Annonce

Annonce

Svar: Kæmper stadig med søvn både dag og nat


24. januar 2020

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er rigtig vigtigt, at du forsøger at finde ud af, hvorvidt din datter har behov for mere mælk, og at dette forklarer, hvorfor hun søger brystet så hyppigt og dier hos dig med kun 1.5 times mellemrum hele natten igennem. Jf. tidligere brev, så kan hun måske have behov for hjælp til at spise mere effektivt dagen igennem, fordi hun i 3-4 måneders alderen vil have tendens til at "slatpspise" - og hvis hun ikke spiser nok om dagen, så vil hun naturligt søge behovet dækket om natten.

Det kan også være, at hun har behov for supplement med en flaske. Modermælkserstatning kan mætte mere end modermælk, og nogle gange giver det mere ro netop at forsøge med en flaske. Fordelen ved flaske er også, at far kan give denne og derfor stille og roligt blive en del af putteritualet, hvor mor kan koble fra og finde lidt tid til sig selv eller nogle gange måske gå tidligere i seng, fordi far giver flaske sen aften. Der er dog nogle overvejelser, man altid skal gøre sig, når man giver flaske - og det er vigtigt, at du f.eks. medtænker, hvor længe du planlægger at amme. Jo mere flaske I giver, jo større sandsynlighed vil der være for at amningen stopper.

Derudover så er det vigtigt, at hun nu lærer at falde i søvn uden brystet i munden og uden at ligge i din favn eller på din brystkasse. Det er helt naturligt, at hun viser stort behov for tryghed og nærhed, og at hun sover bedst i din favn. Men det er uholdbart i længden, hvis hun skal sove tæt med dig hele tiden, og du på den måde er låst fast. Derfor vil det være rigtig godt, at du nu arbejder på at lære hende at falde i søvn og sove lidt på afstand af dig.

Det er fint at hun bruger sut og den skal netop gives efter hun har fået bryst. Hun skal stadig ammes, som en fast del af sit putteritual og når hun er færdig med at spise, så kan du erstatte brystet med sutten og putte hende ned, hvor hun skal sove. Når du lægger hende fra dig, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt, og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket, fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt, at hun lige når at følge lidt med i, at hun ...


Annonce

... rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre :)

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se, at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun har sin sut, evt koblet til en stofble/sutteklud. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Lul hende på den måde ind i søvnen der, hvor du ønsker, at hun skal sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er vigtigt, at hun nu begynder at forbinde stedet, hvor hun puttes, med stedet hvor hun sover og at du arbejder bevist på at adskille bryst og søvn - både om dagen og om aftenen. Det betyder også, at når hun har fået mælk sen aften, så skal hun puttes tilbage i sin seng igen, så hun ligger på afstand af dig. Det er naturligt også synd for hende, hvis hun ligger tæt op af dit bryst, kan dufte din mælk og ikke må få brystet. Hvis hun sover på afstand af dig og dit bryst, vil det være lettere at berolige og hjælpe hende videre blot med lidt hænder, kærtegn, stillingskift....

Så ja, du skal ikke længere lade hende sove på dig, men arbejde bevidst på at hjælpe hende med at sove lidt mere på afstand af dig - selvom det andet også er hyggeligt en gang imellem :) Du kan ikke regne med, at hun af sig selv vil ændre vaner, det er noget som du skal hjælpe hende med gradvist, og naturligvis på en måde, hvor hun hele tiden er tryg ved det, der sker og tryg ved at sove. Også om natten skal hun sove på afstand af dig - hun skal ammes rigtig godt aften og sen aften, I kan evt. overveje supplement med flaske alt efter jeres planer i øvrigt, og hvordan I fornemmer hendes behov (jeg ved at I også har forsøgt med skemad uden held), og så skal hun puttes i egen seng. Det vil være super godt, hvis hun kan blive ammet godt hver 3-4 time døgnet rundt, og mælk skal stadig indgå som en naturlig del af hendes putteritual...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce