Annonce

Annonce

Svar: Søvn og virkelig slemme nætter


2. juni 2020

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder for mig som om, at jeres dreng begynder at have brug for en anden rytme eller måske lidt mere fast rytme... du skriver blandt andet, at I kan fornemmer, at han ikke længere har brug for 3 lure dagligt, men fint kan nøjes med 2, og du fortæller også, at du fornemmer, at hans vågne perioder skal være længere nu - og jeg tænker faktisk, at det netop er en ny rytme, I skal forsøge at skabe.

Med den alder han har, så må I gerne forsøge at arbejde på et fast stå op tidspunkt om morgenen. Det er stå op tidspunktet, som sætter rytmen for resten af dagen, og jo mere fast hans stå op tidspunkt er, jo mere vil I kunne fornemme, hvornår det er tid til formiddagslur, middagslur - og putning om aftenen. Samtidig skal hans måltider også lægges på faste tider (+/- ½ times tid), så disse naturligt også vil være med til at skabe rytme - og igen gøre jeres putning lettere om aftenen.

Du skriver, at du om aftenen nogle gange "er blevet narret til at tage ham med ud i stuen igen" - og det er vigtigt, at du ved, at det faktisk ikke er forkert at tage ham tilbage i stuen, hvis han viser sig ikke at være træt nok. Der er ingen grund til at kæmpe med ham i værelset, ingen kan sove på kommando. Hvis I generelt oplever, at puttetidspunktet sjældent passer, så er det netop en god idé at se på hele dagens rytme, da der så måske skal ændres lidt her eller han skal puttes enten tidligere eller senere, så han netop er parat og klar til at sove - og I ved, hvornår det så er....

Du nævner også, at du ofte ammer ham til ro om aftenen, og det må du naturligvis gerne gøre. At han virker ekstra tryghedssøgende handler sandsynligvis om hans alder og den udvikling, som han går igennem lige nu - og hvor han tidligere har kunne høre jer om natten, fordi I har sovet i samme værelse, så kan han ikke høre jer nu, og det kan godt gøre ham ekstra tryghedssøgende og gøre, at han søger ekstra fysisk kontakt. Det er dog naturligvis vigtigt, at han spiser og drikker tilstrækkeligt dagen igennem, så han ikke af ernæringsmæssige grunde behøver søge dit bryst flere gange under søvn, det er dog stadig realistisk at amme aften, sen aften og tidlig morgen, og det vil være et passende mål, hvis han kan begynde at sove 5-6 timer uden mælk.

Det betyder så også, at når han f.eks. vågner kl 04.30, så kan det godt være et reelt behov for mælk her, og det er derfor rigtig fint, at du ammer ham her. Du kan vælge at amme ham på værelset og derefter putte ham tilbage i egen seng igen, eller du kan tage ham ind til dig og amme ham i dobbeltsengen, så du måske også selv kan få sovet lidt mere...

Det lyder umiddelbart som om, at du ammer fint om dagen og han får tilstrækkeligt med måltider, men jeg vil lige sende dig en dagsplan, som jeg tænker, at den kan se ud nu:

Tidlig morgen 04.30-05: Ammes og sover videre indtil klokken ca 07, hvor dagen begynder stille og roligt...

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur, måske ca. 9.30...

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos ...


Annonce

... med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, vand af kop

Ammes og puttes til middagslur, måske kl 13.30 - det afhænger af, hvornår han er stået op af sin formiddagslur

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Ammes ofte også eftermiddag, men springer nu powernappen over...

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsstænger osv. og vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20 - tidspunktet her afhænger naturligt af, hvornår han er stået op af sin middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og skal så herefter nu begynde at sove igennem til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen... Nogle børn har også en rytme, hvor de sover deres længste søvnstræk om aftenen, så han ammes kl 20 og sover til 02, ammes igen og sover til ca 06, hvor han så atter ammes. Det lyder som om, at jeres dreng måske også vil kunne trives med en sådan rytme, og det er også helt okay, hvis det er tilfældet... :)

Det lyder som sagt som om, at I allerede er begyndt at følge en rytme, som ser nogenlunde ud som ovenstående, og det er super. Der er naturligt tale om en overgang og overgange er ofte lidt svære, så tiden arbejder også lidt for jer.

Derudover tænker jeg også, at alder og udvikling spiller ind. Der sker utrolig meget med jeres dreng netop nu, og mange forældre oplever 6 måneders alderen som en lidt svær alder. Jeres dreng er langt mere mobil nu - han triller, drejer om egen akse, forsøger at få fat i legetøj, putter det i munden osv. Når han ligger på maven kommer han op i strakt arm, løfter sig højt og bruger sin styrke, begynder at sparke fra med benene, øver sig i at krybe - ofte går det baglæns i starten, hvilket naturligt frustrerer ham. Og også om natten får han lagt sig i stillinger, som han ikke mestrer at komme væk fra, og hvor han derfor vågner og har brug for din hjælp til stillingskift.

Han drømmer også meget og kan om natten have mange forskellige lyde - og nogle gange skal du trække tiden og se om han selv kommer videre i søvnen, andre gange skal du være der med det samme, hjælpe ham med kærtegn og beroligende ord... Det at I sover på hvert sit værelse kan nogle gange hjælpe til, at du netop ikke reagerer for hurtigt på hans lyde, og at I ikke forstyrrer hinanden for meget, men det kan også nogle gange gøre, at du ender med at rende ret meget frem og tilbage.. og hvis det ikke dur, så kan det være nødvendigt at tage ham tilbage i soveværelset, evt. koble hans seng til din seng, så du stadig kan lægge en beroligende hånd på ham, men så han samtidig lærer at sove i egen seng og ikke vænnes til at skulle op, vugges eller andet om natten...

Det er generelt vigtigt, at han puttes i egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove - og ikke falder i søvn i favn eller med bryst i munden. Ligsom det er godt, hvis du om natten kan forsøge at hjælpe ham med så lidt aktivitet fra din side som muligt :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce