Annonce

Annonce

Svar: Skrækslagen for at sove i egen seng


23. juli 2020

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og tillykke med 1års dagen - og tak for din fine beskrivelse - dejligt at høre, at jeres dreng er kommet sig over maveproblemerne og nu er godt igang med at øve sig motorisk. Det skal nok komme! Og hvis det viser sig, at han pludselig rejser sig og går, før han har fundet ud af at kravle, så er det også helt okay :)

Du fortæller, at jeres dreng er begyndt at sove langt bedre om dagen, hvilket er super godt. Som jeg læser dit brev, så sover han også rigtig godt om natten - udfordringen er putningen, som ofte trækker ud. Han sover ofte først en time eller mere efter han er puttet og han virker på ingen måde træt eller parat til at sove - han pludrer, leger, hygger sig og er "mega vågen efter flasken", som du skriver :)

Når børn konsekvent sover en time senere end de puttes, så er det altid en god idé at se på tidspunktet og hans samlede søvnmængde og rytme. Jeg kan ikke helt ud af din dagsplan tyde, hvor lange hans lure er, men hvis han f.eks. sover 1 time, måske nogle gange 1.5 time om formiddagen og ofte sover 1.5-2 timer til middag, så vil han samlet sove omkring 3 timer i løbet af dagen, nogle gange måske 3.5. Det er super fint, det må han meget gerne, det vil dog naturligt påvirke tidspunktet for hans nattesøvn.

I putter ham ca. 19.30 og han vågner ofte op omkring 6.30. Han har måske behov for 13.5 times søvn i døgnet (nogle lidt mere og andre lidt mindre) og hvis han sover 3-3.5 time i løbet af dagen, så betyder det, at han har brug for ca 10 timers nattesøvn. Når I putter ham kl 19.30 og han står op kl 06.30, så svarer dette til 11 timer - og det kan derfor forklare, hvorfor han ofte bruger en time på at falde i søvn. Det kunne faktisk godt tænkes, at han ikke er parat til at sove før 20.30.

Derfor er det et forsøg værd, at I putter ham senere til natten, så I på den måde måske rammer hans rette puttetidspunkt bedre :)

Det kan også være en idé at forsøge med et bad om aftenen, efterfulgt af en godnatgrød eller lignende. Badet vil hjælpe ham til fysisk ro i kroppen, især hvis det ligger en times tid før putning og hvis det afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med creme osv. - ,og han efter badet får en godnatgrød.

Det vil sige, at en aftenrytme kunne se således ud:

Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, både små hapsere og også større stykker til hænderne og der skal også stadig være moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov, får lidt babymassage og gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød ca. 19.45, og får herefter børstet tænder

Flaske og puttes til natten ca. 20-20.30... (afhænger af hvor lang dagssøvn han har taget og hvornår han er stået op fra sin middagslur).

En godnatgrød har den fordel, at den ligger godt i maven og den ekstra mæthed giver følelsen af behov for at "slå mave" og dermed finde ro. Den efterfølgende flaske kan så give ekstra ro - i modsætning til nu, hvor den lyder til næsten at virke opkvikkende :)

Samtidig vil badet være med ...


Annonce

... til at give ham lidt fysisk ro i kroppen, så han bedre kan finde ro og slippe lidt af sin rastløshed før han overgiver sig til søvnen. Det er helt naturligt, hvis han lige nu er motorisk ekstra urolig, fordi han øver sig rigtig meget i dagtimerne - og naturligt også øver sig i sengen. Det er et dejligt sted at trille rundt :)

Ud over at ændre lidt på aftenrutinen og tidspunktet, så kan det også være en god idé at indføre en putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende. Fordelen ved denne er, at den på sigt vil fungere som substitut for mor/far og det vil gøre det lettere for ham at sove på afstand af jer. Den skal følge ham i løbet af dagen, også være der, når han puttes i barnevognen, når han passes af andre, er i vuggestue/dagpleje, når I sidder i sofaen osv. så den bliver en ny tryg ven, som følger ham over alt :)

Det at han motorisk nu bevæger sig mere omkring gør naturligt, at han også har brug for at søge jer ekstra og har behov for ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt. Og det kan også godt være en del af forklaringen på, hvorfor han græder, når I forsøger at putte ham i tremmesengen og tydeligt viser behov for at skulle ligge tæt ved jer.

Jeg synes, det er vigtigt, at I anerkender dette behov og derfor lige nu lader ham falde i søvn i dobbeltsengen. Det fungerer, han er helt tryg ved dette, og I kan uden problemer putte ham i tremmesengen senere, hvor han så sover videre. Det er så fint. Han er altså på nuværende tidspunkt ikke uhensigtsmæssigt afhængig af jeres favn eller nærhed, men viser lige nu ekstra behov for den tryghed, det er for ham :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når det så er sagt, så forstår jeg godt jeres behov og bevægegrunde for at få ham over i tremmesengen, og du skriver, at hans seng står op af jeres.. Er det med tremmerne på eller er tremmerne taget af? Hvis I kan tage tremmerne af, og sætte sengene sammen (naturligvis sikkerhedsmæssigt forsvarligt) så vil det være en god måde at vænne ham til egen seng på. Du kan starte med at lægge dig med ham i tremmesengen, øge den fysiske afstand mellem jer lidt og derfra putte ham i tremmesengen, men hvor du stadig ligger ved side af ham. Du skal stadig lade ham mærke dig, berolige med hænder, kærtegn, puttebamse/putteklud eller lignende, ligesom du også gerne må synge godnatsang osv. Så du bibeholder det ritual, I har indført, men gradvist øger afstanden mellem jer, dog på en måde, hvor han stadig ligger ved siden af dig - dog i egen seng.

Og når han kan falde i søvn på denne måde, så kan du begynde at sætte dig op. Stadig bibeholde det kendte og trygge ritual, putte ham i egen seng, putte med bamsen/kluden, være der, synge sang osv. men han ligger nu i sin seng og du sidder ved siden af - og derfra kan I så flytte sengen til eget værelse, komme tremmerne på, og du sidder der stadig, gør præcis som du plejer - eneste forskel er, at sengen nu står et andet sted.

Det lyder for mig som om, at I skal forsøge at tage tingene i små etaper, og jeg håber, at mine tanker giver lidt idé om hvordan :) Og så skal I naturligvis sikre jer, at puttetidspunktet er rigtigt, så han puttes, når søvntoget er på vej forbi :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce