Annonce

Annonce

Svar: Sovevaner - dag, aften og nat


7. januar 2021

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Emmas mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen, har haft glæde af de svar, som jeg har givet andre forældre, og nu selv har fået lyst til at skrive :)

Når jeg læser din beskrivelse af Emma, hendes dagsrytme og de ting I har forsøgt, så lyder det som om, at I er på rette vej. Når det er rigtig svært for Emma at blive puttet, så hænger det højst sandsynligt sammen med de øreproblemer, som hun har haft. Hver gang hun har ligget ned, så har det give smertejag fra ørene, og selvom ørelægen har clearet hende nu, så sidder erfaringen i kroppen. Derfor kan hun stadig græde og protestere over at blive lagt - både dag, aften og nat...

Det er super godt, at I er væk fra amningen om dagen og holder fast i, at hun godt kan puttes uden brystet her. Det har hun lært og hun accepterer fint at blive puttet uden bryst og favn om dagen. Det er også rigtig godt, at I har fjernet amningerne om natten, selvom det naturligt stadig er svært for hende at undvære mælken her - både fordi det har været trygt og dejligt for hende, men også fordi det har lettet på trykket i ørene og dermed fjernet smerten - men de to amninger som hun tilbydes lige nu dækker fint hendes behov for mælk. Og det er helt okay, at I holder fast i, at efter midnat skal hun ikke længere ammes.

Det er også rigtig godt, at far tager over for han dufter ikke af mælk og kan derfor give en anden ro end mor kan. Det fungerer faktisk okay, når far holder hende i armene, hjælper hende til ro og putter hende - det går i hvert fald hurtigere og lettere, end når mor gør det - og amning spiller naturligt ind her.

Når det er sagt, så lyder det dog også som om, at Emma er en pige, som har brug for at lukke lidt overskudsenergi ud, når hun skal sove. Og sådan er der nogle børn, som har det. De er ikke rigtigt kede af det, men klynker, brokker sig, smågræder lidt hver gang de skal sove - det er som om, at de er nødt til at "klage sig lidt", før de kan overgive sig til søvnen, men når de først de sover, så sover de faktisk godt. Det kan derfor ses som en måde at lukke overskudsenergi ud, før de er parate til at koble helt fra og falde i søvn. De fleste børn vokser fra det, og der er som sagt ikke tale om ulykkelig gråd i denne situation, snarere klynk, overtræthed og lidt protest mod søvnen, selvom de tydeligt er trætte. Jeg tolker det som dette, ud fra det du fortæller...

Om dagen vil jeg anbefale, at I sætter hende op i barnevognen og triller tur, når hun skal sove. Det har I hidtil gjort, og det er super godt. Jeg vil dog anbefale, at I lader hende blive siddende og ikke lægger hende ned, før hun er faldet i søvn. Netop for at undgå, at hun bliver så ked af det og protesterer så meget. Hu små gene sidde halvt op og falde i søvn og kan så lægges ned, når I fornemmer, at det kan gøres uden for meget gråd og protest. Jeg tænker, at det vil kunne vænne hende til en ny erfaring om, at det faktisk er okay at ...


Annonce

... sove i barnevognen og generelt helt okay at falde i søvn igen. Så uanset om hun sidder glad og nysgerrig, følger med eller om hun er tydeligt træt og parat til at sove, så skal hun ikke lægges ned, før hun er faldet i søvn.

Det er også en god idé at indføre en putteklud, evt. koblet til den sut, som hun en gang imellem accepterer i sin barnevogn. Det kan være den nussekanin, som I allerede forsøger jer med, men det kan også være en aflagt t-shirt af mors eller fars, da det i sig selv kan give ekstra tryghed... Den vil kunne fungere som trøst og ro og på sigt erstatte bryst og favn, og så kan den følge med i vuggestuen, når hun skal starte der og være et bindeled mellem hjem og vuggestue, samtidig med at den til den tid vil kunne gøre afstanden mellem jer lettere. Det vil være en rigtig god substitut for brystet, som hun stadig savner, selvom hun jo ammes to gange dagligt :)

Nussekaninen eller kluden skal følge hende hele dagen igennem. Den skal være med, når I sider i sofaen, når I triller tur i barnevognen, når hun er træt, når hun er ked af det, når I kører i bil osv. Den skal være en fast del af hverdagen og det der foregår, så den på sigt bliver noget hun knytter sig mere og mere til. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de bevidst begynder at kunne bruge f.eks. en klud eller bamse, men der er intet i vejen for at I forsøger at introducere dette allerede nu - det forklarer dog, hvorfor hun ofte kaster den fra sig og ikke viser interesse i at bruge den eller ville knytte sig til den... :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Måske skal I også se lidt på puttetidspunktet. Det gennemsnitlige søvnbehov ligger mellem 13.5-14 timers søvn i døgnet, når man er omkring 1 år gammel, og jeres datter sover i løbet af dagen 2 lure af tilsammen 2.5 time, hvilket betyder, at hendes nattesøvn skal vare 11-11.5 time. Da hun står op kl 06.30, så betyder det at hendes puttetidspunkt ligger mellem 19-19.30.. men der er jo tale om et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre og måske vil hendes puttetidspunkt skulle ligge lidt senere f.eks. 19.30-20. Sover hun nogle gange en længere middagslur, så vil puttetidspunktet også skulle ligge senere... Så ved at putte hende lidt senere, vil I måske også opleve, at hun vil have lettere ved at overgive sig til søvnen. Det er i hvert fald også en overvejelse værd, og det kan gøre en forskel, så det ikke trækker unødigt ud, der er naturligt forskel på om I skal bruge f.eks. 45 minutter eller 15 minutter på at putte... :)

Dagsrytmen ser som sagt rigtig fin og alderssvarende ud, og måden I forsøger at hjælpe Emma på lyder meget fin. Ud over sygdom, rytme osv. så er der naturligt også alder, udvikling mv, som spiller ind, og på mange måder tænker jeg, at tiden også vil arbejde lidt for jer, hvis det kan give lidt ro at vide det :)

Jeg håber, at mine tanker kan hjælpe lidt videre på vej og om ikke andet give lidt idé om, hvad der spiller ind hos jer :) Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce