Annonce

Annonce

Svar: Opfølgning på problemer med at putte baby


10. januar 2021

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære R og S

Tak for jeres brev :) Det er super fint, at I skriver tilbage :)

Jeg synes faktisk det lyder rigtig godt, det I forsøger: far gør alt det, som leder op til putning, og så tager mor over og går på værelset, sætter sig ved siden af tremmesengen, ammer jeres datter med dæmpet lys, bamse osv. Og herefter skal hun så i egen seng. Men hun vågner, så snart hun rammer sengen, og det ender med, at I må tage hende med ind i soveværelset, hvor hun så ammes og sover i dobbeltsengen igen.

Min umiddelbare tanke er, at det vil være bedst, hvis hun kan puttes fra mors favn og over i egen seng, før hun falder i søvn, fordi hun skal lære, at det er helt okay at være i egen seng og overgive sig til søvnen der - lige nu oplever hun at falde i søvn i armene og bliver rigtigt ked af det, når hun så oplever at blive flyttet, og det kan netop undgås ved at hun puttes mere vågen i egen seng og begynder at føle tryghed ved den. Men spørgsmålet er, hvad der skal til, for at hun kan det...

- Vil det f.eks. være nok med en t-shirt af mors som sutteklud, der gør, at hun føler at hun har lidt af mor med sig over i sengen, samtidig med at mor stadig sidder ved siden af, og giver hende masser af nærhed og tæt kontakt.

- Vil det være en idé med en godnatsang. Det kan være mor som synger og netop sangen, som hun forbinder med at være i sengen og finde roen der. Det kan også være en vuggevise, afslappende musik, som I afspiller, eller en form for musikuro eller lignende, som hun kan kikke på, lytte til og finde roen ved.

- Jeg synes ikke, at I skal introducere en flaske, med den alder hun har, for en flaske skal i princippet trappes ud nu, men måske lidt lun mælk af en drypfri kop, som hun selv kan holde og drikke, imens hun ligger i sin seng. Så hun puttes og får lov til at få lidt lun mælk, hvor hun ligger og måske med det så bedre kan finde ro. Hvis hun har brug for dette en månedstid og det kan gøre, at putningen fungerer, så er det jo godt.

- Det lyder for mig som om, at hun er for vågen, når hun puttes i seng, og at hun derfor protesterer ekstra, så der er naturligt også den mulighed, at I forsøger at sidde med hende i favnen i længere tid og lægger hende fra jer, når hun er døsig. Det vil sige, at hun ikke er vågen, men dog stadig kan registrere, at I putter hende sengen. Hun er dog træt nok til, at hun kan finde ind i søvnen ved, at I stadig står der, holder hænderne på hende, nynner, synger, luller hende ind i søvnen der hvor hun ligger. Lidt som I gør i dobbeltsengen, men dog nu i tremmesengen.

Hvis det bare slet ikke kan lade sig gøre lige nu, så må det være sådan. Det er naturligvis vigtigt, at hun er tryg ved at sove og forbinder det med noget rart. Derfor er det også rigtig fint, at I har prioriteret at tage hende ind i soveværelset og atter lader hende sove der. Men, når det er sagt, så er det ikke ensbetydende med, at hun behøver ligge i smørhullet mellem mor og far. Der er naturligt stor forskel på at ligge ...


Annonce

... mellem jer og så ligge i egen seng. Så hos jer kunne en løsning også være at koble hendes tremmeseng til jeres seng, så hun på den måde kan lære at sove i gen seng, men stadig har mor eller far tæt på sig og kan beroliges med hænder, kærtegn osv. Og har hun om natten brug for jeres nærhed, så kan hun klatre ud af sin seng og putte sig ind til jer. Det er jo helt okay, det kan godt være et reelt behov, men hun er stadig startet i egen seng.

Jeg ved ikke, hvilken type tremmeseng I har, og det skal naturligvis være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at koble sengene sammen. Hvis I ikke kan benytte jer af dette, så kan det stadig være en god idé at vænne hende til at sove i tremmesengen i soveværelset, før I flytter hende på eget værelse. Hvis det er vigtigt for jer, at hun lærer at sove på eget værelse, så kan løsningen også være en madras på gulvet i børneværelset, så hun f.eks. ligger og ammes af mor der (i stedet for i dobbeltsengen) og efterfølgende puttes i tremmesengen, fordi I så holder jer på værelset, og hun lærer at hun ikke skal ud af værelset om natten... Lige nu lærer hun også, at putningen på eget værelse afbrydes for at gå i soveværelset...

Og så skal I naturligt også give det tid. Det kan godt tage mange uger at vænne hende til tremmesengen og/eller til eget værelse, det er ikke nogle vaner, som I får skabt i løbet af en uges tid eller to. Det er vigtigt, at I holder fast i de rutiner, som I ønsker at give hende, men naturligt gør det kærligt og omsorgsfuldt og lytter til hende og hendes behov, og hvad hun er parat til. I skal forsøge at finde balancen mellem det mål, I har sat jer, altså det I gerne vil opnå, og det I oplever, er hendes behov her og nu. Og det er mange mellemveje at gå - lige nu lyder det som om, at det enten er egen seng i eget værelse eller putning med brystet i dobbeltsengen og amning 3-4 gange hver nat - og sådan behøver det ikke være. Der er mellemveje, som I kan tage her.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis I fornemmer, at hun ikke er tryg ved sin seng, og I gerne vil gøre hende tryg ved at sove sammen med hende, så er det jo reelt nok, men det betyder ikke, at hun så skal ammes flere gange om natten. Hun kan jo stadig få masser af nærhed og tæt kontakt uden at blive ammet. Det kan også være, at I fornemmer, at hun har rigtig meget brug for brystet og sover bedst, hvis hun får brystet, når hun skal sove - og så er det sådan, men I må her så stadig gerne forsøge at holde fast i, at hun ikke behøver yderligere amning om natten.... Det kan også være at, mor f.eks. lige nu skal lægge sig med hende, amme hende i dobbeltsengen og lade hende falde i søvn der - men så lad hende ligge, og mor kan gå tilbage til stuen - naturligvis igen sikre jer, at hun ligger sikkerhedsmæssigt forsvarligt - og når I så går i seng, så kan hun blive flyttet over i tremmesengen, hvor hun så kan sove resten af natten...

Så.. det var lidt tanker herfra igen, og jeg håber, at det hjælper jer lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce