Annonce

Annonce

Svar: Putning aften og nat - 9 mdr.


8. juli 2020

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære N

Tak for dit brev og fine beskrivelse af den ændring, som I pludselig oplever hos jeres datter :)

Det lyder meget sandsynligt, at separationsfasen spiller ind. Du fortæller, at jeres datter er rigtig godt igang motorisk, hun kravler, rejser sig, går ved og langs møbler, går med sin gåvogn, danser og bevæger sig rigtig meget rundt - og netop fordi hun motorisk øver sig at være mere og mere på afstand af jer og bevæge sig mer og mere rundt i verden på egen hånd, så vil hun i denne periode ofte også vise behov for ekstra tilknytning. Det ses f.eks. ofte om aftenen, hvor hun har brug for at være mere på skødet, være mere i favn, har sværere ved at overgive sig til søvnen, græder - hvis I går fra hende osv. osv.

Børn kan i denne alder også vise ekstra behov for brystet. Ikke fordi de ernæringsmæssigt har brug for den ekstra mælk, men fordi brystet er tryghed og nærhed for dem. Det kan derfor godt være et ekstra behov for at mærke dig, have dig tæt på osv. som gør, at hun pludselig vågner op og søger brystet om natten - og at brystet alene ikke længere er tilstrækkeligt, hun har brug for at du tager hende op, holder hende, lader hende mærke dig ekstra meget, før hun så kan overgive sig til søvnen igen... og samtidig vil hun ofte protestere mod at blive holdt, vil ikke op og skubber dig væk, det er en del af separationsfasen, men naturligt frustrerende for dig.

Det har også betydning, hvordan hun falder i søvn - og hvor hun tidligere faldt i søvn i egen seng, med beroligende hænder osv. så græder hun nu ofte, når hun skal sove. Og det kan faktisk også gøre, at hun så vågner op, græder og søger dig igen om natten. Jo mere roligt hun falder i søvn, jo mere rolige vil nætterne ofte også være...

Derudover så tænker jeg også, at I måske skal ændre lidt i jeres aftenrutiner. Du fortæller, at I ofte giver flaske i stuen, hefter børster tænder og så siger i godnat til far og går på værelset, hvor du trækker gardinerne for osv. og sætter dig og ammer hende. Det lyder umiddelbart rigtig fint, fordi du netop stadig ammer hende, før hun skal sove, men der er dog stadig en risiko for, at hendes putteritual afbrydes for meget, og hun efterfølgende så har svært ved at falde i søvn.

Det vil ...


Annonce

... normalt være en fordel at give mælken der, hvor I ønsker, at hun skal sove. Det at skulle sove er altid forbundet med adskillelse, separation, og når I giver flaske i stuen så kan I risikere, at hun føler, at I stopper det hyggelige, det trygge, rare og nære for så at gå på værelset, hvor adskillelsen så begynder... Da hun samtidig er i separationsfasen kan dette være med til at forstærke hendes følelse af, at hun ikke er jer nær og dermed gøre det ekstra svært for hende at overgive sig til søvnen.

Du skriver, at når far i øjeblikket putter, så går det bedre... som jeg læser dit brev, så ammer du og forsøger at putte, og når det ikke lykkes, så kommer far og putter jeres datter, og du går ud... Du kan overveje, om du/I fortsat både skal give flaske og amme om aftenen. Det må du gerne, hvis det fungerer. Fordelen ved flaske er dog, at den kan gives direkte i sengen, så hun ikke oplever noget skift fra din favn - hverken skiftet fra stuen til værelset eller skiftet fra din favn og ned i sengen, hvor hun skal sove. Det er stadig vigtigt, at hun ikke falder i søvn med flasken i munden, hun skal helst slippe, før hun sover helt og netop er træt nok til at blive lullet i søvn med hænder, stillingskift, berolignede ord osv. men i sengen, hvor I ønsker, at hun skal sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I skal naturligvis også være opmærksom på, at hun kan være ked af det og have svært ved at sove, fordi hun har ondt for tænder, ondt i ørerne osv. Det har trods alt kun stået på en uges tid, så I må også se, hvad der sker. Det vigtigste er, at I ikke får skabt nogle rutiner og vaner, som I pludselig slet ikke kan få til at fungere.. altså pludselig finder på at hoppe med hende på en pilatesbold, kører en aftentur i bilen eller lignende for at hun skal falde i søvn. I skal så vidt muligt holde fast i de gode rutiner, som I allerede har fået skabt - netop at hun som udgangspunkt falder i søvn i sin seng.

Hvis det lige nu fungerer godt, at far putter, så lad far gøre dette. Du kan gøre alt det, som leder op til putning med bad, godnatgrød osv. Og derefter kan far så tage over, det er helt okay :) Gør det, som giver jer mest ro og de bedste aftener...

Håber du/I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce