Annonce

Annonce

Svar: Lillebror sover dårligt om natten


16. september 2020

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af lillebror, jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)

Der er som jeg ser det flere ting, som spiller ind hos jer...

For det første, så har jeres dreng en meget tidlig rytme. Han står op kl 06, sover tidligt hele dagen igennem og puttes kl 18.45-19... Og dette giver faktisk i sig selv ofte en lidt urolig søvn, da søvnen er dybest først på natten og hos jer derfor om aftenen, og så bliver søvnen lettere, det vil sige, at der kommer mere drømmeaktivitet og derfor mere urolig søvn, som natten skrider frem.

I beskriver også en dreng, som er motorisk fremmelig - han kravlede, da han var 6.5 måned og er de sidste par uger også begyndt at rejse sig op, og det giver naturligt også ekstra uro om natten. Uroen er både fysisk - hans krop er i bevægelse hele tiden, både om dagen, hvor han øver sig, men også om natten, hvor han lægger sig op i kravlestilling og vugger frem og tilbage, og han har en stor motorisk uro, en rastløshed, som gør, at det er rigtig svært for ham at ligge stille.

Det er super dejligt, at han motorisk er så godt igang, det betyder dog også, at han oplever verden meget stor, fordi han kan bevæge sig mere og mere rundt, og han får derfor rigtig mange stimuli, som han mentalt har svært ved at kapere, fordi han jo ikke er ældre, end han er. Der er derfor meget stor forskel på, om man begynder at kravle, når man er 6 måneder eller først når man f.eks. er 9 måneder og en del af hans uro skyldes sandsynligvis også bearbejdning af dagens oplevelser og stimuli...

Oplevelser bliver bearbejdet, lagret i kroppen og hjernen, når han sover, og lige nu drømmer han ekstra meget. Det betyder, at han kan have mange lyde om natten - han kan både græde, klynke, grine, pludre osv. Og det er ikke nødvendigvis alle lyde, som I skal reagere på. Ligesom han vil tumle rundt, være motorisk urolig og hvor I også skal vurdere, om han har brug for hjælp til stillingskift eller om I måske skal lade ham være.

Det positive er, at denne motoriske og mentale uro stopper igen - og hos de fleste falder der mere ro over tingene, når de begynder at kunne gå mere stabilt omkring - men hvornår det så er, kan jo være svært at vide, og der kan sagtens gå måneder endnu...

Det er rigtig godt, at han puttes i egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Og det er rigtig godt, at du ammer ham og putter ham fra dig, før han sover helt, så han når at registrere, at han ligger i sin seng. MEN - du skriver, at han vil ammes hele tiden om natten, og det dur naturligt ikke. I er derfor nødt til at komme væk fra brystet og afhængigheden her - også selvom du oplever, at han spiser godt om dagen og at hans mælkeindtag ikke virker til at påvirke indtaget af rigtig mad.

Det gør ikke noget, at han ikke vil tage flaske. Du har masser af mælk til ham, og han behøver ikke flasken, faktisk skal brystet ikke erstattes af flaske, det at antallet af mælkemåltider, som skal sættes ned. Med den alder han har nu, vil det være passende med 4 amninger i døgnet og jeg anbefaler, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.

Jeg vil anbefale, at I en periode forsøger at lægge et bad ind midt på dagen, for at flytte hans middagslur til en lille smule senere og for at give lidt tid mellem frokost og amning før putning. Hvis han puttes til en lidt senere middagslur, så vil hans puttetidspunkt om aftenen også kunne ligge en smule senere og samtidig vil han sandsynligvis tage bedre fra ved brystet, før han puttes til middagsluren, så du på den måde sikrer dig, at han får mælk nok også om dagen og derfor ikke behøver det ...


Annonce

... natten igennem - men han skal stadig ammes aften, sen aften og tidlig morgen.

Det betyder, at mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05.00: Ammes og sover lidt videre indtil kl 06, hvor hele familien står op.

Morgen 6.30: Havregrød, vand af kop.

Puttes til dagens 1. lur omkring kl 8 og skal ikke ammes først.

Formiddag 10: Frugtmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, og suppleres med grøntsagsmos med kød/fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være en middagsret fra glas, som passer til alderen.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov, får lidt babymassage...

Ammes og puttes til middagslur ca. kl 13-13.30...

Eftermiddag 16: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Udgangspunktet familiemaden, grøntsager, kød, fisk, kartofler, ris.. mad med mere og mere bid og mad i hånden, som han selv spiser. Vand af kop.

Tilbydes evt. en banan, får børstet tænder...

Ammes og puttes til natten ca. kl 19-19.30

Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter videre til næste morgen tidlig uden amning. Det vil sige sove ca. 6 timer uden mælk om natten...

Hvis han spiser som ovenstående og du kan få ham til at tage imod brystet før middagsluren, så bliver hans behov rigtig fint dækket og han har ernæringsmæssigt ikke behov for flere amninger om natten.

Jeg kan se, at du giver godnatgrød, og det forstår jeg godt, men måske er det lidt for tidligt. Jeg anbefaler ofte først dette efter 8 måneders alderen, da det er min erfaring, at det hos yngre børn kan give ekstra uro. Det er som om, at deres mave så arbejder på højtryk for at bearbejde den ekstra mad og det kan derfor hos jer også være en del af forklaringen på den uro I oplever. Jeg anbefaler derfor, at I forsøger med en banan i stedet og ser om det gør nogen forskel.

Det er som sagt vigtigt, at I vurdere, hvordan I skal reagere på hans uro om natten. Nogle gange skal I være der, hjælpe ham med at blive lagt ned og puttet igen med det samme, andre gange er det fint at trække tiden og se om han selv kan finde ro og komme videre i søvnen.

Det er også vigtigt, at I hjælper ham med så lidt aktivitet som muligt. Det er helt fint at hjælpe ham med stillingskift, komme ned at ligge, skifte side, blive lagt i midten af sengen, fordi han har fået skubbet sig op i sengegavlen osv. Det vil han ret hurtigt selv lære og på den måde er det ikke en hjælp som I behøver fortsætte med og samtidig lærer han at sove i egen seng om natten og det må I gerne holde fast i :) Det er dog ikke nogen god idé, hvis I begynder at tage ham op igen og igen, gå rundt med ham, vugge ham, sætter jer på en pilatesbold eller lignende... ligesom det ikke er nogen god idé at give ham brystet i munden, hver gang han vågner..

Han skal naturligvis have den tryghed, som han viser behov for og han skal hjælpes med at finde ro, fordi han motorisk og mentalt går igennem en urolig periode, men måske vil det hjælpe, hvis far er den somm tager over efter midnat, så beroligelse med brystet ikke er en mulighed der.. og tidlig morgen kan han så komme ind til dig og blive ammet i dobbeltsengen, så han får sin mælk der. Når han bliver 8-9 måneder, vil det være rigtig fint, at denne amning trappes ud, så at lade far tage over efter midnat allerede nu vil også kunne hjælpe jer der :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad der sker hos jer netop nu :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce