Annonce

Annonce

Svar: Søvnen om aftenen - 9 mdr.


6. juli 2020

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Der er sandsynligvis lidt forskellige ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

For det første, så brager jeres datter lige nu igennem separationsfasen, og hun er tilmed begyndt at gå med sin gåvogn. Det giver hende en stor motorisk uro, og en rastløshed i kroppen, som gør det rigtig svært for hende at finde ro om aftenen.

Det gør ofte også, at hun drømmer ekstra meget, så når hun endelig sover, så sover hun meget uroligt, hun lægger sig måske op i kravlestilling, hvor hun ligger og rokker frem og tilbage og kan ikke finde ud af at komme ned igen. Hun kan ligge og klynke, smågræde, men også grine og pludre - alt sammen fordi hun får ekstra mange stimuli dagen igennem lige nu.

Og så vil hun i denne periode ofte også være ekstra tryghedssøgende og have ekstra stort behov for fysisk nærhed og tæt kontakt. Hun kan godt klynge sig ekstra til jer, kan blive rigtigt ked af det, hvis I går fra hende. Går du f.eks. på toilettet eller ud i køkkenet og lader hende være alene i stuen, så græder hun... og det samme kan se om aftenen, hvis du prøver at putte hende og derefter gå eller hvis hun efter at have sovet lidt, vågner op og mærker, at du er forsvundet....

For at hjælpe hende til fysisk ro og for at imødekomme hendes behov for nærhed og tæt kontakt, hjælpe hende med at koble fra osv. før natten, så kan det i denne alder være en rigtig god idé at indføre et bad om aftenen. Badet bør ligge ca. en time før putning og det bør efterfølges af god frottering med håndklædet, blive smurt med creme, få lidt babymassage osv. Og derudover vil det være rigtig godt at tilbyde hende en godnatgrød eller måske blot en moset banan. Det er godt med et godnatmåltid i denne alder.

Derudover så kan jeg se, at jeres datter får flaske før hver lur - både før formiddagsluren, før middagsluren og før hun puttes om aftenen. Og det vil faktisk være rigtig godt, hvis hun ikke længere tilbydes flaske om formiddagen og at hun der lærer at sove uden at skulle have flaske i munden. På samme måde bør du før middagsluren og om aftenen sikre dig, at selvom hun her stadig skal have sin mælk, så skal hun ikke falde i søvn med flasken i munden og heller ikke i din favn. Hun skal have sin mælk, men puttes i seng eller barnevogn før hun sover, så hun registrerer at flasken ikke er der og forbinder sin seng eller barnevogn med stedet, hvor hun skal sove.

De fleste børn har brug for 3 flasker i 9 måneders alderen og jeg anbefaler normalt, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. I kan derfor overveje, om I vil flytte formiddagsflasken til klokken 23-24 i stedet - det kan også være med til at give roligere nætter og samtidig lærer hun at sove uden flaske om formiddagen :) Derudover vil hun i 10-12 måneders alderen trives med 2 flasker, og disse kan ligge enten før middagslur og aften, eller aften og sen aften - hvordan afhænger helt af, hvad der vil fungere bedst for hende og jer - og nogle gange også af, hvorvidt hun skal i dagpleje/vuggestue eller stadig passes hjemme af mor eller far :)

Derudover så har jeres datter en sen søvnrytme - det vil sige, at hun sover sent hele dagen. I vækker hende om morgenen, hvilket er helt okay, netop for at ...


Annonce

... sikre, at dagen ikke starter alt for sent og rytmen skrider for jer... men hun sover stadig middagslur ret sent og det betyder, at hendes puttetidspunkt omkring kl 19-19.30 måske lige er tidligt nok....

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser derfor således ud:

Vækkes senest 7.30, som nu, hvis hun ikke vågner af sig selv

Morgen 8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til lur uden flaske - mellemmåltidet erstatter flasken. Må gerne sove sin længste lur her og det er helt okay, hvis hun ofte sover 2-2.5 time, det er dejligt for hende :)

Frokost 12.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg osv. Må meget gerne tilbydes rester fra aftensmaden og må også meget gerne tilbydes varm mad til frokost. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur, måske ca. 14.30, afhængig af, hvornår hun er stået op fra sin middagslur - her hun brug for et lille mellemmåltid inden, er det helt okay :)

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Udgangspunktet familiemaden, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, små hapsere og større stykker til hænderne, men også moset mad. Frikadellen kan f.eks. gives i stykker og kartoflerne moses med sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv.

Ca. 19.30, tilbydes en godnatgrød eller en banan, mme eller vand af kop. Får derefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten, måske ca. kl 20, eller måske faktisk først senere (se nedenfor)

Sen aften 23-24: Drømmeflaske (gives her i stedet for om formiddagen)

Som I kan se, så ligner dagsplanen jeres, der er dog lidt ændringer... Derudover skal I naturligvis også se på hendes samlede søvnindtag. Det gennemsnitlige søvnbehov for børn på 9-10 måneder er 14 timer i døgnet. og mange børn sover i denne alder faktisk lidt mindre, fordi der udviklingsmæssigt sker så meget, det er som om, at de hellere vil lege, følge med og opleve og ikke rigtigt har tid til at sove :)

Det betyder, at hvis jeres datter sover f.eks. 2.5 time til formiddag + 1 time til middag og derfor samlet sover ca. 3.5 time om dagen, så vil hendes nattesøvn ikke skulle være mere end 10-10.5 time. Regner vi tilbage fra kl 7.30, så betyder det faktisk et puttetidspunkt omkring kl 21... Når I nogle gange putter hende allerede kl 19-19.30 og hun så sover kortvarigt og vågner op og er frisk, så er det sandsynligvis fordi hun samlet allerede har sovet det hun behøver og nattesøvnen derfor starter senere. Når det nogle gange lykkes at putte hende kl 20ish, og hun derefter sover fint, så hænger det måske sammen med, at hun disse dage måske har sovet en kortere formiddagslur og derfor samlet sovet mindre dagssøvn :)

Mit råd er derfor, at I forsøger at se lidt på hele dagens rytme, ændrer lidt på rutinerne om aftenen med bad, grød/godnatmåltid, flaske aften og sen aften og også ændrer lidt på puttetidspunktet :)

Jeg håber, at ovenstående dagsplan og tanker hjælper lidt på vej.

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce