Svar: Forholdet imellem søvn, mad og tilknytning

---

Kære Ingrids mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for dine søde ord til mig omkring min bog om søvn og min brevkasse og mine svar. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder som om, at Ingrid trives på alle måder. Hun har sandsynligvis haft rigtig godt af tiden hjemme sammen med mor (og far), og på den måde har Corona også gjort noget godt. Og hun lyder til at være en pige i rigtig god trivsel og udvikling. Du beskriver en pige, som er meget tryg, har mod på tilværelsen og som i forhold til søvn nu er gået over til at sove en lur dagligt, og det fungerer. Hun viser tydelige træthedstegn og har også let ved at overgive sig til søvnen - jeres problem er de meget hyppige opvågninger og den manglende sammenhængende søvn.

Der kan være flere grund til at børn vågner igen og igen - og i første omgang skal man altid sikre sig, at det ikke skyldes smerter. Det kan være problemer med ørerne som giver smertejag igen og igen gennem natten, og hvis det er tilfældet, så skal hun naturligvis behandles. Også andre ting kan spille ind...

Men, hos jer lyder det dog som om, at der er en klar sammenhæng mellem søvn og amning, og at lillepigen er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af brystet for at kunne sove. Hun har brug for brystet, for at falde i søvn, men hun har også brug for det, for at blive i søvnen om natten. Det betyder, at hun har et søvnassociationsproblem.

Søvnassociationer er de ting og ritualer, som vi har i forbindelse med, at vi går i seng. Voksne læser måske i en bog og børn får ofte bryst, flaske, sut, bliver vugget eller lignende.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer jeres datter at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng, og hun forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af den voksne. Jeres datter forbinder det at sov med at være i favn og få bryst. Hun falder ofte i søvn tæt med dig.

Hun vil naturligt have mange små opvågninger natten igennem, det har vi alle sammen - vi skifter side, sparker dynen af, tager dynen på igen, drejer om på modsatte side osv. og under disse små opvågninger, så registrerer vi at alt er, som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi trygt videre, hvis det ikke er det, så vil vi vågne op.

Det kan sammenlignes med, at du falder i søvn ved siden af din mand og i løbet af natten vil du putte dig ind til ham - men han er der ikke. Du vil vågne op, lytte efter om han måske er gået på toilettet eller lignende, men hvis du ikke kan høre ham eller fornemme, hvor han er, så vil du vågne mere og mere op og til sidst måske gå ud og lede efter ham - fordi det er forkert, at han pludselig ikke er der. Og på samme måde er det for jeres datter, når hun falder i søvn i mors favn og med mors bryst, så vil det være utrygt og underligt for hende at vågne op om natten, og mor og bryst pludselig er væk, ligesom hun naturligt vil søge det igen og igen, fordi det er det hun forbinder med at skulle sove.

Det er altid bedst, hvis man kan indføre gradvise ændringer, så hun f.eks. lærer at sove uden brystet før hun lærer at sove uden favn, ligesom det er rigtig godt, hvis amningerne gradvist trappes ned og rigtig mad sættes i stedet. Det er altid rigtig hårdt, hvis man fra den ene dag til den anden er nødt til at "lave en kold tyrker", det skal helst undgås.

I forhold til tilknytning og behovet for at mærke mor tæt på, så er det her også bedst, hvis man kan trappe gradvist ud af amning og øge den fysiske afstand mellem mor og barn stille og roligt. Så hun lærer, at hun godt kan ligge trygt i sin seng, så hun lærer, at hun godt kan falde søvn uden brystet - mor er der stadig, mor forsvinder ikke, mor passer på hende.

Med den alder hun har, så ved hun godt, at mor og bryst er to forskellige ting. Mor og brystet er ikke længere et hele men er adskilt. Og hun ved godt, at hun ved f.eks. at bide dig i brystet eller lege med brystet kan få en særlig reaktion fra dig. Hun kan derfor godt lære, at hun ikke behøver brystet i forbindelse med søvn, men stadig have fornemmelsen for, at mor stadig er der for hende. At hun skal undvære brystet betyder ikke at hun også skal undvære dig.

Hun er dog stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du er, hvis hun ikke kan se dig. Hvis du går væk fra hende, går i køkkenet eller på toilettet og lader hende være alene tilbage i stuen, så kan hun derfor godt blive urolig og ked af det - og det samme kan hun, hvis du putter hende og går fra hende. Og her skal du naturligvis anerkende hendes behov for at kunne se dig for at vide, at du ikke er forsvundet. Dette behov er især stort i 8-10 måneders alderen og igen i 13-15 måneders alderen, så lige nu hvor hun er 12 måneder kan det måske være lidt lettere for hende at vænnes til, at du er der - selvom det er på afstand.

Det er vigtigt at du trapper ned i amning og at du bevidst arbejder på at lære hende at sove uden ...

---

---

... brystet i munden. Det er helt okay, at du ammer hende om aftenen, før hun skal sove, så hun falder i søvn med din nærhed og tætte kontakt. Men prøv om du kan lirke brystet ud af munden på hende før hun sover helt. Prøv også om du kan vænne hende til at sove i egen seng ,så du ammer hende og putter hende i egen seng, men sidder hos hende og med dine hænder og kærtegn luller hende det sidste stykke ind i søvnen.

Hvis dette er for stort et spring for hende, så kan du lægge dig med hende i dobbeltsengen og amme hende der. Men det er stadig vigtigt, at hun ikke falder i søvn med brystet i munden. Du skal helst nå dertil, hvor hun dier, slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover. Og stille og roligt kan du så øge den fysiske afstand mellem jer og afkorte amningen mere og mere. Du kan indføre en putteklud, bestemte kærtegn, beroligende ord, en godnatsang eller lignende. Og på den måde indføre et ritual, som også vil fungere, når hun puttes i egen seng, så du går fra at ligge sammen med hende til at putte hende i egen seng, stadig med samme putteklud, bamse, godnatsang og kærtegn - så alt er som det plejer at være, du er der også stadigvæk, eneste forskel er at hun nu ligger i egen seng og har mor ved siden af og ikke længere falder i søvn i din favn.

Det er vigtigt, at amningerne skæres ned, fordi hun skal have mere rigtig mad i maven. Og ja, det er vigtigt, at du forsøger at indføre en fast rytme dagen igennem. Den faste rytme vil påvirke hendes indre ur, så hun bliver naturligt parat til at spise, når det er spisetid og også bliver parat til at sove, når det er tid til det. Og en plan for dagen kunne f.eks. se således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Frokost 11.30: Fiberholdigt brød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), ½ hårdkogt æg, kogte pastaskruer og lignende - gerne rester fra aftensmaden - og hun må også stadig gerne tilbydes lidt varm mad til frokost, så hun får kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta.. Vand af kop.

Puttes til middagslur - og skal faktisk puttes uden amning, men en overgang er det okay, hvis du vælger at amme hende her. Du har sandsynligvis også behov for at "blive tømt" på dette tidspunkt og det er fint at lade hende gøre det. Prøv dog at putte hende fra dig, før hun falder i søvn, så hun ikke sover med brystet i munden og ikke sover i din favn. Som alternativ til amning kan hun også tilbydes lidt mme af en kop sammen med en banan.

Eftermiddag 15-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

---

---

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Det er både små hapsere, som hun spiser med fingrene og med gaffel og også større stykker, som hun sidder med i hånden og gumler og gnaver på. Og så supplerer du med lidt på gaffel eller ske. Frikadellen kan f.eks. gives i stykker, og kartoflerne moses med lidt sovs og gives på gaffel eller ske. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage og gøres klar itl natten.

Tilbydes godnatgrød ca 19.30 - og får herefter børstet tænder. Hvis grøden lige nu gives bedst under lidt leg og afledning, så er det okay. Det er vigtigt, at hun får den, så hun bedre kan undvære brystet om natten.

Ammes og puttes til natten ca kl 20 - og skal hun ikke længere falde i søvn med brystet i munden, men skal nå at registere at brystet fjernes og også gerne registeret, hvor hun ligger...

Og så skal hun så vidt muligt ikke længere ammes yderligere. Hun må som sagt gerne sove tæt med dig, hvis det giver bedre ro og hun behøver ikke undvære både mor og brystet. Men det er vigtigt, at du tager en t-shirt eller lignende på om natten, så hun ikke kan søge og finde brystet. Det er dig som styrer, hvornår hun ammes og hvor meget og du er nødt til at holde igen... Alternativet kan være at far tager over om natten og mor sover et andet sted. Far er også primær omsorgsperson og kan give masser af nærhed og tæt kontakt, han kan sagtens putte sammen med lillepigen og han elsker hende naturligt højt og vil hende det kun godt, så nogle gange er det en god idé at far tager over om natten og mor sover et andet sted - far kan det hele, bare ikke amme :)

Du spørger, hvordan du får brudt den dårlige cirkel med amning om natten og får hende drejet i mere fast føde generelt - og det gør du ved at holde fast i, at hun ernæringsmæssigt ikke længere har brug for så mange amninger, og at hun stadig har sin mor hos sig, så trygheden kan hun få på denne måde :) Du gør det ved at indføre en fast dagsrytme, og så skal du tilbyde hende vand af kop og rigtig mad, når hun om dagen virker brystsøgende - så du anerkender hendes behov for noget at spise og drikke, men holder fast i at amningerne nu er slut. Du er der stadig for hende og du giver hende et alternativ til brystet.

Jeg håber, at du kan bruge dette lille skub videre... :)

Rigtig meget held og lykke med det hele! Glæder mig til at følge jeres familie og høre, hvordan det går :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---