Annonce

Annonce

Svar: Dårlig søvn 4 mdr


7. oktober 2020

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Amalie

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter - og velkommen til :)

Jeg tænker, at alder og udvikling spiller meget ind hos jer, og jeg vil meget gerne fortælle lidt om det :)

Jeres datter har en alder nu, hvor hun er meget mere bevidst om, hvor hun er og hvad der sker omkring hende. Hun følger rigtig meget med i hverdagen, hun bruger sig selv mere og mere både motorisk og mentalt, og hun skelner f.eks. tydeligt mellem om hun er hjemme eller ude, eller i favn hos mor, far eller bedsteforældre. Og det er denne bevidsthed som f.eks. også gør, at hun pludselig kan virke afstandstagende overfor bedsteforældrene, og pludselig græder, hvis de kikker for meget på hende eller forsøger at holde hende - også selvom de tidligere har kunne lege med hende osv. uden problemer.

Hendes søvn ændrer sig også nu. Den ændrer sig fysiologisk og begynder at indeholde flere stadier. Da hun var helt spæd skiftede hun mellem at sove dyb søvn og aktiv søvn, men nu begynder søvnen at indeholde mange stadier, ligesom hos større børn og voksne. Og det betyder, at hun kan få svært ved at sove sammenhængende. Når hun skifter søvnstadie, så vil hun have tendens til at vågne op, selvom hun egentlig har brug for at sove mere.

Hendes udvikling sammen med den fysiologiske søvnændring gør, at hun godt kan begynde at powernappe lidt for meget, ligesom hun vil kunne have tendens til ikke at spise helt nok. Når hun ammes, vil hun godt kunne have tendens til at lade sig forstyrre - hun lægges til brystet, dier, slipper, tager fat og dier igen, slipper atter og kikker sig omkring, tager fat igen, slipper igen og pludrer med dig, tager måske lidt fat igen og slipper atter og gider måske ikke rigtig spise så meget, for det er sjovere at lege og være opmærksom på verden. Og hvis hun ikke spiser helt nok om dagen, så er hun nødt til at søge sit behov ekstra dækket om natten.

Mange børn trives i denne alder med en sen rytme og mange har det rigtig godt med først at gå i seng sen aften f.eks. omkring kl 22. De sover ofte ca 15 timer i døgnet fordelt sådan, at natten varer ca 10 timer f.eks. fra kl 22 til 08 og om dagen sover de så 5 timer fordelt på 3 lure.

Jeres datter sover 3 lure dagligt og har en meget fin og alderssvarende rytme. Det er også rigtig godt, at du forsøger at amme hende to gange mellem hver lur, fordi det er med til at sikre, at hun får mælk nok hele dagen igennem og derfor ikke behøver vågne og søge brystet om natten. Hun sover dog ofte kun ca. en time af gangen og derfor går hun naturligt i seng omkring kl 20 og hendes nattesøvn er således lidt længere - ...


Annonce

... hvilket er rigtig fint, men det kan være en del af forklaringen på, hvorfor hun er begyndt at vågne mellem 4-5, da hun på dette tidspunkt allerede har sovet en del...

Derfor kan det være en overvejelse værd, om du skal forsøge at arbejde på at få hende til at sove en lidt længere middagslur, så hun forlænger sin dagssøvn lidt og måske kan puttes lidt senere til natten lige nu. Det er super godt med badet om dagen, og det må meget gerne ligge før middagsluren som nu. Du kan derudover prøve at lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen for at se om du på den måde kan holde hende sovende lidt længere. Når hun efter en times tid viser tegn på at ville vågne, så se om du med brystet kan få hende til at sove videre.

Du kan naturligvis også forsøge med barnevognen igen midt på dagen for at se om det kan virke for hende og jer nu, hvor hun er blevet ældre. At hun ikke har kunne sove i den tidligere betyder ikke, at hun ikke kan lære det nu, og måske kan det også gøre en forskel for jer :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis dette ikke hjælper, så tænker jeg faktisk, at hun måske er ved så småt at skulle starte med lidt skemad. Et tegn på at hun har behov for mere mad er blandt andet at hun melder sig hyppigere ved brystet - og det er her super godt, at du netop har lagt hende hyppigere til, ligesom natamningen også øger din mælkeproduktion. Men hvis og når et øget indtag af mælk ikke længere er tilstrækkeligt, så er det ofte tegn på, at der skal lidt grød eller mos til og jeg tænker derfor, at du måske indenfor de næste uger skal starte op med lidt smagsprøver...

Jeg anbefaler, at I starter om dagen f.eks. til frokost. Selvom det er om natten, at du helst vil have din sammenhængende søvn tilbage, så er det ikke nogen god idé at starte med grød eller mos om aftenen - det giver ofte ekstra urolige nætter. Så start med lidt smagsprøver til frokost, øg langsomt til ½ dl. og når det fungerer her, så kan du begynde med lidt skemad om aftenen også. Jeg vil anbefale jer min bog "Helens bog om Børn & Mad" - vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave 3. udg. 2. opl. 2019.

Så.. alder og udvikling spiller ind, og du skal forsøge at hjælpe hende med et øget indtag og koncentration omkring amningerne om dagen. Evt. forsøge at forlænge middagsluren lidt, så hele dagens rytme rykker sig og den 3. lur ligger senere og det samme kommer puttetidspunktet så til... Og hvis dette ikke virker, så overveje om ikke det er tid til at starte op med lidt skemad :)

Rigtig meget held og lykke fortsat - håber at du/I er hjulpet lidt videre på vej og også har lidt idé om, hvad der udviklingsmæssigt sker hos jer netop nu :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce