Annonce

Annonce

Svar: Sove på eget værelse og blive der hele natten


8. september 2020

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og stort tillykke med at I venter en lillebror, hvor dejligt! :)

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der er nok ingen tvivl om, at storesøster mærker den voksende mave, og at lillebror snart er på vej. Hun forstår godt ordet "baby" og har hørt jer tale om det, så hun ved, at der skal ske noget. Hun mærker også forandringen hos dig - du løfter og bærer hende ikke som tidligere, pladsen på dit skød bliver mere og mere trang, måske ligger du lidt mere på sofaen og kommer ikke med det samme hun kalder. Du begynder måske også at kræve lidt mere selvhjulpenhed, hun skal selv finde sin sko, hun skal gå selv, selv forsøge at tage tøj af og på, alt sammen helt naturligt og helt okay, men hun mærker de øgede krav, hun mærker ændringen og det kan godt gøre hende ekstra tryghedsøgende og gøre, at hun især om aftenen og natten, har behov for ekstra kontakt og nærhed.

Putteritualet lyder fint. Du putter, læser bog og taler om dagen, I synger to godnatsange, du siger godnat og går - og imens kan hun ligge og lytte til et par vuggeviser. Du bekræfter hele tiden, at du er der, passer på hende, forsikrer hende om at hun trygt kan ligge sig til at sove, du forsvinder ikke, men er i stuen - og hun accepterer det, men skal igen og igen se dig for at være sikker på, at du ikke forsvinder. Hun lyder ikke til at være ked af det, men har en del overspringshandlinger, hun protesterer mod søvnen.

Derfor skal man også altid se på tidspunkterne og det samlede søvnbehov. Og de fleste børn vil i 2.5-3 års alderen have behov for ca. 12.5 times søvn i døgnet. Jeres datter falder ofte i søvn kl 21-21.30 og vågner så mellem 05.30-06.30. Det vil sige, at hendes nattesøvn varer ca. 9 timer (+/-) og hun sover ofte 2 timer til middag. Hun sover altså ikke for meget, og det lyder passende, hvis I putter hende omkring kl 20.

Du skal naturligvis overveje, om det kan hjælpe hende til ro, hvis du bliver siddende. Du fortæller, at hun ofte siger "du må ikke gå fra mig", og det er naturligvis en overvejelse værd, om hun kan falde i søvn inden for 15 minutter, hvis du sidder hos hende. Det kan være godt givet ud i forhold til at gå, og hun så ligger vågen i 1-1.5 time...

Nogle gange kan det også være en idé at bruge det jeg kalder "stryge-tøj-metoden", som går ud på at du stiller dig på værelset eller lige uden for døren. Hun skal kunne se dig fra sin seng og skal ikke rejse sig for at sikre sig, at du er der. Du kan stå og stryge tøj eller lægge vasketøj sammen og du må gerne tale lidt med hende imens. Det er med til at signalerer, at når hun skal sove, ...


Annonce

... så sker der ikke noget spændende. Der er ikke noget, som hun går glip af, og hun kan lige så godt lægge sig til at sove. Samtidig imødekommer du hendes ønske om, at du bliver der - men uden at du sidder og venter på at hun skal falde i søvn, du får lavet lidt praktisk imens. Og det sender også nogle andre signaler til din datter, end hvis du blot sidder og venter.

Og så er der hele problematikke omkring, at hun kommer ind til jer kl 22-23. Det vil sige, at hun i princippet ofte kun sover 1-2 timer i egen seng, så kommer hun ind i dobbeltsengen. Det tænker jeg, at hun er bevidst om, og det kan naturligt godt gøre hendes protester mod søvnen i egen seng større og også være en del af forklaringen på, hvorfor putteritualet trækker unødigt ud.

Der er to måneder til lillebror kommer til verden og det betyder, at I godt kan nå at ændre på dette nu, men det skal også være nu, for når først han er der, så vil hun naturligt blive ulykkelig, hvis han må være i soveværelset, og hun ikke må.

Når hun vågner kl 22-23, så vil det være godt ,hvis I kan forsøge at forklare hende, at det er for tidligt at komme ind til jer, og at hun stadig skal sove i egen seng. Men det er ikke sikkert, at hun vil acceptere det...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle gange kan det være en idé at have en madras på gulvet i børneværelset, fordi det giver mulighed for at du eller far kan være på madrassen og på den måde stadig giver jeres datter nærhed og tryghed - men holder fast i, at hun skal sove på værelset og ikke skal ind i soveværelset om natten.

Nogle gange kan løsningen også være, at hun kommer ind til jer kl 22-23, men når pladsen bliver for trang og hun fylder for meget, så følger I hende tilbage i egen seng igen. Det at hun puttes i egen seng om aftenen og vågner i egen seng om morgenen kan på sigt være med til at gøre, at hun også vil være lettere at få til at sove videre i egen seng om natten.

Er hun begyndt at vise tegn på renlighed og lyst til at forsøge toilettet? Det er ikke sikkert, det kan godt være for tidligt, men hvis hun er, så kan man nogle gange udnytte opvågningen kl 22-23 til at følge hende på toilettet, lade hende tisse af og så følge hende tilbage i egen seng igen. Det er dog nok lidt for tidligt hos jer...

Nogle gange kan løsning også være at have lidt vand stående ved sengen (drypfri kop), evt. sammen med lidt frugt, knækbrød eller lignende, så hun får lidt at spise og drikke og derefter lægges ned og sover videre.. På sigt kan hun selv tage dette og derefter lægge sig og sove videre...

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - og rigtig meget held og lykke med projekt "storesøsters søvn" og den forestående fødsel af lillebror :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce