Annonce

Annonce

Svar: Problemer med søvn og andre småting


18. februar 2020

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Tina

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og hendes rytme :) Jeg vil naturligvis gerne give lidt tanker retur :)

Det er et eller andet sted naturligt, at jeres datter har tenens til at vågne op efter 35-45 minutter. Hun går fra et søvnstadie til et andet på dette tidspunkt, og nogle børn har svært ved at komme videre i søvnen på egen hånd. De har brug for vores hjælp til at lære dette...

Det betyder, at hun godt kan have brug for, at I triller hende i barnevognen - og netop holder vognen igang og så længe, at I passerer det tidspunkt, hvor hun normalt har tendens til at ville vågne op. Det kan også nogle gange være nok, at man står parat og derfor er i nærheden, så lige så snart hun begynder at vise tegn på at ville vågne, så triller man vognen lidt og luller hende ind i søvnen igen...

Det kan også nogle gange være en god idé at hjælpe hende videre med jeres hænder, lægge hænderne på kroppen af hende, lade hende mærke jer, fornemme tyngden og varmen fra jeres hænder - og på den måde lulle hende videre ind i søvnen.

Nogle børn har behov for at få lidt ekstra mælk for at kunne sove videre.. andre børn har glæde af en sut...

Det er dog ikke helt lige meget, hvad man gør, og hvor meget man gør. Det er f.eks. vigtigt, at jeres datter ikke vænnes til at få en sut i munden hver gang, hun skal sove eller hver gang, hun skal hjælpes fra et søvnstadie til et andet. Og det lyder lidt som om, at I måske er meget hurtige til at give hende sutten...:)

Det er helt okay, at hun får sin flaske, og at denne udskiftes med en sut, som så hjælper hende til ro og med at overgive sig til søvnen. Men I skal være opmærksomme på, at I ikke per automatik giver hende sut i munden hver gang, hun giver lyd fra sig. Når hun falder i søvn og sover dybt, så vil hun slappe af i alle muskler i kroppen - også i kæbemusklen - og det betyder, at sutten falder ud af munden på hende. Hvis I igen og igen kommer sut i munden på hende, så kan det faktisk udløse en vane om, at sutten skal være i munden for at hun kan sove - og hun vil begynde at vågne hver gang hun taber sutten og kan så ikke sove, før I giver hende sutten igen. Det kalder jeg for vanebetinget afbrudt søvn. Det er derfor vigtigt, at hun hjælpes videre i søvnen med stillingsskift, beroligende hænder, beroligende lyde osv. men uden sut i munden hver gang...

Det er på samme måde vigtigt, at I flytter hende ned i sengen eller barnevognen, hvor hun skal sove - før hun sover helt. Så hun ikke falder i søvn i jeres favn og efter 35-45 minutter vågner op og registrerer, at hun ligger et andet sted. Det vil være utrygt for hende, og det kan være med til at forklare, hvorfor det er så svært for hende at komme videre i søvnen, og hvorfor hun måske har brug for at mærke jer, brug for jeres favn igen. Det er således vigtigt, at I hjælper med at falde i søvn der, hvor I ønsker, at hun skal sove.

Det er her en fordel, at I giver hende flaske - da den kan gives i barnevognen eller tremmesengen. I bør elevere hendes hovedgærde, så ...


Annonce

... hun ikke ligger helt fladt, men så må I gerne give hende flaske direkte i vognen/sengen. På den måde kan I undgå skiftet fra favn og ned, hvor hun skal sove. Det er her vigtigt, at hun igen ikke falder i søvn med flaske i munden, men slipper den før hun sover. Hun skal helst nå dertil, hvor hun drikker sin flaske, slipper den og smiler til jer, triller om på siden og sover...

Jeres døgnrytme ser rigtig fin og alderssvarende ud, og du må gerne forsøge at øge hendes indtag af skemad, så hun spiser lidt større portioner. Det vil være rigtig fint, hvis hun f.eks. kan spise ¾ dl. grød og mos to gange dagligt. Derudover skal hun have sine flasker, som hun plejer :)

Det lyder fantastisk dejligt med fars færøske kvæder! :)

Mange børn vil, når de får flaske, have det længste søvnstræk om aften, så de spiser f.eks. kl 19.30 og igen kl 01 - i stedet for kl 23-05.30.. og det er helt okay. Hun behøver lige nu ikke få flaske sen aften, og hvis hun melder sig først på natten, og det fungerer bedre sådan, så er det rigtig fint :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så til dine spørgsmål:

Ad 1) Nogle børn har glæde af at blive puttet i en sovepose. Der findes mange forskellige modeller til mange priser og i mange kvaliteter. Det kan gøre, at hun ikke sparker den af, samtidig med at det for nogle børn virker beroligende, så de sover mere fysisk roligt. Hvis hun hører til de børn, som virker irriterede over, at have for meget dyne eller sovepose omkring sig, så er det fint at undvære dette. Det vil dog være en god idé at hun så sover i nattøj i uld, da det vil være med til at holde hende varm, selvom dynen sparkes af.

Ad 2) Du må gerne øge hendes indtag af skemad stille og roligt, så hun får gradvist større og større portioner. Det vil som sagt være fint med ¾ dl to gange dagligt, og når hun kan spise dette uden problemer, måske i løbet af de næste 3 uger, så kan du stille og roligt begynde med morgengrød, så hun tilbydes skemad tre gange dagligt. Du må gerne variere hendes grød og grøntsagsmos nu, så hun vænnes til forskellig smag og konsistens. Grød lavet af f.eks. boghvedeflager elller hirseflager giver en mere fnugget konsistens. Hun må også gerne få lidt frugtmos eller bærmos på som topping. En grød kan smage meget forskelligt alt efter om der er sveske-, jordbær- eller æblemos på...

Ad 3) Ja, I skal være opmærksomme på at vænne hende stille og roligt til at sove i barnevogn og tremmeseng - altså falde i søvn der og ikke i jeres favn. Ligesom I skal være opmærksomme på, hvor meget I bruger sutten. MEN I skal naturligvis også give hende den tryghed og nærhed, som hun viser behov for, for at hun netop kan sove trygt og forbinder det at sove med noget dejligt. Tryghed er alfa omega for gode søvnvaner fremadrettet, og man skal som udgangspunkt ikke være bange for at give dårlige vaner, hvis hun er tryg og sover godt. Hun er stadig en lille pige, og det er helt okay, at hun stadig har brug for hjælp til at sove lidt længere søvnstræk :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce