ikke vil hjælpe til bedre søvn. Det er vigtigt at starte op med smagsprøver og gå langsomt frem, og jo tidligere I begynder, jo længere overgangsperiode vil der være. Smagsprøverne vil komme ud over hendes vanlige indtag af mælk, så hun skal i det første lange stykke tid drikke samme mængde mælk, som hun plejer, ved siden af at hun starter med lidt grød eller mos. Men det kan vi tage til den tid :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce