Annonce

Annonce

Svar: 15 mdr. nægter at falde i søvn selv - 15 mdr.


26. august 2020

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne

Tak for dit brev, det er fint, at du skriver tilbage :)

Hvis jeres datter på ingen måde virker rolig og bare hopper rundt, leger og virker til at skulle brænde lidt krudt af før sengetid - så er det måske fordi I putter hende på det forkerte tidspunkt...

Rent søvnteoretisk taler man om et søvntog, som kommer kørende med vores søvnhormoner, og det er vigtigt at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis I kommer for tidligt til toget, så er hun ikke parat til at sove, og I må vente på, at toget når frem.. kommer I for sent til toget, så kan hun heller ikke sove, men må vente på at næste tog kommer. Og disse søvntog kører ofte efter 20 eller 40 minutters køreplaner, hvorfor det kan være en god idé at rykke tidspunktet frem eller tilbage i forhold til dette. Hos jer tænker jeg, at hun måske skal puttes lidt senere, end I forsøger lige nu.

Derudover vil det være rigtig godt at indføre nogle rutiner om aftenen, som hjælper hende med at koble fra, finde roen, slappe af i kroppen. Det vil være en rigtig god idé at indføre et bad om aftenen, som afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme, få lidt babymassage osv. Og badet skal ligge ca. en time før putning, for at have effekt.

Det vil også være rigtig godt, hvis I kan tilbyde hende en godnatgrød, som en fast del af putteritualet, så hun med lidt mad i maven bliver ektra mæt og naturligt føler behov for at ligge og slappe af. Grøden skal gives efter badet og lige før putning.

Det betyder, at en aftenrytme f.eks. kan se ...


Annonce

... således ud:

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs... Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov, får lidt babymassage og hjælpes på den måde til at slappe lidt af i kroppen, finde ro - og forberede sig på, at det snart er sengetid.

Tilbydes en godnatgrød ca 19.15-19.30 - og får derefter børstet tænder...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Puttes til natten ca 19.45 med godnatlæsning, putteklud, bamse osv.

Det vil som nævnt i mit tidligere brev, være en rigtig god idé at indføre f.eks. putteklud, bamse eller lignende, som på sigt kan fungere som substitut for jer. Og den skal følge hende hele dagen, så det bliver en fast følgesvend. Det vil være lettere for hende på sigt at putte sig alene, hvis hun har en bamse eller lignende hos sig som kan give tryghed og erstatte behovet for jer... Og de fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at bruge en sådan substitut bevidst, så det er en god idé, hvis I kan forsøge at introducere dette netop nu med den alder, jeres datter har.

Jeg tænker, at hvis puttetidspunktet bliver mere rigtigt, så hun er mere parat til at sove og hun har fået hjælpe til at koble fra og finde ro i kroppen med mad, massage og grød, så vil hun forhåbentlig bedre kunne lægge sig til at sove, når det er sovetid... Og har hun tilmed en bamse, putteklud eller lignende hos sig, som hun kan putte sig med, så vil det være super godt.

Håber dette hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce