Annonce

Annonce

Svar: Putning til nat - 17 mdr.


12. november 2020

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustreret mor

Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver tilbage :)

Jeg tænker umiddelbart, at I skal give det lidt mere tid. Jeres dreng skal stille og roligt finde ud af, at når han ligger i sin seng, så er det ikke tid til leg og sjov, men tid til at koble fra, finde roen og falde i søvn. Og det tager tid for ham at få denne rutine ind i kroppen og finde ud af, at det er sådan det fungerer...

Samtidig er det vigtigt, at I holder fast i dagsrytme og rutinerne op til putning, så hans indre ur begynder at fornemme træthed, når det er sovetid, og så han også oplever genkendelighed og dermed ved, hvad det er der skal ske, og hvad der forventes af ham. Så det er super godt, at bibeholde det I allerede gør. Hvis jeg skal sætte tid på, så vil det mindst tage 3 uger - ofte faktisk 5-6 uger at få hans indre ur kodet ind på sengetid og fornemmelse for træthed og det kræver ofte, at der ikke sker store skift undervejs, og at han ikke starter nyt pasningstilbud, bliver syg osv....

Og så skal I naturligvis også sikre jer, at puttetidspunktet er rigtigt - og det afhænger helt af, hvornår han står op af sin middagslur og hvor lang middagsluren er. Hvis han sover fra 20-07, så vil det passe med en middagslur mellem kl 12-14 - sover han mere om dagen eller står han senere op af sin middagslur, så kan det naturligt påvirke puttetidspunktet om aftenen.

Når alt dette så er sagt, så er det også vigtigt, at du nogle gange trækker tiden lidt, når du står og stryger. Hvis han rejser sig igen og igen og igen, så lad ham stå, stryg skjorten færdig, før du gå hen til ham. Du skal som sagt svare ham og ikke ignorere ham, men samtidig også signalerer, at du har noget kedeligt at lave, og at du ikke er til underholdning og leg. Du kan derfor fint sige "læg dig ned, skat" eller "sove nu, nat-nat" eller lignende, ligesom du også kan gå hen og lægge ham ned, før du vender tilbage til dit strygetøj, så han hører, hvad du forventer. Du må gerne sige det bestemt, men ikke hårdt og ikke på en måde, hvor han bliver ked af det eller føler, at du skælder ud, men så han kan høre på dig og også se på dit kropssprog, at du ikke er til leg, det er faktisk sovetid nu.

Hvis du synes, det er rigtig svært at være der, fordi han ser din tilstedeværelse som underholdning og leg, selvom du står og stryger og laver ...


Annonce

... noget praktisk, så kan du også vælge at gå. Jeg kalder dette for "se til metoden", og det er ikke en "kontrolleret gråd metode", hvor man lader barnet græde, eller hvor man forlænger tiden unødigt længe, før man går tilbage. Det er vigtigt, at jeres dreng ikke oplever det, at du går, som utrygt, og derfor skal du komme tilbage, før han bliver ked af det.

Selvom han har en alder nu, hvor han godt ved, at du er i stuen, når han skal sove, og at han kan kalde på dig osv. så har han stadig brug for at se dig for at blive bekræftet i, at du ikke er forsvundet. Så når og hvis du vælger at gå, så er det mere for at vise ham, at du faktisk mener, at det er sovetid og at han skal lægge sig ned - og ikke at I skal lege og hoppe rundt. Og ved at gå, så sender du signaler om, at du ikke er til leg og hopla.

Men du skal stadig vise ham, at du er der, og at du gerne vil hjælpe ham til ro. Derfor er det vigtigt, at du kun er kortvarigt væk, og du skal derfor komme tilbage til ham, før han bliver ked af det, ligesom du også skal komme ind til ham, hvis han kalder på dig. Gå tilbage til ham, hjælp ham med at blive lagt ned, få dynen på, tal beroligende med ham osv. og så skal du vurdere, om du skal gå igen, eller om du skal blive. Ofte behøver du kun gå væk et par gange, så forstår han godt, at det er meningen, at han skal ligge i sin seng, og så kan du sætte dig ved siden af sengen, læse en bog højt, vise ham lidt billeder eller måske synge en godnatsang for ham, og så falder han trygt i søvn i sin seng.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis han tydeligt har brug for, at du er der, så skal du naturligvis være der, men ser han din tilstedeværelse som en mulighed for leg og underholdning, så er det fint, at du går kortvarigt fra ham - og så naturligvis er der for ham igen, når det er nødvendigt for, at han kan finde ro og falde i søvn :)

Nogle gange kan det også være en idé, at far og mor skiftes til at putte eller skiftes til at gå frem og tilbage, fordi I sender lidt forskellige signaler.. ligesom bedsteforældrene også sender nogle andre signaler, og situationen hos dem derfor kan være anderledes. Når det så er sagt, så er det dog helt naturligt, at det kan være sværere for forældre at putte, end det er for bedsteforældre, dagplejere eller pædagoger... ;)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce