Annonce

Annonce

Svar: Hvordan putter man en 10 måneders baby?


4. juli 2020

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og de udfordringer, som søvnen giver jer i øjeblikket :)

Du har ganske ret i, at hendes alder og udvikling spiller ind. Du fortæller, at jeres datter rejser sig, og at I kan lægge hende ned en milliard gange.. og det er helt normalt, at hun har svært ved at slappe af i kroppen - og netop udnytter sengen til at mosle rundt. Hun ar motorisk rigtig godt igang - kryber, kravler, rejser sig ved tingene, øver sig måske så småt i at gå lidt omkring - og det giver hende en stor rastløshed, det er svært at finde fysisk ro, når hun skal sove. Det er rigtig svært at ligge stille.

Det er også rigtig svært for hende at slippe dagen og alle dagens oplevelser mentalt. Det, at hun motorisk bevæger sig mere omkring nu gør, at hun får flere oplevelser, flere stimuli - og det gør det ekstra svært at koble fra, når hun skal sove. Ligesom det giver ekstra drømmeaktivitet, når hun først er faldet i søvn.

Mange børn vil i denne alder også have en naturligt protest mod søvnen, både når de puttes om dagen og om aftenen. Det er en slags "jeg vil ikke sove, jeg vil hellere opleve og lege" - også selvom hun tydeligt er træt og har brug for at sove, så vil hun kunne protestere mod søvnen.. og mange børn sover i denne alder også lidt mindre end vi lige umiddelbart skønner, at de har behov for.

Jeres datter er også i separationsfasen, hvilket ofte ses samtidig med, at hun begynder at kravle, rejse sig osv. og på den måde fysisk og også mentalt øver sig i at adskille sig fra jer. For at kunne adskille sig, er det vigtigt, at hun føler sig knyttet til, og derfor vil hun i denne alder ofte klynge sig lidt ekstra, har brug for ekstra fysisk kontakt og nærhed, ligesom hun kan blive utroligt ked af det, hvis I f.eks. går i køkkenet eller på toilettet uden at tage hende med. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du går hen - når hun ikke kan se dig (eller far) så føler hun sig hurtigt alene, og hun har ikke fornemmelse for tid, så hun ved ikke, om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage. Hun føler bare, at du forsvinder.

Alle disse ting er man nødt til at tage hensyn til, når hun skal puttes. Derudover er det vigtigt, at I forsøger at skabe så fast en dagsrytme som muligt, som sikrer at hendes puttetidspunkter er nogenlunde ens og også passer til hende - det er vigtigt, at I ikke putter hende hverken for tidligt eller for sent - hvis hun puttes for tidligt, så vil hun naturligt ikke kunne falde i søvn, men hvis hun puttes for sent, så vil hun blive overtræt og derfor heller ikke kunne sove... det er derfor vigtigt at finde den rette rytme dagen igennem.

Det er også en rigtig god idé at indføre en godnatgrød om aftenen, som en fast del af putteritualet. Det er super godt med aftensmad og efterfølgende bad - det må I meget gerne holde fast i, men i stedet for at give hende flaske i stuen, så vil det være godt, at hun tilbydes en godnatgrød. Derefter kan hun få børstet tænder, og så vil det være rigtig godt, at hun tilbydes flasken, hvor hun skal sove. Enten liggende i favn og derefter flyttes hun så til egen seng, eller hun kan få flasken direkte i sengen og lære at falde i søvn der, hvor I ønsker, at hun skal sove. Altså I kan bruge flasken til at give hende den ro, som hun har brug for, så hun netop kan overgive sig til søvnen.

Hvis I vælger at give flaske imens hun ligger i jeres favn, så er det vigtigt, at hun flyttes fra jeres favn og ned i sengen, før hun sover helt. Det vil være rigtig godt med en putteklud eller lignende, som kan følge med... Hvis I vælger at give flasken imens hun ligger i sin seng, så er det vigtigt, at hun også her puttes med klud, kærtegn osv. Ligesom det er vigtigt, at I eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan i gøre ved at komme en lille pude, et sammerullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedgærdet.

En dagsrytme kunne f.eks. se således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød/fisk), ½ hårdkogt æg eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost - det kan være rester fra aftensmaden eller en middagsret fra glas. Vand af kop.

Puttes til ...


Annonce

... middagslur - tidspunktet variere efter, hvornår formiddagsluren ligger og hvor lang den er... Måske er hun først parat til middagslur omkring kl 13.30... Kan evt. få en lille flaske før luren...

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov, så I bibeholder nuværende rytme.

Tilbydes godnatgrød ca. 19.30 og får herefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca. kl 20...

Sen aften 23-24: Evt. drømmeflaske


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er som nævnt vigtigt at tidspunkterne om dagen passer til, hvornår hun er træt - ligesom en fast rytme påvirker hendes indre ur og netop giver hende en fornemmelse af f.eks. både mæthed/sult og behov for leg/aktivitet og søvn...

Derudover er det vigtigt, at I ikke starter ritualet i stuen og giver flaske der, men i stedet giver flasken, hvor hun skal sove. Det at skulle sove er altid forbundet med separation, og netop fordi hun er i separationsfasen, så er dette ekstra svært for hende. Når I giver flaske i stuen og defter går til værelset for at putte hende, så afbryder I det trygge, dejlige og nære som flasken giver hende, I forlader det hyggelige og rare for at putte hende et andet sted, og det kan forstærke hendes følelse af separation/adskillelse og dermed gøre det sværere for hende at falde i søvn. Derfor bør selve putteritualet med flasken foregå på værelset eller i sengen...

Det er vigtigt, at hun opfatter det at komme i seng med noget som er trygt, dejligt og rart og hvis hun kan falde i søvn inden for 10 minutter fordi tidspunktet passer, og I giver flaske, putter med en putteklud, sidder der, synger en godnatsang eller lignende, så er det rigtig godt givet ud. Men hvis hun ikke kan falde i søvn, så skal I overveje, hvorfor og hvad det skyldes - fordi løsningen naturligt afhænger af dette.

Hvis det ikke er tidspunktet, så er det måske behov for at tumle lidt rundt i sengen på egen hånd. Hvis hun er glad, har det godt og nyder den mulighed, som sengen netop giver hende for at øve sig motorisk og få brugt sig selv lidt, før hun så kan slappe af i kroppen, så er det fint, at I lader hende ligge og mosle rundt i sengen. Det behøver I ikke sidde og vente på eller kikke på. Hun må gerne ligge alene og mosle rundt, og måske vil hun så være faldet i søvn, når I lidt senere kikker ind til hende.

Det kan også være, at hun græder og bliver ked af det, når I går og her skal I vurdere, hvad det så handler om. Hvis det er overtræthed og I kan fornemme, at hun tydeligt har brug for hjælp til at koble fra, så vil det være rigtig godt, at lade hende blive liggende i sengen, holde hænderne på hende og berolige hende med netop jeres nærhed. Græder hun derimod ulykkeligt, rejser sig, strækker armene op mod jer og signalerer "tag mig op", så skal i naturligvis tage hende op, sætte jer med hende, berolige og betrygge, og så forsøge at putte hende tilbage i sengen igen, når hun atter virker parat.

Ser hun derimod jeres tilstedeværelse som sjov og leg, og tror hun at det, at I sidder der gør, at I netop skal lege, så vil det være helt fint, at I går kortvarigt fra hende, fordi I på den måde med jeres kropssprog signalerer, at det er sovetid og ikke legetid. Hvis I bliver siddende hos hende, så kan hun tolke dette som at I netop skal lege...

Jeg kalder dette for se-til-metoden, og det går ikke ud på at kontrollere barnets gråd, men handler om at lære jeres datter, at I stadig er der, selvom hun ikke kan se jer. Det er vigtigt at tage hensyn til hendes alder, udvikling og separationsfasen - og det faktum at hun ikke forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Derfor skal I kun gå kortvarigt fra hende, f.eks. kun være væk i max 3 minutter - og et er vigtigt ikke at forlænge tiden. Det er vigtigt, at gå tilbage til hende - også selvom hun ikke græder. Det er netop ikke meningen, at hun skal nå at blive ulykkelig. Det du ønsker at lære hende er, at hun godt kan ligge lidt alene, og du kommer tilbage igen. Du er der stadig væk og du reagerer naturligt på hendes signaler og behov, hun kan trygt og roligt regne med, at du kommer og er der for hende, når hun har brug for det, og derfor kan hun trygt lægge sig til at sove...

Jeg håber, at dette hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce