Annonce

Annonce

Svar: Mange opvågninger i løbet af natten - 7.5 mdr.


21. januar 2021

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse og alle dine tanker :) Og hvor dejligt at høre, at du har min bog om børn og mad, og følger dagsplanen i den til punkt og prikke :)

Jeg tænker, at der er flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

For det første er det vigtigt, at du ved, at det er helt naturligt, at jeres datter har mange opvågninger om natten. Og når hun har flere nu, end hun havde dag hun var yngre, så skyldes det, at hendes søvn har ændret sig rent fysiologisk. De første måneder indeholder søvnen to stadier og barnet veksler mellem at sove REM-søvn og non-REM søvn. Hos små børn betegnes REM-søvnen ofte som en "aktiv-søvn", og non-REM-søvnen betegnes som en "stille søvn".

Med den alder, jeres datter har nu, så indeholder hendes søvn flere stadier og den minder gradvist mere og mere om den søvn, som større børn og også voksne sover. Vores non-REM søvn er inddelt i fire stadier. Stadie 1, hvor vi lægger os til at sove og slumrer ind. Stadie 2, hvor vi sover godt, men er stadig lette at vække. Stadie 3 og 4, som er dybere søvnstadier, det man også kalder for "delta-søvn" eller "slow-wave". Og derudover er der så også REM-søvnen, som er vores drømmestadie.

Og det at jeres datters søvn nu indeholder fleres stadier gør, at hendes tendens til at vågne op vil være større. Det kan godt være svært for hende, at komme fra et stadie til et andet, hvor hun måske har brug for jeres hjælp - det kan være at komme om på den anden side, blive lagt rigtigt i sengen, få dynen på, blive beroliget af jeres stemme osv. Det kan også være, at hun ikke har brug for jeres hjælp, men at hun faktisk nogle gange godt kan finde videre i søvnen selv. Derfor skal I forsøge at afkode, hvad hendes opvågninger skyldes og prøve at vurdere, hvorvidt I egentlig behøver være der, eller om I måske skal trække tiden lidt for at se, om hun kan komme videre på egen hånd.

Hun oplever rigtig meget af verden nu, og hun er langt mere aktiv end tidligere. Og alt det der sker med hende, alt hvad hun oplever, alle stimuli, skal bearbejdes når hun sover, og derfor vil I naturligt lige nu opleve at hun kan drømme mere. Hun kan i søvne ligge og virre med hovedet, hun kan småklynke, græde lidt, ligesom hun også kan ligge og grine nogle gange faktisk eller ligge og smaske, som om, at hun er sulten (uden at hun er det) og det er helt naturligt. Og det er netop alle disse lyde, som naturligt kan være der om natten, men som ikke betyder, at hun er vågen eller skal op eller andet.

Og det er så næste problematik... du nævner blandt andet "vi lægger hende kl. 19 og indtil ...


Annonce

... vi går i seng ca. 22.30 kan hun snildt vågne 6 gange. Hun skal primært bare have sutten og så falder hun til ro igen..". Du skal være opmærksom på, om du har vænnet hende til at sutten skal være i munden. Nogle gange kommer vi til per automatik at give barnet sutten, når vi er inde og hjælpe med stillingskift, beroligende ord, få dynen på osv. og det kan nogle gange give det, som jeg kalder vanebetinget afbrudt søvn.

Vanebetinget afbrudt søvn opstår, hvis jeres datter har lært, at sutten skal være i munden, når hun skal sove. Ikke kun, når hun falder i søvn, men også i løbet af natten, når hun går fra et søvnstadie til et andet. Det er sutten, som hjælper hende til at finde ro natten igennem. Det er sådan, at når jeres datter sover dybt (er i sit dybe søvnstadie 3 og 4) så vil hun være helt slap i kroppen og også kæbemuskulaturen slapper af - og så falder sutten ud af munden. Når hun så skifter søvnstadie, klynker og virker til at vågne lidt op, og I så i forsøget på at hjælpe hende giver hende sutten i munden igen, så kan hun begynde at forbinde det at sove med at sutten skal være i munden. Derfor vil hun begynde at registrere, når sutten er faldet ud, vil klynke og vil først kunne sove videre, når I giver sut i munden igen...

Når I hjælper hende om natten, så er det derfor en rigtig god idé, at I forsøger med beroligende hænder, stillingskift, kærtegn, dyne af og på osv. Men så vidt muligt uden at give hende sut i munden hver gang.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover så spiller det naturligt også ind hvordan hun falder i søvn - altså om hun falder i søvn i dine arme, med dit bryst i munden eller om hun puttes i egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. Ligesom det godt kan spille ind, at du står foroverbøjet og tæt med hende, da hun så naturligt begynder at forbinde dette med at skulle falde i søvn og godt kan begynde at registrere, at du er væk og derfor vågne mere og mere op. Og her kan I godt bruge metoden med at putte hende kærligt og så forsøge at gå kortvarigt fra hende. Det er vigtigt, at hun hele tiden er tryg, så det at sove forbindes med noget dejligt og rart, det er vigtigt, at I ikke er væk så længe, at hun bliver ked af det, græder og f.eks. har ekstra behov for brystet for at blive trøstet og beroliget :) Men det er en god idé, at I forsøger at hjælpe hende til at lære, at det er trygt og helt okay at falde i søvn selv, og som du nævner, så har det faktisk også allerede gjort en forskel hos jer :)

Jeg håber, at ovenstående tanker kan hjælpe lidt videre og give lidt idé om, hvad der måske spiller ind hos jer, og hvad I kan arbejde videre med :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce