Annonce

Annonce

Svar: Let søvn og gulv der knirker?


16. december 2020

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria

Tak for dit brev, og dejligt at høre at I allerede er igang med at ændre på jeres datters putteritual og rutiner. Det er også rigtig godt at høre, at hun faktisk kan falde i søvn i egen seng - selvom det lige nu tager tid og selvom hun reagerer meget på, når I går fra hende og vågner.. fordi gulvet knirker...

Når man flytter, så er der mange ting som ændrer sig - alle omgivelser er forskellige fra det vante og trygge, og det er der naturligt mange børn, som reagerer på. Derfor er det ofte en god idé at bibeholde f.eks. tremmesengen, så sengen og det nære sovemiljø er noget barnet kender og føler tryghed ved. Jeg nævner det, fordi jeg ved, at I venter en lille ny baby og måske derfor har givet jeres datter en "storesøsterseng", fordi den lille skal overtage tremmesengen...

Et nyt hus er anderledes, rummene ligger forskelligt i forhold til hinanden, der er nye lugte, der er anderledes skygger på væggene og lyset falder forskelligt ind i rummet i forhold til det, hun er vant til. Og så er der også mange nye lyde.. herunder også lyden af gulv der knirker. Og da jeres datter ikke har været vant til denne lyd, så vækker den hende og det er især problematisk, fordi den jo er forbundet med at I går. At gulvet knirker betyder for jeres datter, at mor og far går fra hende, og det gør det ekstra svært at sove.

Du skriver, at I skal bo i huset de næste 2 år og jeg tænker, at det kunne være en idé at undersøge om ikke det knirkende gulv kan laves. Bolius har lavet en video "slip af med lyden af den knirkende trægulv", som I måske kan bruge til at finde en løsning. Det kan også være, at det kan hjælpe med et tæppe på hendes værelse, hvis gulvet knirker ekstra meget der, det ved jeg desværre ikke - men det lyder som om, at I er nødt til at finde en løsning fordi netop gulvet gør søvnen så svær for hende - og hun har aldrig lært at forbinde den lyd med noget, som er okay.

Hvis hun nu var vokset op i huset og fra starten havde været vant til at gulvet knirkede, når mor og far bevægede sig rundt, så ville situationen være en anden - og jeg vil umiddelbart altid anbefale, at man ikke fjerner forskellige lyde fra hverdagen, fordi børn helst skal lære at sove, hvor der er lidt uro. ...


Annonce

... Hvis de lærer at alt skal være fuldstændig slukket og stille, så kan de blive meget lydsensitive og få svært ved at sove, hvis bare der er den mindste lyd og vi lever jo ikke i en lydløs verden. Knirkende gulve, en vaskemaskine der kører, en bildør der smækker, fugle der fløjter osv. Det er alt sammen lyde, som hører hverdagen til - også når man skal sove. Men da jeres datter er 2 år gammel, så er det naturligt rigtig svært at vænne hende til en masse lyde og et meget knirkende gulv og derfor tænker jeg, at I nok bliver nødt til at se om ikke I kan nedsætte gulvets knirken. Det vil sandsynligvis kunne løse problemet hurtigere, end jeres datter vil kunne vænne sig til det...

Derudover tænker jeg, at det vil være godt, hvis I ikke venter for længe med at gå. Det er bedre at I putter hende, læser lidt i en bog, taler lidt om dagen - og så henter noget strygetøj eller lignende og stiller jer og laver det, end at I bliver siddende i 20 minutter, når hun skal sove, går og hun så vågner. At bruge stryge-tøj-metoden vil netop give jeres datter den tryghed og nærhed, som hun har behov for, når hun skal sove, men samtidig også lære hende, at hun fint kan ligge i egen seng med mor og far på afstand. Og det kan samtidig også lære hende, at selvom guldet knirker lidt, når I står og stryger og gulvbrædderne gir sig, så betyder det ikke, at I forsvinder fra hende, I er der faktisk stadig. På den måde kan hun også lære at et knirkende gulv kan være tegn på, at I er der og ikke kun tegn på at I går...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Samtidig har hun også brug for at lære, at I ikke sidder ved siden af hende hele tiden, når hun sover, for hvis hun tror det er sådan, så er det at hun vågner efter en time og oplever at I er væk, og derfor bliver ked af det. Det er derfor vigtigt, at hun lærer, at I har noget kedeligt at lave, når hun skal sove og ikke bare sidder og venter på at hun falder i søvn eller sidder ved siden af hende hele natten. Hun skal lære, at det er trygt og helt okay at ligge i sin seng og sove, også selvom I er der på afstand, eller måske netop fordi I er der på afstand :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke, også med den forestående fødsel :)

Og rigtig god jul til jer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce